Påskens luksus dengang og nu

I dag bliver påskeæggene også brugt som gaver. Siden sidste år er Peter Beiers påskesalg samlet steget med 15 procent, mens bestillingerne på internettet er mere end tredoblet. Især firmaer bestiller gaver til deres medarbejdere, fortæller Peter Beier.

– Vi mærker ikke noget til finanskrisen, tværtimod. Det er, som om firmaernes nærhedsprincipper i forhold til medarbejderne bliver større, siger han.

Derfor har Peter Beier selv været nødt til at træde til i alle dele af denne påskes produktion og indkalde ekstra medarbejdere. Han er ikke uvant ved pakkebordet og måtte også træde til palmesøndag.

I produktionslokalet flyttes marcipanæggene fra formene til en af de eneste automatiske maskiners samlebånd. I rækker af fem glider æggene ind i en metalkasse og dukker glinsende og chokoladebeklædte ud en lille meter senere. Hvert enkelt æg hånddrysses med nyristede solsikkekerner, inden de igen forsvinder ind i en tunnel af metal.

– Det er lækkert at arbejde med noget, der gør mennesker glade. Folk har ikke brug for chokolade. De kommer af lyst, ikke af nød, siger Peter Beier.

Påskens hønseæg bragte også glæde for adskillige århundreder siden. De, der havde råd til æg, dekorerede dem ved at koge dem med løgskaller, rødbede eller for eksempel brændenælder. Christian den Fjerdes datter Leonora Christine er den første til at fortælle os om den tids tradition for at udsmykke æggene. I sin beretning fra fængselsopholdet i Blåtårn fra 1663 til 1685 beskriver hun et farvet æg, hun har ridset blomster i og foræret væk. Dengang var det hårdkogte æg, man dekorerede. De pustede æg dukkede først op i begyndelsen af 1900-tallet.

Æggene har også spredt glæde blandt de velhavende børn, der fik lov at lege med dem, fortæller museumsinspektør Anja Jørgensen. At trille eller trante æg var forbeholdt det bedre borgerskabs børn, men i påskeferien kan alle nutidens børn prøve de gamle lege på Frilandsmuseet. Der spilles om æggene på to måder. Enten gælder det om at ramme de andre børns æg, mens man triller dem ned ad en græsskråning eller en indendørs sandbunke, eller at trille ægget længst og dermed vinde de andres. Før i tiden spillede man med æggene, til skallen var helt revnet, og man let kunne pille den af, inden ægget blev spist.

I dag hænger hønseæggene og påsken unægteligt stadig sammen. Morten Jeppesen er divisionsdirektør hos Danæg, og han fortæller, at firmaet mærker en stigning i æggesalget omkring påske.

– De første store dage er torsdag og fredag inden palmesøndag. Vores salg stiger med cirka 10 procent, og vi må oftere hente æg hos vores producenter, siger han.

Men selv hos Danæg kædes påsken sammen med chokolade. På firmaets hjemmeside kan man sammen med "choko-glade æg" finde svar på spørgsmål i en konkurrence, og præmien er såmænd en chokoladesmelter.

– Vi kører en særlig påskekampagne med etiketter på pakkerne, indlægssedler og konkurrencer, siger Morten Jeppesen.

Hos Peter Beier Chokolade kører de aldrig med kampagner eller tilbud. Kvalitet koster, siger Peter Beier, men kunderne vil gerne betale prisen.

– De fleste er Netto-mennesker med den ene hånd og luksusmennesker med den anden, siger han.

Den anden hånd gør, at der fortsat triller påskeæg ud fra Peter Beiers chokoladeværksted. Transportbåndet har trukket de færdige æg ud af den sidste metaltunnel, der har blæst æggenenes chokoladeskaller tørre. Et for et lægges æggene i papæsker og stables på det næsten gabende tomme lager i lokalet ved siden af. Mange æg er allerede afsat, og påsken er kun lige begyndt.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk