Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

Ny undersøgelse lavet af Kristeligt Dagblad peger på, at præster tvivler på Jesus som den eneste frelser. -

- stock.xchng

Fakta

Sådan spurgte kristeligt dagblad

Er Jesus efter din opfattelse den eneste vej til Gud?

Ja 81,3 procent

Nej...

Læs mere
flexblock
51 debatindlæg Hold mig opdateret

Hver femte præst i folkekirken er usikker på, om Jesus er den eneste vej til Gud. Kirken kan ende som et religiøst terapi-tilbud blandt mange, mener fremtidsforsker

Der er ikke entydighed bag ordene, når en betydelig del af landets præster i morgen prædiker om Jesu opstandelse som Guds frelsesplan for mennesker. En femtedel af landets præster tvivler nemlig på, at Jesus er den eneste vej til Gud, viser en undersøgelse udført af Kristeligt Dagblad blandt 572 folkekirkepræster. Det giver folkekirken et "alvorligt forklaringsproblem", mener juraprofessor ved Københavns Universitet Ditlev Tamm, som forsker i kirkeret.

– Ingen folkekirkepræst kender svaret på, om der er andre veje til Gud. Men præstens første opgave må være at sige, at for ham går vejen over Kristus. De præster, der har en skråsikker mening om Herrens veje, fremfører udsagn, der synes at være udtryk for en lidt komisk politisk korrekthed, hvor de ikke tør stå inde for det budskab, de er sat til at forkynde – at vejen til Gud går over Jesus, siger Ditlev Tamm og tilføjer:

– Det kan være almenmenneskeligt at tvivle – men når præsterne har forpligtet sig på folkekirkens bekendelser, kan de ikke udtale sig om, at den ene religion kan være lige så god som den anden.

Folkekirken er efterhånden for rummelig til at kunne leve op til sine egne bekendelser, mener direktør for Instituttet for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan, der har skrevet om fremtidens folkekirke.

Annonce
– Præsternes udsagn kan betragtes som et vadested mellem kirkens gamle eksklusive forståelse af troen og fremtidens kirke som et religiøst tilbud blandt mange, siger han og tilføjer, at folkekirken ikke mister sin berettigelse:

– Kirken vil få mindre gennemslagskraft, men betragter man religion som et terapitilbud, kan kirken være et sted, man går hen for at føle sig som et bedre menneske.

Så længe der findes en folkekirke med et bekendelsesgrundlag, skal præsterne indordne sig under dette, fastslår ph.d. og seniorforsker i kirkeret og retsteologi Kristine Garde.

– Når Jesus siger om sig selv, at "ingen kommer til Faderen uden ved mig", så er det et absolut udsagn, der ikke kan pilles ved. Hvis præster bliver anfægtet over radikaliteten i udsagnet, nytter det ikke at forsøge at få bugt med anfægtelsen ved at påstå, at der er frelse i andre religioner, for det sår tvivl om folkekirkens troværdighed, siger hun.

Samme vurdering lyder fra retoriker ved konsulentvirksomheden Rhetor, Jesper Troels Jensen.

– Når præster fornægter det budskab, de selv prædiker i påskedagene, så fornægter de deres eget værd og undergaver dermed kirkens troværdighed, image og moralske grundlag, siger han.

Ifølge biskop i Lolland-Falster Stift Steen Skovsgaard er folkekirken rummelig nok til, at præster kan ytre sig som i undersøgelsen:

– Der skal være plads til en levende debat i kirken om, hvordan Gud møder os, og hvordan vi møder andre religioner. For mig at se viser undersøgelsen utvetydigt klart, at præster opfatter Jesus som den eneste vej til Gud – 81 procent svarer ja. Jeg vælger at tolke de resterendes tvivl som en reaktion på undersøgelsens firkantede og lidt provokerende spørgsmål – som er fine nok, fordi de sætter gang i debatten. Mange kan naturligvis også bare være imod at give entydige svar på vanskelige teologiske problemstillinger.

johansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

Aksel Knudsen, publiceret d.03/04 03:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Ja--- , det er vi mange der har sagt længe, Vi kan jo høre det når vi om søndagen kommer i Kirke, --- Det er den Danske Folkekirke problem nr.1. Det har fået den selvfølgelige konsekvens, at der bare ikke kommer nogle i Kirke, i hvert fald ikke i mange Kirker.
Men det er jo en dejlig service tilbud til mennesker, de kan jo får lidt Kirkelig "glans" over deres fest.
I TV. i dag, sagde Forstanderen for Kofods skole, at vi har 800 - 900 fattige mennesker i Danmark, ikke fattige i Økonomiske forstanden, men i menneskelig og åndelig forstanden, og det for står man godt, når ikke Kirken formår, at give befolkningen et fællesskab med indhold. Var der et sted, mennesker skulle kunne fællesskab, så var det da i Kirken. I det Kirken Herre Jesus Kristus sagde, "I skal elske hverandre" og bed for jeres fjender. Men hvis folk en enkelt gang forvilder sig i Kirke, fordi de håber, at der dog fandtes et fristed, og et sted jeg kunne møde andre, Ja ---, så går de skuffet bort, det var kun falskhed de mødte, der var ingen kærlighed bag ved.
Nej ----, det bliver ikke bedre, før Gud vender tilbage til Kirkens rum, og det gør han ikke før Kirkerne og deres menigheder vil vige pladsen til selv at bestemme, og vil "lade sig sige af Gud og hans ord. Gud tvinger ingen, heller ikke til at de skal tage imod ham, Gud kan kun være sammen med mennesker der vil Gud, og som vil Bede Gud om at Være en del af dem og deres fællesskab.

Vi må bede om at vore Biskopper og Præster kommer bogstavelig ned på knæ for Gud, og bekender deres synd, nemlig deres tvivl på Gud.

God Påskedag.

Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

Marie, publiceret d.03/04 09:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
"Folkekirken er efterhånden for rummelig til at kunne leve op til sine egne bekendelser, mener direktør for Instituttet for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan"

Det er en interessant betragtning, for den kristne kirke skulle jo netop kunne være rummelig på baggrund af egne bekendelser ... Den er åben for alle og ligesom Jesus hang ud med de udstødte, således tilbyder kirken hjælp og trøst til dem der har brug for det og ALLE til at deltage i den hellige nadver. Men som eksperterne påpeger undergraver de præster, som ikke vil stå ved kirkens fundament - At Jesus er den eneste vej til frelse - så indlysende kirken. Og den kristne tro. Disse præster burde finde sig en anden levevej, som religiøse konsulenter eller lærere fx, for de kan ikke andet end ødelægge kirken indefra. De forstår ingenting, hvis de ikke ser mulighed for at være favnende og rummelige uden at forråde deres egen tro.
Ja, debat er altid godt, ytringsfriheden er uundværlig, men det betyder ikke, at al fornuft og logik pludselig sættes ud af kraft. Hvis man ytrer, at man ikke tror på det man laver, må den nødvendige reaktion være en påpegning af, at man burde finde noget andet at bruge sit liv på. Kirkens eksistens bør ikke komme i anden række efter kravet om en god og fri debat...

Man sidder da også tilbage med en besynderlig fornemmelse - hvorfor vil disse mennesker være præster i en kristen kirke, når de ikke tror på det de hver søndag må stå og forkynde i kirken? Påsken må være en sand lidelse for dem - må de ikke være desillusionerede kynikere?
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

shansen4, publiceret d.03/04 09:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Nu skal man jo ikke overfortolke meningerne om, at der kunne være andre veje til Gud. Heller ikke, at det skulle være årsagen til, at folk ikke vil komme i kirke.

I de sidste 2000 år har vi i større og større grad kunnet modtage evangeliet, hvorfor der jo ikke kan være tvivl om Jesu ord om Vejen...

Men der er stadig mennesker, som levede før Jesus og andre steder, som var afsondret for hans budskab. Når jeg tænker, at der må være andre veje, så skyldes det, at det for mig er svært at forstå, at disse mennesker skulle være sat udenfor. Det kan vist ikke holde nogen fra at gå i kirke.

Det kunne snarere skyldes, at folkekirken har haft svært ved at følge med udviklingen, forstået som at formen stadig ikke medvirker til de deltagenes angagement. I hovedsagen er det jo et enmandsforetagende, som forløber helt efter bogen.

I DR kirken kan man se andre former for gudstjenester, som får folk til at medvirke.

Så tales der om folks uvidenhed om kristendommen. Det er så et problem, som har været siden Kuther udgav sin lille katekismus. Han var blevet forfærdet over folks uvidenhed, hvorfor han udgav bogen.

