Vi har så travlt med forbud og ikke forbud, men det var måske på sin plads, at vedtage en lov, der der lukket af for, at organisationer kan forbyde deres medarbejdere at blive gift.

Men om det vil løse hele problemet, kan man tvivle på. Det er dog vigtigt, at alle problemerne komer frem i lyset., og det kan være en fordel for alle, at det er en helt neutral organisation, der modtager og behandler problemerne.
Denne organisation kan så i det omfang, den selv synes det er nødvendigt indkalde de respektive parter til høring m.m.

Niels Anton Dam, kontaktperson for Kristendemokraterne i Vordingborg Kommune.

Sexmisbrug af børn er modbydeligt ligegyldigt, hvor det foregår og i alle disse tilfælde er det vigtigt, at den krænkede for hjælp. Og her kan der aldrig blive tale om forældelse.

I min tid som frikirkepræst og sjælesørger i Grønland har jeg lagt ører til mange en beretning om sexmisbrug. Her handler det om at hjælpe den krænkede. Det er ofte en lang og sej vej, hvor det er vigtigt at sjælesørgeren lytter og lytter og lytter og lytter igen, for den krænkede har brug for at få talt ud og skældt ud.

Når det som her, handler om sexsager i den katolske kirker, handler det igen om hjælp til de krænkede - også selv om krænkelerne er sket for mange år siden, men det handler naturligvis også om at få stoppet krænkelserne og derfor er det vigtigt at konfrontere krænkerne med hændelserne. Derfor er det også nødvendigt at tage de 15 henvendelser alvorligt. Den katolske kirke må tage dem alvorligt og undersøge indholdet af dem, men man bør også lade en uvildig part se på sagerne.

Vi må i samfundet sætte mange kræfter ind på at standse sexuelle overgreb på børn. Derfor er dette ikke en sag for den katolske kirke alene. Det er også en samfundssag.

Mange har i kølvandet på offentliggørelsen af problematikken peget på, at man bør forbyde et kirkesamfund at kræve at præsterne lever i cølibat. Jeg forstår godt tanken bag, men jeg tror ikke, at man umiddelbart kan slutte, at cølibat er den eneste og væsentligste årsag til overgrebene. Vi oplever også, at mennesker i hetereosexuelle forhold krænker børn sexuelt. Er det så fordi, de er gift? Nej vel.

Man skal være forsigtige med at slutte kortsigtet på denne måde, det er sagen for alvorlig til.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby

Jeg er ugift - er jeg derfor pædofil?

Burde man ikke finde ud af om der sker seksuelt misbrug sted forøvet af romerske præster i dag?

Man kan ikke slutte fra den mand er ugift og så er han sikkert pædofil.

Hvorfor er der ingen ugifte præster i folkekirken - fordi vi har et omvendt cølibatskrev så vi kan ikke lekse op for romerne.

Hvad med alle de tusinder af mænd og kvinder der gennem årtusinder har levet et frugtbart cølibatært liv?
Hvad med de mange munke, nonner og præster der den dag i dag lever et frugtbart cølibatært liv, hvor de på smukkeste vis har integreret deres sexualitet i deres tjeneste for Gud? Jesus levede i cølibat og Paulus anbefalede det. Cølibatet er rent faktisk en gave fra Gud.
At der foregår lyssky og ødelæggende ting i cølibatære præsters liv, i familiefædres liv, blandt politikere, ja i alle samfundslag er jo en kendsgerning. Gennem hele menneskehedens historie har mænd og kvinder levet i cølibat og det bliver de ved med, men dem som ikke har modtaget eller efterlevet den nådegave cølibatet er, kan jo og bør selv vælge den fra. Ingen bliver tvunget til cølibatet.

Dyrk da lidt sex med det gud.

Lad Gud Fader befrugte dit legeme med vilje

Lad Gud Gom befrugte din sjæl med følelse

Lad Gud Søn fylde din ånd med tanker

Så er Livet fuld af Kærlighed til Sandheden

Jeg er meget enig med Blumensaat i de synspunkter han giver udtryk for her.

Bjarne Nederby Jessen

Der er mig bekendt ikke noget belæg for at hævde, at cølibat og seksuelt misbrug af børn har noget med hinanden at gøre.
Var der en sammenhæng, burde man velsagtens forvente voldtægt af voksne kvinder, og det skal kirkens mænd ikke beskyldes for at være særlig slemme til?
Misbrug af børn findes alle steder og bør frem i lyset, så man kan komme det til livs, både for børnenes og menighedens skyld.

Jeg tænkte først, at kirken burde ordne opgøret indenfor egne rækker, men ved nærmere eftertanke har jeg skiftet mening.
Har sat mig ind i, hvad der sker i Irland, USA m.v.
Så traf jeg på den norske lutherske kirke og så, hvad der skete på et kirkemøde i november 1998, hvor romanifolket skulle have haft en uforbeholden undskyldning for de uhyrlige overgreb og lidelser, kirken gennem mange år havde påført det og især børnene i Guds navn.
Deltagerne var imidlertid ikke meget for at blotte sig. Derfor vedtog man Stavangerbispen Ernst Baaslands snedige formulering: "Det norske folk bærer på en synd og skam!"
En smart måde at fralægge sig løgnen og ansvaret på.

I det hele taget skal vi være lidt mådeholdne med at kaste sten til højre og venstre.
Gud ske lov kender jeg ingen eksempler på, at folkekirkens præster misbruger børn.
Dog er jeg utilfreds med både bisp og præst, der sidder i børnehjems bestyrelser og ikke vil foretage sig noget, selv om de ved, børnene er udsat for overgreb og misrøgt.

http://www.tfp.org/

I Artiklen Reflections on the Sexual Abuse Scandals in Europe skriver Luiz Sérgio Solimeo at fra 1995 til nu har der fundet 210.000 tilfælde af seksuelt misbrug af mindreårige sted i Tyskland. Heraf involverede de 94 tilfælde præster. Det er 0.044% af tilfældene.

Der er heller intet belæg for at påstå, at det er selve cølibatet der er slangen i det jordiske paradis når vi taler overgreb mod børn.

Men en anden vinkel kunne måske overvejes ...

I USA, UK, Skotland, Irland, Tyskland og Italien ved jeg (det gælder sikkert også andre lande, men dem har jeg intet kendskab til), at 80% af alle incestforbrydelser finder sted i strengt religiøse familier. Af en eller anden grund anses det for mindre sjælsfarligt for den voksne at forgribe sig på sit barn end at gå til en prostitueret.

Kan hænde det er den syge form for logik, der spiller ind, mere end selve cølibatkravet?

Det er ikke rigtigt at incest er diskrimirende og hovedsageligt sker i f.eks. strent religiøse familier. Incest er universel og sker i alle kulturer: familier med høj indkomst, lav indkomst, høj socialstratus, lav socialstatus, alle racer og etniske grupper og alle religiøse traditioner. Tilgengæld er der forskel på, hvad der klassificeres som incest i de forskellige kulturer.

I Danmark finder 76% af overgrebene i Danmark sted i familierne, hvor socialforvaltningerne skal underrettes og politianmelde. Men det har man også problemer med herhjemme i den offentlige forvaltning. Det kan du læse mere om på http://www.siso.dk

Det drejer sig om 76% af ca. hver 10. pige og 20. dreng, der er incestofre. De 24 procent sker ude i samfundet, også offentlige institutioner. I daginstitutioner er flertallet af de overgreb på under 3-årige piger.

Hvis flere mange voksne mennesker var blevet diciplinerede og havde en stærk tro, der bød dem ikke at skade andre mennesker uanset krænkerens personlige frihed og oplevelse af egne behov, så tror jeg ikke de voksne gjorde hvad de følte behov for midt i deres personlige frihed - måske midt i en kæmpe brandert eller lignende påvirkning - hvor de ikke kan styre sig. Ligesom når folk igen og igen bliver ved med at køre spirituskørsel, hvor nogle slår andre ihjel - evt. børnene på bagsædet. Så ville børnene være godt beskyttet mod de skader fra deres familier.

Der er faktisk danskere som kender danskere der har begået de overgreb i familierne. Det må være relativt mange der har forsømt at hjælpe. Måske helt op til hver 5. voksne dankser, hvis man kigger på statistikkerne for forventninger til antallet af overgreb. Det forsøger familierne selv at løse i første omgang oftest med hjælp fra professionelle, når offeret alt for sent kommer frem - og det også viser sig, at andre voksne i sådan en familie på det tidspunkt forsømte at hjælpe.

Jeg kender også til religiøse der har gået til prostituerede og siden gået i behandling. Jeg kender også ikke-religiøse som er gået til prostituerede og ikke er gået i behandling.

Gennem familier har jeg også hørt om overgreb på drenge, som blev homoseksuelle og f.eks. er kendte som nogle der lykkeligt valgte det selv. Derfor mener jeg også der er et stort behov
for at se nærmere på overgreb på drenge.

Det er også kendt i misbrugsgrupper, at nogle piger bliver lesbiske. Kvinderne kan f.eks. oplyse, at de så slipper for at blive berørt af mænd.

Der er en chokerende virkelighed som er ved at folde sig ud - også herhjemme. Det bliver spændende at se, hvordan pressen vil gribe disse triste historier an.

Forhåbentlig lader de disse mennesker være i fred, mens professionelle forsøger at løse problemerne.