Bred opbakning til at slette Haitis gæld

Lederen af Den Interamerikanske Udviklingsbank, Luis Moreno, erklærede forleden, at mange af de lande, der har lånt penge til Haiti, nu er villige til at slette landets gæld. Beløbet, som Haiti står til at få eftergivet, er på 1,2 milliarder dollar, og ønationen er også blevet stillet i udsigt at få yderligere økonomisk støtte fra banken. På den måde undgår landet at stå med en ny gæld som følge af de enorme summer, Haiti skal bruge på genopbygning efter jordskælvet den 12. januar i år.

Vagn Berthelsen, generalsekretær i den humanitære organisation Ibis, siger i en pressemeddelelse, at gældseftergivelsen er et meget vigtigt skridt:

– Haiti er et af verdens fattigste lande, og landets gæld er et kæmpe problem for genopbygningen. Det må derfor sikres, at gældsbyrden ikke underminerer verdenssamfundets kæmpeindsats for at sikre penge til nødhjælp og i næste runde genopbygning af et land i ruiner.

Men ikke alle mener, det nødvendigvis gør den store forskel, om Haiti får slettet sin gæld. Thomas Barnebeck Andersen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, siger, at lande som Haiti i forvejen ikke har store muligheder for at afdrage på en gæld.

– Hvis et land slet ikke afbetaler på sin gæld i forvejen, så er eftergivelsen af gælden et regnskabsmæssigt spørgsmål. Hvis du har et land, der er fuldstændig til rotterne og ikke har adgang til at låne penge af verden alligevel, så har det ikke stor effekt at slette gælden.

Selvom gældseftergivelsen ikke nødvendigvis har den store økonomiske betydning for haitianerne, mener Thomas Barnebeck Andersen, at der kan komme andet godt ud af Den Interamerikanske Udviklingsbanks udmelding.

– Det er et godt signal at sende. Det er et signal til haitianerne om, at de kan starte på en frisk. Det kan måske også få betydning for, hvor meget bistand landet får på længere sigt, siger han.

Netop muligheden for at starte på en frisk kan være en tiltrængt forandring for Haitis befolkning, der har stået i gæld til verden, siden nationen løsrev sig fra Frankrig i 1804. Frankrig forlangte 150 millioner franc i kompensation for tabet af sin mest indbringende slavekoloni, og hele det 19. århundrede gik næsten alle Haitis indtægter til afdrag på gælden.

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk