"Det skete, da en to uger gammel dreng blev fjernet fra moderen. Parret var taget til Spanien, fordi deres første barn var blevet tvangsfjernet efter 11 uger. Ikke fordi barnet havde lidt nogen overlast, men fordi de sociale myndigheder i Suffolk vurderede, at moderens mentale tilstand på længere sigt kunne skade barnet.

– Som reglerne om beskyttelse af udsatte børn er i dag, skal vi vurdere sandsynligheden for, at barnet vil lide skade, og ikke om barnet rent faktisk har lidt overlast, forklarer Simon White til avisen The Times.

Han er leder af børneforvaltningen i Suffolk og er under kritik for videregive oplysninger til de spanske myndigheder.

– Det er en meget tvivlsom intervention fra de britiske myndigheder, der har viderebragt oplysninger, som ikke holder stik. Som jeg ser det, har de forfulgt et ungt par tusinder af kilometer og dermed gjort mere skade, siger Tim Yeo, det lokale parlamentsmedlem i Suffolk." (citat)

Det er sandt, sådan er loven ikke, men sådan er børneværnets interne regler i hele Norden og i England.
Totalt Kafkaske og ondsindede.Logikken er følgende:
Vi fjerner fortrinsvis sunde og velplejede børn. Derved gør vi forældrenes sindstilstand så dårlig, at der er grund til at fjerne barnet,
Selve tvangsfjernelse er så grusom, at barnet bliver traumatiseret og behandlingskrævende og derfor aldrig kan komme hjem igen.
Jo, børneværnet går både med livrem og seler.

Spanien er ikke længere et sikkert sted.
Selv et tidligere stortingsmedlem fra Norge blev arresteret i Spanien og børnene indespærrede for resten af barndommen
Sikkerhed findes vist næppe længere i Europa.
Se blot, hvor galt det gik lille Thor.
Forældre må længere væk for at beskytte deres børn.
I Sydamerika findes der endnu steder med respekt for børn.
Desværre er der få angelsaksere, som kan tjene til livets ophold der.
De færreste kommer af sted i tide, for de tror ikke, det kan stå så galt til med børns retssikkerhed.
ALLE børn kan komme ud for overgreb, fattigdom, skilsmisse, ulykker, sygdom og uheld, så ingen er sikker i et nok så godt hjem. Sikker mod overgreb fra staten, der ejer dem og gør, hvad den vil.
Børneindustrien gør hvad som helst for at opretholde sine egne privilegier.
I USA slog de en tidligere senator og hendes mand ihjel.

Else, du har aldrig svaret på mine spørgsmål i en anden debattråd, så nu prøver jeg igen.

Siden du er så voldsom modstander af at fjerne børn fra forældrene, må du prøve at forklare mig hvad du forstår ved udtrykket 'barnets tarv'.

Har børn godt af at vokse op hos forældre, som er misbrugere - og her er jeg ligeglad med om det er narkotika eller alkohol, det drejer sig om?

Har børn godt af at vokse op hos forældre, som udsætter dem for vold - i mange tilfælde daglig og systematisk vold?

Har børn godt af at vokse op hos forældre, der udsætter dem for seksuelt misbrug?

Der forekommer fejlsager, ja - men for hvert barn der fejlagtigt fjernes, er der tyve der ikke fjernes, og må leve i et sandt helvede på jord af vold, svigt, vanrøgt og omsorgssvigt.

Er det hvad du forstår ved at 'varetage barnets tarv'?

Dana, Don't feed the troll.

Til Dana Hansen.

Til din oplysning svarer socialministeriet, at man ved barnets tarv forstår hvad som helst, en sagsbehandler finder for godt at gøre ved det.
Det betyder, at man fjerner børn i flæng ofte fra gode forældre og anbringer dem dårligt uden kontakt til deres kære.Derved går både forældre og børn til grunde.
På samme tid overser man med vilje børn, der har det dårligt derhjemme og undlader at hjælpe dem, måske fordi de fleste af pengene bruges forkert.
Jeg hører dig påstå, at man skal tvangsfjerne mange flere glade børn og gøre dem ulykkelige, fordi der er så mange ulykkelige i egne hjem.

