Listen over lande, der bruger dødsstraf, bliver stadig kortere – og antallet af lande, der rent faktisk gennemfører henrettelser, skrumper tilsvarende.
Sidste år blev der "kun" henrettet mennesker på statens foranledning i 18 lande af de 58 lande, der har dødsstraf som en mulighed i deres straffelov, viser menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals rapport om dødsstraf for 2009. For første gang, siden organisationen begyndte at indsamle data i 1977, er der blandt andet ikke sket nogen henrettelser i Europa, herunder Rusland og de øvrige tidligere Sovjet-republikker.
– Der er et begrundet håb om, at vi vil se verden helt befriet for dødsstraf inden for de næste årtier. Alene inden for de seneste 10 år er 23 lande gået bort fra dødsstraf, siger Ole Hoff-Lund, pressechef i Amnesty Internationals danske afdeling.
Den positive udvikling i Europa og Centralasien ser han som et udtryk for, at respekten for menneskerettighederne har slået effektivt rod og spredt sig østpå.
– Europa er vel nok den verdensdel, som vægter menneskerettighederne højest, og her har man taget fat i dødsstraffen som et område, der ikke kan tolereres. Der har bredt sig en forståelse af, at stater bliver unødvendigt brutaliserede ved at henrette deres egne borgere, samtidig med at man har set, at hårdere straffe ikke har hjulpet mod kriminalitet, siger Ole Hoff-Lund.
Kina er fortsat den stat i verden, der slår flest mennesker ihjel. Landet holder tallet hemmeligt, men Amnesty International skønner, at der er tale om tusinder af mennesker,og dermed henretter Kina flere personer end de øvrige 17 lande tilsammen. Iran er nummer to med 388 bekræftede henrettelser. Irak er nummer tre med 120, Saudi-Arabien nummer fire med 69 og USA nummer fem med 52.
Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Hans Otto Sano peger på, at det som regel er kombinationen af et indre pres fra lokale menneskerettighedsgrupper og et pres fra udlandet, der får et lands regering til at afvikle dødsstraffen.
– Når menneskerettighederne bliver så tilpas forbedret, at der opstår sprækker i ytringsfriheden, begynder der at ske noget. Det er ikke tilstrækkeligt, at udlandet presser på. Det kan man blandt andet se for USA?s vedkommende, hvor den offentlige mening er meget positiv over for dødsstraf, siger han.