Kampen mod æresrelaterede forbrydelser kræver en langvarig kamp mod kulturelle traditioner, mener eksperter
Vold og trusler mod unge nydanske kvinder, der har fundet en kæreste uden familiens godkendelse. Kvinder, der holdes indespærret, fordi de vil til gymnasiefest eller skilles.
Antallet af anmeldte æresrelaterede forbrydelser sætter endnu engang rekord herhjemme, viser nye tal. Og vi kan ligeså godt vænne os til det: Fænomenet er på ingen måde på vej til at uddø. Kampen mod æresforbrydelser bliver langvarig.
Det vurderer både politiet, en norsk ekspert i æresrelaterede forbrydelser og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.
– Dette menneskesyn, dette syn på ære, på kvinder – det er så dybt forankret i visse traditioner. Det er flere århundreder gammelt. Det vil tage tid at forandre. Det vil tage flere årtier, siger Unni Wikan, professor ved Universitetet i Oslo og mangeårig forsker i æresforbrydelser.
De senere år har det danske samfund ellers satset massivt på indsatsen mod æresrelaterede forbrydelser i nydanske familier. For eksempel overvåger politiet i dag systematisk området og registrerer alle anmeldelser om æresrelateret kriminalitet.
Desuden er der iværksat en lang række andre initiativer for at hjælpe de truede unge og for at sikre en holdningsændring hos deres forældre. Blandt andet er der etableret rådgivningstelefoner, kampagner og særligt sikre bosteder for de truede unge.
Den danske indsats er ifølge Unni Wikan "imponerende" og "bedre" end den norske. Alligevel har indsatsen altså endnu ikke resulteret i færre anmeldte sager om æresforbrydelser.
Nye tal fra Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet viser, at der i 2009 blev anmeldt 185 æresrelaterede forbrydelser mod 157 i 2008 og 137 i 2007. Stigningen skal dog ikke ses som et udtryk for, at der sker flere af den type forbrydelser, påpeger Kim Kliver, der er leder af NEC:
– Politiet opfatter ikke det her område som værende i vækst. Vi tror til gengæld – og det kan vi også basere på de erfaringer, vi har – at flere piger, som måske tidligere levede med familiens afgørelse, nu i stedet vælger at træde frem og tale med myndighederne om det.
Indsatsen har også ført en anden positiv ting med sig, vurderer Kim Kliver:
– Ud fra de tilbagemeldinger, jeg har, vil jeg sige, at der er en tilbøjelighed til, at myndighederne bliver involveret på et tidligere tidspunkt. Og det er positivt, for så er overgrebene også mindre voldsomme.
Kim Kliver er dog helt enig med den norske forsker: Kampen mod de æresrelaterede forbrydelser er stadig langvarig.
– Det vil jo være naivt at tro, at vi med et snuptag – fordi vi har ændret strategien – ændrer lang tids kulturopfattelse i de her etniske miljøer, siger han.
Sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) Lene Johannesson tilslutter sig også.
– Det tager rigtig lang tid at ændre en holdning, siger hun og tilføjer:
– Det positive er, at de unge finder ud af, at det her vil de ikke finde sig i – at det skal de ikke finde sig i. Det giver håb om, at der på sigt sker en ændring.
LOKK havde i fjor 440 henvendelser til sin rådgivningstelefon om æresrelaterede forbrydelser. Antallet var 397 i 2008 og 101 i 2005.
agger@kristeligt-dagblad.dk