Ved et barns tarv forstår jeg som alle sundt tænkende mennesker kærlighed, tilhørsforhold, anerkendelse af den,man er, ret til egne meninger, ret til at blive hørt, glæde, god opdragelse og undervisning.
Dertil naturligvis opfyldelse af de basale behov for mad, bolig og klæder.

JEG HAR ALDRIG NOGENSINDE PÅSTÅET, AT BØRN SKAL BO HOS NOGEN SOM HELST, DER MISHANDLER ELLER VANRØGTER DEM.
Ikke engang, når de voksne er professionelle og lever af det.
Derimod har jeg påstået, at alle børn har ret til en god barndom. Knubs og modgang skal vi alle have for at udvikle os.
Jeg har påstået, at børn ikke tilhører staten, men sig selv og derved familien, slægten. Her varetages deres interesser i reglen bedst, fordi slægten har kærligheden og interessen for barnet.
Jeg har arbejdet med børn og deres familier i 50 år og mindes ikke en eneste far eller mor, der ikke ønskede det bedste for deres barn.
Rigtignok slog deres formåen ikke altid til. Oftest skyldtes det misbrug af alkohol eller stoffer.
Naturligvis bør et barn ikke overlades til en, der er fuld eller skæv.
Men hvorfor skal et barn frihedsberøves, fordi mor er dranker?
Kunne man ikke i stedet fjerne mor?
Ifald der ingen egnede så er til at passe barnet, må det anbringes, men anbringes godt. Helst i slægten. Ellers er der jo bare tale om et job med god løn, ferie og forsikring.
Slet ingen er ansvarlig for et anbragt barn.

I det tilfælde, artiklen omtaler, var der jo slet ingen grund til at arrestere barnet.
Hvorfor så gøre det fortræd?

I øvrigt har jeg svaret dig 117 gange andre steder.
Meget muligt, du selv burde have været fjernet som barn, men det skal tusinder af sagesløse børn vel ikke lide under?

Tvangsfjernelse på risiko?

Her er uddrag fra Ankestyrelsens Guide til anbringelse uden samtykke:
"Eksempel 12 - § 58, stk. 1, nr. 1
Anbringelse af spædbarn, hvor 5 ældre søskende i
forvejen var anbragt
Anbringelse af seks måneder gammel dreng.
Forældrene var samboende, men ikke gift. Moderen
havde forældremyndigheden over drengen.
I Ankestyrelsen vurderede vi, at drengen
ligesom sine øvrige fem søskende ville blive fejludviklet
hjemme hos moderen. Vi lagde vægt
på, at moderen ikke havde kunnet give de fem
øvrige børn tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen
og sikre dem den tryghed, forudsigelighed
og stimulation, som børnene havde brug
for. Vi henviste til, at de øvrige fem søskende
alle manglede sociale færdigheder og havde alvorlige
følelsesmæssige skader på grund af
manglende omsorg i hjemmet. Flere af de ældre
søskende fremstod som behandlingskrævende.
Vi lagde endvidere vægt på, at det ikke havde
været muligt at etablere et samarbejde med moderen
omkring den lille dreng, og at moderen
ikke havde reageret på kommunens breve og
indkaldelser til møder.
Det fremgik af sagen, at moderen ikke havde
ønsket at komme med oplysninger om sønnen,
og at han formentlig var født hjemme. Forældrene
havde levet afsondret, og de øvrige søskende
havde været afskåret fra anden kontakt –
herunder skolegang. Endvidere havde en af de
ældre søskende sukkersyge, og forældrene var
udeblevet fra kontroller med videre.
Som dokumentation i sagen blev der brugt tidligere
afgørelser fra Ankestyrelsen samt domme fra
Østre Landsret vedrørende de øvrige søskende,
desuden psykologiske undersøgelser, lægeudtalelser
samt undersøgelsesrapporter fra børnerådgivning
vedrørende de øvrige søskende. Endelig
blev der henvist til underretning fra kommunens
børnerådgivning, kommunens breve til
forældrene om indkaldelser til møder og kommunens
journalnotat af samtale med moderen."(citat)

Læg mærke til, at hverken faderen, moderen eller børnene nogensinde havde været hørt eller inddraget.

