Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fordelen ved et missil- forsvar til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fordelen ved et missil- forsvar

NATO Secretary General Anders Fogh Rasmussen speaks during a press conference with France's Defence minister Herve Morin (not pictured) on March 31, 2010 in Paris

- MEHDI FEDOUACH/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

Rusland | fogh | demonstrere | fremtid | missilforsvar
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen skriver om betydningen af et missilforsvar, der også omfatter Rusland

I denne uge vil den russiske præsident, Dimitrij Medvedev, og den amerikanske præsident, Barack Obama, i Prag underskrive en ny strategisk nedrustningsaftale benævnt START. Aftalen er en historisk begivenhed og en inspiration for yderligere fremskridt i den globale våbenkontrol. Men samtidig må vi også her og nu forberede os på at forsvare os mod en anden og mindre opmuntrende tendens.

Spredningen af masseødelæggelsesvåben og fremstillingen af dem er en trussel mod både Nato-landene og Rusland. I øjeblikket har flere end 30 lande kapacitet til at have missiler eller er ved at udvikle det. I mange tilfælde vil missilerne kunne true Europa.

Annonce
Iran er et eksempel på dette. Landet har underskrevet aftalen om ikke-spredning af atomvåben og er i gang med at udvikle et atomprogram, som det hævder alene er til civile formål. Men Iran er gået meget længere, end hvad der kræves for et rent civilt program. Iran har skjult en række atomanlæg for Det Internationale Atomenergiagentur, leget gemmeleg med det internationale samfund og afvist alle tilbud om samarbejde fra USA, EU og andres side. Senest har Irans regering annonceret planer om at berige sit uran til niveauer, der synes inkompatible med civil brug, og som trodser FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Iran har også et omfattende missiludviklingsprogram, der bringer Nato-lande som Tyr-kiet, Grækenland, Rumænien og Bulgarien inden for rækkevidde, og landet har passeret et afgørende stadie i udviklingen af mellemdistance- og interkontinentale missiler. Hvis Iran fuldfører sit program, vil hele Europa såvel som hele Rusland komme inden for Irans rækkevidde.

Alle skal vide, at Nato-landene er urokkelige i deres forpligtelse på kollektivt forsvar, herunder atomafskrækkelse. Når vi står over for spredningen af missilteknologi og uforudsigelige regimer og ledere, skylder vi vore befolkninger at supplere vor afskrækningsevne med et effektivt missilforsvar.

Vi starter ikke fra bunden. Nato-landene har i nogen tid set på forskellige muligheder for missilforsvar. Nato selv udvikler beskyttelse til vore udsendte tropper. Men med den nye amerikanske tilgang til et missilforsvar er der nu meget bedre muligheder for et effektivt system for hele Nato, som kan styrke territorialforsvaret af vore befolkninger og lande.

Et sandt euro-atlantisk missilforsvar ville demonstrere Nato's kollektive vilje til ikke alene at forsvare sig mod nye trusler nu og i fremtiden, men også til at sende et klart budskab om, at der ikke er noget at vinde ved missilspredning. Det kan også give europæerne en mulighed for igen at vise USA deres villighed til at spille en aktiv rolle i en proces, der indtil videre stort set er foregået mellem USA og Rusland hen over hovedet på europæerne.

Men der er en anden grund til at udvikle et missilforsvar: at skabe ny dynamik i den europæiske og euro-atlantiske sikkerhed. Der tales i disse dage meget om den euro-atlantiske sikkerhedsarkitektur. Rusland især har fokuseret på aftaler, konferencer og politiske arrangementer.

Disse ting kan bestemt være brugbare og vigtige. Vi bør tale sammen. Vi bør søge at finde fælles politiske tilgange, hvoraf vi allerede er blevet enige om mange, som vi let ville kunne tilslutte os igen. Men, som jeg ser det, må en fælles sikkerhedsarkitektur være mere end blot papir. Den må opbygges. Og et missilforsvar er en konkret måde at gøre det på.

I den henseende er nyheden om, at USA og Rusland er blevet enige om en opfølgningsaftale på START-aftalen, som vil beskære begge landes atomarsenaler betragteligt, en god baggrund. Denne nye aftale gør verden til et sikrere sted, og den vil give et skub til samarbejdet med Rusland på andre områder, særligt i forholdet mellem Nato og Rusland, hvor det er på tide at betragte missilforsvaret som en anden mulighed for at bringe os sammen.

Vi har brug for et missilforsvarssystem, der ikke blot omfatter alle Nato-lande, men også Rusland. Et sådant sikkerhedstag ville være et stærkt politisk symbol om, at Rusland er fuldgyldigt medlem af den euro-atlantiske familie og tager del i omkostninger og goder.

Rusland må også beslutte at betragte missilforsvaret som en mulighed og ikke en trussel. Hvis det sker kan vi komme i gang med at skabe et missilforsvarssystem, der ikke alene forsvarer det euro-atlantiske fællesskab, men også fører det sammen.

Afslutningen på den Kolde Krig har givet os en enorm mulighed for at opnå vort mål om et Europa, der er helt, frit og fredeligt. Vi er der ikke helt endnu, men vi er på vej. Missilforsvaret kan blive en del af den positive tendens.

Anders Fogh Rasmussen er Nato's generalsekretær

©Project Syndicate 2010

Oversat fra engelsk af Sara Høyrup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​