Den store kamp om iskontinentet

Protokollen gælder indtil 2048, men derefter skal de nu 28 lande, der er medlemmer af organisationen bag, Antarctic Treaty Secretariat (ATS), forlænge eller genforhandle miljøprotokollen. Danmark er ikke blandt disse medlemslande, men følger forhandlingerne, og selvom der lige nu ser ud til at være konsensus om at bevare Antarktis intakt, så mener Dr. Maj de Poorter, at verdens befolkning skal være klar til at kæmpe igen, hvis presset på ressourcerne i verden til den tid ikke er blevet mindre end i dag.

Protokollen er lige siden sin fødsel blevet udråbt til noget unikt i en verden, hvor intet andet kontinent er overladt til fredelig forskning og naturen selv. Den er underskrevet af alle lande, der ønsker at have forskningsstationer på Antarktis, og det faktum alene gør den gældende – også efter 2048, siger tidligere professor og emeritus ved Scientific Committee on Antarctic Research (SCAR) David Walton, der i mange år har deltaget i møder i ATS og arbejdet på kontinentet.

– De 28 lande, der lige nu har underskrevet Antarktis-traktaten, er beboet af mere end halvdelen af jordens befolkning. Det er rige lande, der har pengene og teknologien til at bore efter olie her, hvis de ville. Men indtil nu er der ingen, der har ytret ønske om det, og sådan tror jeg, det vil blive ved med at være. Det er svært at spå om fremtiden, men at skulle bore dernede ville være nederst på ethvert lands ønskeseddel, fordi det er så svært og dyrt på grund af forholdene.

Paradoksalt nok er det dog netop olie- og gasudvinding og afbrænding af disse fossile brændstoffer andre steder på jorden, der i disse år truer iskontinentet. CO2 i atmosfæren varmer jorden op, og nogle af de største temperaturstigninger ser forskerne netop i den vestlige del af Antarktis og på Den Antarktiske Halvø. Hele tre en halv grad er det blevet til i de sidste 50 år, viser forskning fra FN?s klimapanel (IPCC), og fortsætter den udvikling, så vil isen i vest for alvor begynde at smelte, og der vil komme isfrie somre på Den Antarktiske Halvø. Dette bekymrer Dr. David Walton mere end tanken om fremtidige boringer, for den globale opvarmning er Antarktis? værste fjende siger han.

– Klimaforandringerne er allerede tydelige på Antarktis. Isen smelter med en hastighed, som vi for få år siden ikke havde drømt om. Det vil få fatale konsekvenser for lavtliggende og fattige lande som Bangladesh og Maldiverne. Det er det, vi skal være bekymrede for, samt det voksende syreindhold i de kolde oceaner på grund af øget CO2 i atmosfæren. De to ting er den virkelige trussel mod kontinentet og vil kunne ses lang tid før 2048.

Også Maj de Poorter er skræmt over den hastighed, klimaet forandrer sig med langt mod syd. Hun har i flere år forsket i indtrængende arter på Antarktis, og hendes undersøgelser viser klart, at med et mildere vejr, vil de dyr og planter, der findes på kontinentet nu, være i fare. Udefrakommende planter og dyr vil nemlig lettere kunne trives her, men det vil gå ud over de sæler, pingviner, fugle og planter, der lever der nu.

– Antarktis er et isoleret og meget følsomt økosystem. Vi ved fra resten af verden, hvor meget indtrængende arter kan ødelægge, og derfor skal vi tage vare på ikke at indføre frø eller bakterier, som systemet ikke er vant til.

Ligesom David Walton håber hun, at protokollen vil forhindre dette, og at landene, der har underskrevet ATS, også efter 2048 nøje vil overveje, hvad der skal ske med kontinentet. For det er vigtigt at se Antarktis som det helt unikke sted, det er, og ikke blot en anden del af den verden, vi kender, siger hun. Derfor beder hun også menneskeheden om endnu en gang at være klar til at kæmpe for kontinentets status – hvis ikke politikerne vil. Som det sidste ubeboede og uberørte i verden.

Rejsen til Antarktis er delvist sponseret af det norske krydstogtsselskab Hurtigruten.

udland@kristeligt-dagblad.dk