Hvem kan gætte, at vi her har at gøre med to gode og omsorgsfulde forældre. Dygtige og velstillede, ædruelige forretningsdrivende, der havde ført forretningen hjem for at tage sig af en elsket børneflok?
Børnene var glade, yderst velholdte,dygtige, begavede og velopdragne, venlige og sociale.
Den ældste havde desværre sukkersyge, men den var velbehandlet indtil fjernelsen, og han tog insulin selv.

På hjemmesiden http://www.kronborglisten.dk kan man høre Villy Søvndal udtale sig om sagen.
Han har som adskillige andre, bl.a. Tove Videbæk haft adgang til alle sagsakter.
Kommunen har udtalt, at man var nødt til at tvangsfjerne alle børnene, fordi man vidste ikke, hvordan de havde det.
Det var ellers ikke så svært at konstatere ved at tale med børnene selv.
Er det ikke underligt, at vi på en gang skal høre Villy Søvndal opbragt fortælle, at det er den værste sag, han har set og erfare, at Ankestyrelsen anbefaler kommunerne at gøre ligeså?
Nu går 6 tidligere yderst velpassede børn deres undergang i møde. Vi hører jo, de er blevet behandlingskrævende under anbringelsen.
De må ikke have kontakt til forældrene, som naturligvis også lider og risikerer at gå til grunde.
Kommunen er på fallittens rand.
Hvem har glæde at disse overgreb?
Følg pengene. Der ligger svaret.

I Else Sommers redegørelse for Helsingørsagen mangler et par væsentlige punkter.
Den sukkersyge dreng blev unddraget kontrol.
Det er yderst farligt, fordi man kun ved regelmæssig kontrol kan sikre sig, at sukkersygen ikke har medført behandlingskrævende skader på for eksempel nyrerne.
Det er i allerhøjeste grad uansvarligt af forældre ikke at drage omsorg for den slags.
Et andet punkt var, at børnene ikke gik i skole men blev hjemmeundervist.
De obligatoriske kontroller viste, at hjemmeundervisningen ikke var forsvarlig, idet børnene ikke var alderssvarende, hvad angår kundskaber.
Enhver, der har læst den såkaldte kronborglistes udgydelser i forbindelse med de to sidste kommunalvalg, vil kunne skrive under på, at de forældre i hvert fald ikke er i stand til at undervise i Dansk, hverken hvad angår sprog eller stavning.
Op mod 50 sprogfejl på noget, der ligner en A4-side taler for sig selv.

Til Søren Jessen.

Dine påstande er direkte usande.
Den ældste drengs sukkersyge var vel reguleret lige til han blev anbragt. Derefter kunne forældrene læse i journalerne, at han 2 gange var indlagt på intensiv, fordi han ikke fik insulin, og han fik en stor flaske cola som belønning, når han var "sød" og ikke krævede kontakt til omverdenen for at klage.
Hvor du har fra, at han ikke var alderssvarende, ved jeg ikke. I øjeblikket turde forældrene ikke sende ham i kommuneskolen, fordi de var bange for, han skulle blive tilbudt og tage imod sukker, og i øvrigt truede kommunen med at tvangsfjerne ham og lillebroderen. De vidste jo aldrig, om børnene fik lov at komme hjem igen.
Begge forældre taler og skriver udmærket dansk, men kan man bebrejde nogen, at de bliver noget konfuse og vrede, når politiet smadrer deres hjem og beslaglægger 6 børn for at destruere dem alle?
De har nok glemt at bruge stavekontrol, som du selv gør.

Forhold dig venligst til realiteterne, der er at mange, deriblandt Tove Videbæk og Villy Søvndal uden held har forsøgt at frelse børnene, og samtidig anbefaler Ankestyrelsen, at alle kommuner bærer sig lige så grusomt ad.
Hvordan skal der blive penge til at behandle uansvarlige borgeres livsstilsygdomme, når alle midler bruges til at knuse gode familier?
Muligt, du selv vil afstå fra kur og pleje til fordel for statslige overgreb på børn.
Jeg vil ikke.
Forstår heller ikke dette indædte had til børn.

I øvrigt står det jo enhver frit for at spørge børnene, forældrene og bisidderne, hvis man skulle være i tvivl om noget.

Til DanaHansen.
"Der forekommer fejlsager, ja - men for hvert barn der fejlagtigt fjernes, er der tyve der ikke fjernes, og må leve i et sandt helvede på jord af vold, svigt, vanrøgt og omsorgssvigt." (citat)

Jeg ved, det står slemt til, men er det nu ikke en smule overdrevet?
SFI anslår, at ca. 200.000 voksne danskere er mere eller mindre skadede af børneværnets indgreb.
Tyve gange så mange totalt ødelagt af mangel på indgreb?
Undladelsessynder er lige så slemme som ægte synder, men tallet for svigtede af staten bliver i så fald 4 MILLIONER!

Hvordan Danmark er udnævnt til verdens lykkeligste nation, fatter jeg ikke.

http://www.bt.dk/nyheder/mor-vandt-umulig-kamp-om-sine-boern

Det med barnets tarv er ganske rigtigt et udefineret begreb, skønt alle ved , hvad der er bedst for deres egne børn, og myndigheder altid ved, hvad der er bedst for andres.

Hvordan behandler pressen nu sager om anbringelse af børn?
På en underlig splittet facon.
Her er en artikel, som demonstrerer, hvor umuligt det er at få omstødt fejlanbringelser.
Der findes simpelthen ingen ankemulighed, der varetager børnenes interesser.
Dog er der et lille bitte musehul. Hvis man kan være så heldig at træffe blot et fornuftigt menneske i systemet, som også har indflydelse, kan det lykkes at frelse børnene.
Alligevel hetzer pressen i andre sager for at få uskyldige børn dårligt anbragt.

Skønt både mor og børn har lidt alvorlig skade, tror jeg ikke nogen dommer vil give dem erstatning, "for sagsbehandleren handlede jo kun på det hun vidste eller troede at vide".
Almindeligvis bestiller sagsbehandleren en bunden opgave hos kommunens psykolog - altså forud bestilt konklusion.
Derfor skal det ikke undre nogen, om en uvildig psykolog kommer til stik modsatte erkendelse.
Det er endda set, at samme psykolog fremkom med 2 diametralt modsatte erklæringer om det samme barn på en uge, fordi 2 instansers modstridende interesser skulle tilgodeses.(Sagen om drengen,der ville bo hos bedstemor, JV)

I Else Sommers svar på mit indlæg om helsingørsagen er der nogle punkter, der ikke kan stå uimodsagt.
På den ene side hævder ES, at forældrene har været uden kontakt med deres børn, siden de blev fjernet, og at de intet ved om, hvor børnene er.
Samtidig ved de både, at den ene har været indlagt på intensiv, og at opholdsstedet tilbyder ham( der har sukkersyge) cola, når han "er sød".
d
De to ting hænger ikke sammen.
Desuden er påstanden om colaen ( hvis det da ikke er cola light) af samme værdi som ES fantastiske fortællinger om stomiposer, der eksploderer op i ansigtet på bæreren på Åbenrå Sygehus.
"Forældrene turde ikke sende drengen i skole, fordi de var bange for, at han ville få tilbudt sukker".
For det første er der hundredvis af forældrepar, der hver dag sender deres sukkersyge børn i skole.
For det andet ville det vel ikke have hindret dem i at sende broderen i skole.
Med hensyn til hjemmeundervisningen var det en indsender på "borgerdebat", endda en der var på familiens side, der meddelte det for nogle år siden.
Angående forældrenes danskkundskaber handler det ikke om et læserbrev, forfattet i et øjebliks ophidselse, men om progrmaerklæringer for et parti, der de sidste to gange stillede op til kommunalvalgene.
Man må kunne forvente, at sådanne skrivelser bliver affattet med nogen omhu.
Når der så er så mange sproglige og logiske fejl siger det noget om dels personernes danskkundskab og dels om deres
( helsingørforældrenes) seriøsitet.