Richardt Riis skriver om "filioque". Det måtte jeg undersøge lidt nærmere, så jeg gik på nettet. Herefter forstår jeg ganske godt, når Riis skriver, at det skal mere plads til end, hvad en avisartikel giver plads til.

Hermed forstår jeg, at spørgsmålet om treenigheden er / har været et uoverstigeligt problem for de senere kirkefædre og deres kirker. Nogle har villet glatte lidt ud for fællesskabets skyld, men enighed er vist ikke opnået.

Riis skriver, "at Luther (gang på gang) vender sig imod sværmerne). Er det i øvrigt ikke så almindeligt, så det har været profeternes opgave i GT, og i NT kæmpes også for den rette tro. Sværmerier synes også at høre til dagens uorden.

Ved opslag i Luthers katekismus læste jeg i indledningen, at han var forfærdet over den daværende befolknings uvidenhed om kristendom. Derfor den lille katekismus!

Mange kan vist sige det samme om dagens befolkning. Vi menige kan let forfalde til at forkaste det hele, fordi teologerne "kriges", eller gribe enkeltheden, som så kan risikere at være sværmeri.

Ærlig søgen efter de rigtige svar, kan vel under alle omstændigheder ikke være forkert, uanset der straks råbes op, når der sker nytænkning. Her er der så grund til at tænke over, hvor vanskeligt det åbenbart har været for de antageligt seriøse kirkelige fædre at finde frem til samme resultat.

Måske tager jeg så fejl, når jeg konkludere efter læsning af Riis indlæg, at "man ikke kan lægge bånd på Helligånden" så men kan ikke udelukke, at den virker bland andre religioner, som så kan blive frelse til det, som de nu anser for deres frelse; alt "på trods af deres religion". Det kunne måske så være et svar på de spørgsmål, der er blevet stillet om alles frelse.

Det synes meget lettere for os kristne!

Søren Hansen