Præsident Obamas politiske svendestykke

I de afgørende uger frem mod vedtagelsen overtog han selv kontrollen med processen. Alt andet blev skubbet til side, mens Obama personligt kæmpede for at få de sidste demokratiske stemmer i Repræsentanternes Hus ind i folden. At det lykkedes til sidst, blev hans politiske svendestykke.

SEJREN RÆKKER videre end de forbedringer i sygeforsikringen for mange amerikanere, som allerede er blevet grundigt beskrevet. Med gennemførelsen af sit vigtigste indenrigspolitiske valgløfte har Obama genvundet den politiske autoritet, som han lagde ud med i embedet.

Til forskel fra Hillary og Bill Clinton, som for 15 år siden tabte det forrige forsøg med en sundhedsreform, fordi de ikke turde satse, da det kom til stykket, gik Obama linen helt ud. Han satte sit præsidentskab på spil, og dét har mange amerikanere respekt for.

Succes på hjemmefronten vil hjælpe ham i udenrigspolitikken. Meget sigende, om end det var en tidsmæssig tilfældighed, kunne Obama allerede dagen efter underskrivelsen af sundhedsreformen hive sit største udenrigspolitiske resultat i hus, nemlig en aftale med Rusland om drastiske reduktioner i de to landes lagre af atomvåben.

Når denne aftale er underskrevet ved en højtidelighed i Prag efter påske, vil der være taget et vigtigt skridt i retning af en international konsensus om at forhindre yderligere spredning af atomvåben. Med to planlagte topmøder, der får Obama som den centrale figur, tyder alt på, at kampen mod atomvåben bliver et af forårets store internationale emner.

Også på en række andre udenrigspolitiske områder vil det få betydning, at den amerikanske præsident har vist, at han er herre i eget hus. Hans internationale gennemslagskraft vil vokse over en bred front.

DERIMOD ER de indenrigspolitiske konsekvenser paradoksalt nok noget mere usikre. På kort sigt fremstår præsident Obama klart styrket, og det forbedrer mulighederne for at gennemføre andre elementer i den reformpolitik, som han i sin tid gik til valg på.

På lidt længere sigt er det ikke sikkert, at et flertal af vælgerne vil belønne ham. Det vil afhænge af, hvordan amerikanerne oplever udmøntningen af reformen, og det vil ikke mindst afhænge af, hvem der vinder det skarpe ideologiske slagsmål om sundhedsreformen, som vil fortsætte, også efter vedtagelsen.

Ideologisk rykker republikanerne det tunge skyts frem, fordi reformen ses som et afgørende skred i forholdet mellem statsmagt og individ. Den tidligere formand for Senatet og måske kommende præsidentkandidat i 2012, Newt Gingrich, betegnede forleden sundhedsreformen som den største trussel mod det amerikanske samfund siden 1850'erne. Det var som bekendt lige før udbruddet af den amerikanske borgerkrig.

Det republikanske parti har fået et ideologisk samlingspunkt, og man skal ikke undervurdere betydningen af, at sundhedsreformen kan bruges til at ryste højre side af USA bedre sammen og hverve nye tilhængere.

Debatten efter underskrivelsen af loven har bekræftet, at republikanerne vil forsøge at udstille Obama og demokraterne som yderligtgående, der vil omforme USA i venstreorienteret retning frem for at koncentrere sig om jobskabelse og bekæmpelse af krisen. Hvem de amerikanske midtervælgere vil tro på – Obama eller den republikanske opposition – afgør sundhedsreformens indenrigspolitiske konsekvenser på længere sigt.

ehrenreich@kristeligt-dagblad.dk