Folkekirken har et meget enkelt budskab, som kan modtages af alle udgaver af mennesker, hvis Gud vil.

Søren Hansen
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

shansen4, publiceret d.03/04 09:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Hvis man skulle følge opfordringen til at finde anden beskæftigelse for dem, som ikke lige ordret følger de gældende bestemmelser, ville folkekirken snart være en ligge indspist forsamling, med meget få medlemmer.
Det kan vel ikke være meningen?
Søren Hansen
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

Jakob Brønnum, publiceret d.03/04 11:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Enkelte fakta af den mest grundlæggende art mangler i denne debat og gør den overfladisk, og der åbner sig muligheder for unuancerede betragtninger om f. eks. præsters engagement. Paulus, den første, der virkelig gennemtænkte evangeliet og formulerede sig omkring det, vidste, at der kunne findes andre veje ikke til, men FRA Gud: "Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger." Rom 1,19-20. Det princip har vi siden kaldt "naturlig teologi", det optræder ét sted i Nytestamente, men mange steder i den teologiske tradition, eftersom præster i almindelighed synes det er vigtigt, og muligvis også sjovt, at tænke over tingene. Folk hader, når præster tænker over tingene.
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

tjenerinde, publiceret d.03/04 11:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Jeg er fuldstændig enig i de udsagn i denne artikel om, at den eneste vej ifølge kristendommen går gennem Jesus: "Jeg er vejen, sandheden og livet!" siger Jesus selv. Enten tror vi det, eller også gør vi ikke.
Men jeg tror også, at mennesker kan komme i berøring med Guds ånd og blive fyldt af Guds ånd uden at vide, hvem Jesus er. F.eks. muslimer, som kan være meget modtagelige (mere end mange danskere) for den Hellige ånd blandt kristne(jeg kommer i frikirke), så man kan godt blive påvirket af Guds ånd først og siden erfare, hvem der er frelseren..og ophavet til frelsen og den hellige ånds komme. (Helligånden er jo frugten af Jesus gerning og offer på korset, som vi alle har del i, hvis vi vil tage imod! det kræver kun en længsel:)
"De sidste skal blive de første - og de første de sidste" står der jo også...(læs om vintræet)Venlig hilsen og glædelig påske:)
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

shansen4, publiceret d.03/04 11:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Jakob Brønnum, du har sikkert ret i, at der bliver en forvirret debat, når der ikke er et fælles accepteret grundlag herfor.

Kunne det så være, at vejen går fra Gud til menneskene?

Al menneskenes mange ord, fakter og underlige gerninger osv betyder intet. Kunne måske være de gerninger, som man ikke kan frelses på. Hedningene bliver ikke hørt på grund af deres mange ord.

Vi venter på Guds indgriben.

Søren Hansen
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

shansen4, publiceret d.03/04 12:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Kære tjenerinde: Hvor kommer den omtalte længsel fra?

Søren Hansen
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

Uranus, publiceret d.03/04 14:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

Jesus siger om sig selv:
Luk: 8.10 Jeg vil ikke fortælle jer noget !
(I skal høre men ikke høre, I skal se men ikke se, i skal forstå men ikke forstå, først senere skal i forstå.)

Mit spørgsmål er så, hvordan kirken kan prædike teksten som den gør, sort på hvidt ?
Jesus taler meget i lignelser, ikke at vide hvad de betyder, må henligge under tro med henblik på tydning, og ikke under viden.

Om det at andre kan være "Frelser", et eksempel: Luk 8
Jesus bliver spurgt om hvad en ligning betyder, og Jesus svarer at det er givet ham at kende Guds hemmeligheder, og kan derfor oversætte lignelsen. Her står der at også andre ved hvad der ligger på vejen til "frelsen".
Del Link

Re: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser

Peter V. Legarth, publiceret d.03/04 14:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mange præster tvivler på Jesus som den eneste frelser
Den pastorale arrogance er vist løbet af med dig, Jakob Brønnum. Rom 1,19f handler ikke om frelse, men om den naturlige gudsåbenbaring. Den gør, at intet menneske er uden undskyldning over for Gud - ifølge Paulus. Lad nu være at rive den tekst løs fra dens sammenhæng.
God påske!
Peter V. Legarth
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock