Merete Nordentoft

1) Hvilke forandringer inden for behandlingspsykiatrien har i din optik været de mest opsigtsvækkende/banebrydende inden for de sidste 25-30 år?

Den organisatoriske omlægning af psykiatrien fra at være fortrinsvis anstaltsbaseret - til fortrinsvis ambulant med mulighed for intensiv og opsøgende behandling.
Den evidensbaserede behandling er et andet eksempel på et stort fremskridt. Dette princip sikrer, at man tilstræber, at den behandling, patienterne tilbydes, er så godt undersøgt som muligt, og at der stilles standardiserede krav til, hvilken viden man skal have for at kunne anbefale en behandling.

2) Hvilke store udfordringer står psykiatrien overfor i fremtiden?

Den væsentligste udfordring er at finde årsager og behandlingsmuligheder, og det er en ganske enorm opgave. Årsagsforholdene ved psykisk sygdom er helt utilstrækkeligt belyst, og vi ved ikke engang, om årsagsforholdene er helt forskellige. Eller om der er overlap i årsagsforholdene mellem de forskellige psykiske sygdomme.
Vi regner ikke med, at den diagnostiske inddeling, vi i dag opererer med, er langtidsholdbar, og det er meget sandsynligt, at vi med større indsigt i sygdommenes årsagsforhold vil klassificere dem anderledes. Herudover er udfordringen at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kompetent personale og sikre uddannelse og forskning er på et højt niveau

3) Hvorfor er psykiatriske og psykiske lidelser forbundet med større tabu end mange somatiske lidelser?

Det er skræmmende at man ikke kan stole på sit sanseapparat, sine følelser og sin evne til at ræsonnere. Dermed rammer de psykiske lidelser meget følsomme og centrale områder i mennesket. En del af baggrunden for tabuet bunder i en udbredt misforståelse, der går ud på, at de psykiske lidelser er totale, altomfattende. Dette er ikke tilfældet. Selv svært psykisk syge kan have mange helt intakte områder med helt relevante observationer og ræssonnementer

4) Hvad skal der til for at psykiatriske og psykiske lidelser mødes med større åbenhed?

Jo mere man ved om årsagsforhold og behandlingsmuligheder, jo bedre. Man skal se de psykisk syge som mennesker med sygdomme, og behandlingens mål er at mindske sygdommens indflydelse på dagligdagen

5) Hvordan vil du vurdere, at Danmark placerer sig blandt andre lande, når vi taler om henholdsvis nye behandlingsmetoder/medicin samt åbenheden generelt i samfundet over for psykisk og psykiatrisk sygdom?

Danmark placerer sig ganske pænt med hensyn til behandlingsmetoder. Vi har indført en lang række nye effektive behandlingsmetoder, og vi har et offentligt sundhedssystem, der sikrer at de syge kan modtage den hjælp de har brug for.
Vi anvender i Danmark stort set alt den relevante medicin, der kan komme på tale, og der er ikke behandlingsmetoder, som vi slet ikke har adgang til på grund af økonomiske forhold. Dog er der meget store regionale forskelle på, hvilke behandlingstilbud der er tilgængelige.

Med hensyn til åbenhed i forhold til psykisk sygdom, så placerer Danmark sig på linje med en lang række andre vestlige lande, hvor der for øjeblikket er initiativer i gang for at nedbryde stigmatisering af psykisk sygdom. PsykiatriFonden og andre aktører har gjort et fantastisk arbejde for at oplyse om psykisk sygdom, men der er stadig et stort behov for oplysning. Der er lande hvor man har nedsat permanente "stigmawatch komiteer", der holder øje med negativ omtale af psykisk syge og prøver at modvirke den opfattelse af psykisk syge blandt almindelige mennesker