Giver meningsmålinger overhovedet mening?

"Massiv selvcensur i kulturlivet" lød overskriften, da Ugebrevet A4 i januar præsenterede et rundspørge blandt 654 danske kunstnere. 12 procent svarede ja til at have droppet et kunstprojekt for ikke at krænke andres religiøse, politiske, seksuelle eller etniske følelser. Det udlagde politikere som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Pia Kjærsgaard (DF), Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) alle som et stort demokratisk problem. Daværende kulturminister Carina Christensen (K) indkaldte endda landets kunstnere til et krisemøde. Men konklusionen burde være den omvendte, indvendte andre og mere stilfærdigt. 72 procent af de adspurgte kunstnere svarede nemlig, at de aldrig havde censureret sig selv. 16 procent svarede "ved ikke" eller svarede slet ikke. Desuden påpegede Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening, er selvcensur er en naturlig del af kunstnernes hverdag. Nogle gange for ikke at krænke andre. Andre gange fordi kunsten bliver noget bras.

Pointen er, at meningsmålinger er langtfra den reneste sandhed, sådan som de ofte udlægges i journalistik, og når de bruges som grundlag for politiske beslutninger. Eller som Rune Stub-ager, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og underviser i statistik, formulerer det:

– Meningsmålinger bliver nærmest formidlet, som om sandhederne er mejslet ind i sten.

I sagens natur er meningsmålingerne kun en stikprøve blandt et mindre antal personer, der er blevet spurgt om et bestemt emne og på en bestemt måde, hvilket gerne giver bestemte svar. Til eksempel bragte Berlingske Tidende i december 2006 en meningsmåling, der var lavet af Gallup på vegne af Berlingske Tidende og viste, at 52 procent af danskerne ville arbejde mere, hvis indkomstskatten blev sænket. Dagen efter kom en anden meningsmåling, som Zapera havde lavet for Ugebrevet Mandag Morgen, som viste, at kun ni procent af danskerne ville arbejde mere, hvis indkomstskatten blev sænket. Begge meningsmålinger er rigtige i forhold til spørgsmålet, der blev stillet. Spørgsmålet fra Berlingske Tidende var: "Økonomer og politikere er uenige om, hvor meget skatten har af betydning for vores lyst til at arbejde mere, end vi gør i dag. Mener du, at lavere skat generelt vil få danskerne til at arbejde mere?". Mandag Morgen spurgte derimod: "Hvis der kommer lettelser i indkomstskatten i 2007 eller 2008, vil det få dig til at arbejde mere eller mindre, end du ellers ville have gjort?"

Mængden af meningsmålinger, der optræder i den danske presse, vurderes at være eksploderet – uden at antallet er opgjort præcist. Ifølge Roger Buch, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, optræder der gennemsnitligt mindst en meningsmåling om dagen i pressen. Især gennem 1990'erne og 2000'erne er tallet steget i og med, at indsamlingen af svar blev lettet med internettet, der samtidig har været grobunden for mange af de nye analyseinstitutter på markedet.