Re: Debat: Nej til stammegud
Aksel Knudsen, publiceret d.30/03 16:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Debat: Nej til stammegud
Johannesevangeliet 8: "v12 Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« v13 Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« v14 Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. v15 I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. v16 Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. v17 Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. v18 Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« v19 De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« v20 Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.
"v21 Atter sagde han til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.« v22 Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?« v23 Han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. v24 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« v25 Så spurgte de ham: »Hvem er du?« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. v26 Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« v27 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. v28 Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. v29 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« v30 Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.
v31 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, v32 og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« v33 De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« v34 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. v35 Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. v36 Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.
" v24 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« v25 Så spurgte de ham: »Hvem er du?« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen"
I den gamle pagt siger Gud til Moses i Anden Mosebog 3: "v13 Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« v14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer." Nu gentager Jesus det: "For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder." Det nytter ikke, at vi forsøger at få vore tanker om Gud til at passe med vore systemer. Gud er den, han er. Jesus er den, han er. Vi kan foraarges over hans strenghed og over hans urimelige barmhjertighed, men han er den, han er. Og hvis ikke vi vil tro det, må vi dø i vore synder. Hvem er Jesus så, ja, han siger det selv bl. an. i
Johannesevangeliet 11: "Jeg er opstandelsen og livet; den der tror på mig, skal leve, om han end dør." Og Johs. 14: "v6 Jeg er vejen og sandheden og livet"
Matthæusevangeliet 11: "v25 På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; v26 ja, fader, for således var det din vilje. v27 Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for."
Markusevangeliet 16: "15; Så sagde han til dem: "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. v16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."
Så ---, Sandheden kan ikke diskuteres, og virkeligheden flytter sig ikke, selv om vi protesterer nok så ivrigt. Vi formår intet imod sandheden, og derfor handler det første led i troen katekismus om at give Gud ret. Vil vi ikke tro, at Jesus er den, han er, spærrer vi selv vejen.
"Jeg er den, jeg er." Jesus er den trofaste. Vi er tvesindede og ubestandige; vi er afhængige af medgang eller modgang. Men Jesus er den samme. Er vi utro, forbliver han dog tro. Er vi rådvilde og bange, da er han os nær og vil hjælpe os i gang på ny. Han er den han er. Og ---- Hvor er det godt!
Så står vi da i valget mellem to muligheder. Vi kan forarges på ham, fordi hans domme tit er uransagelige og hans veje usporlige, eller fordi hans kors fælder dom over os. Eller vi kan bøje os og sige tak, fordi der ikke er omskiftelse hos ham.
Er valget vanskeligt?
Fordi Jesus er den, han er, er der hvile i troen. I samfundet med ham finder vi Vejen, Sandheden og Livet, og der er ikke frelse i noget andet navn end hans navn. Så tro ham da! Sig ham tak, fordi han er den, han er, Frelseren fra synd og død og dom!
Du kan møde ham ved Gudstjensten i Kirken i hele Påsken.
Glædelig og velsignet Påske til alle i Jesus navn.
Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup