Det begyndte med altertavlen i Løjt

Registranten er løbende lagt ud på internettet, og nu også, takket være et sponsorat på tilsammen 932.000 kroner fra Ny Carlsbergfondet og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, udgivet som bog.

To vægtige bind på i alt knap 1400 sider med fotos og oplysninger om 1100 altertavler, ned til mindste stump, samt beskrivelse af 400, som er forsvundet, men som man kender til, blandt andet takket være den fynske biskop Jacob Madsens visitationsbog 1588-1604. Han havde gjort det til en vane lige at skrive også en bemærkning om altertavlen, når han var rundt på sine besøg, og mange af dem eksisterer ikke mere.

Faktisk var det dette hidtil uudforskede materiale fra Fyn, som ændrede Jens Bruuns oprindelige planer om registrering af middelaldertavler i Sønderjylland til at omfatte hele landet.

For det begyndte lokalt med de middelalderlige altertavler i Haderslev Stift, og Jens Bruun og Sissel F. Plathes bog om "De lysende tavler".

– Vi blev bragt sammen af vores fælles fascination af disse altertavler, og det var Sissel, der pirkede til mig om at fortsætte, med henvisning til det store materiale, som fandtes i arkiverne om altertavlerne på Fyn, fortæller Jens Bruun.

Sissel F. Plathe er mag.art. i kunsthistorie og Nationalmuseets ekspert i bevarelse af middelalderkunst i kirkerne, såvel altertavler som kalkmalerier, og takket være hende er også de kalkmalede middelalderlige altertavler kommet med i registranten. De var økonomisk mere overkommelige end de dyre udskårne altertavler.

10 år har det taget, mens de år for år har arbejdet sig igennem samtlige 10 stifter i Danmark. Jens Bruun fotograferede i kirker og på museer, Sissel Plathe har som specialist i middelalderkunst blandt andet arbejdet med fastlæggelse af altertavlernes middelalderlige helgen-ikonografi, og sammen har de forsket i alle de skriftlige kilder, de har kunnet opdrive.

– Vi har begge brændt for opgaven og har henholdsvis som teolog og kunsthistoriker suppleret hinanden godt, fortæller Sissel Plathe.

Det har været et detektivarbejde, og mængden af bevarede altertavler har vist sig at være overraskende stort I begyndelsen forventede de kun at finde 500-600, men endte altså med betydeligt flere.

– For første gang har vi fået en samlet oversigt, og den grundforskning, der hermed er foretaget, har andre nu mulighed for at arbejde videre med.

Blandt de kilder, Sissel Plathe har været igennem, er tegneren og geologen Søren Abildgaards notesbøger fra 1700-tallet, som også har bidraget med oplysninger om nogle af de altertavler, der nu er forsvundet.

Hvor mange altertaver der egentlig har været, vides ikke, men formentlig mindst fem gange så mange som dem, der er tilbage.

Flest er bevaret i de fattige randområder, mens man i det rige Nordsjælland havde råd til at skifte kirkeinventaret ud, når moden ændrede sig. For ganske vist reducerede Reformationen drastisk antallet af altre, da den nye evangelisk-lutherske kirke smed sidealtrene ud, men mange blev skiftet, blot fordi smagen blev en anden.

– Det havde man ikke råd til i de fattige egne af landet. Samtidig var bondebefolkningen her mere traditions- og pietetsbundet, siger Jens Bruun.

Nogle steder valgte man efter Reformationen at ændre på motivet, hvor det var for katolsk til den nye evangeliske kirke. For eksempel blev altertavlen i Holstebro Kirke, der viste Maria på sit dødsleje omgivet af de 12 apostle, omfortolket ved, at Maria blev forsynet med et fuldskæg, så motivet derved pludselig kunne ses som patriarken Jakob, omgivet af sine 12 sønner. Så var man ude over Maria-dyrkelsen. En senere tid har dog barberet skægget af igen.

Med Reformationen flyttede det teologiske fokus til skriften – Bibelen – og opstandelsen. Flere af de middelalderlige altertavler blev udskiftet med såkaldte "katekismustavler" med malede bibelcitater.

– De middelalderlige altertavler fokuserede på Kristi lidelser, som udpensles i al deres blodige grumhed. Tankegangen var, at netop Kristi lidelser var et udtryk for hans kærlighed til mennesker, og jo større lidelser, jo større kærlighed, siger Jens Bruun.

Middelalderkirkens optagethed af Jesu lidelseshistorie førte ligefrem til, at der i senmiddelalderen opstod en forestilling om, at evangeliernes passionsberetninger omkring korsfæstelsen på Golgata kun rummede en del af de lidelser, frelseren måtte gennemgå.

At der med andre ord reelt havde været mange flere, og at de var forudsagt i Det Gamle Testamente, forklarer Jens Bruun.

– Det har for mig været en af de virkelig spændende opdagelser, at vi også på danske altertavler har skildringer af disse "Kristi hemmelige lidelser", som man fandt frem til, at Jesus måtte have gennemgået, ved at nærstudere de profetiske skrifter i Det Gamle Testamente.

Et eksempel på det er altertavlen fra Nørre Broby Kirke på Fyn, hvor den anonyme middelalderlige billedskærer har anbragt Jesus midt i en vinperse, tynget af korset. Fra siden af persekarret aftappes saften fra den friskpresede drue, der samtidig – som vinen forvandles i nadveren – opfattes som Jesu blod. Der er her ikke tale om en skildring fra Det Nye Testamente, men om en inspiration fra Esajas i Det Gamle Testamente, "Vinperseren trådte jeg alene ..."

steens@kristeligt-dagblad.dk