Må myndighederne bryde et ægteskab?

Fra gammel tid har man værnet om ægteskabet som institution. Når to mennesker har givet hinanden deres ja-ord til at være ægtefolk, så er det samfundets pligt at respektere det indgåede ægteskab. Hvis et ægteskab brydes, så må det være af alle mulige andre grunde end myndighedernes krav til ægtefolkene.

Dette gælder ægtefolk med dansk indfødsret. Når talen er om ægtefolk uden dansk indfødsret, stiller tingene sig ganske anderledes. Nu er det kommet frem, at Udlændingeservice er i færd med at bryde et ægteskab, idet man vil udvise en iraker ved navn Omaid, skønt han er gift med en kvinde ved navn Savan, som også er iraker af herkomst, men har lovligt ophold i Danmark. Ægteparret Savan og Omaid har en dreng på halvandet år, og Savan venter sig med termin den 4. juli.

Mandag den 29. marts blev Omaid taget af politiet i center Avnstrup og indsat i Ellebækfængslet med henblik på udvisning til Irak. Grunden til, at man vil udvise Omaid, er, at han trods 10 års ophold i Danmark ikke har kunnet opnå opholdstilladelse.

Nu spørger jeg bare ganske enfoldigt: Hvad skal det gøre godt for at bryde et ægteskab og gøre to børn faderløse? Jeg er selvfølgelig godt klar over, at Danmark har en ganske restriktiv asylpolitik, men er det virkelig rimeligt, at hensynet til asylpolitikken skal gå forud for det konkrete hensyn til en familie, hvis liv man knuser?

Måske kunne Birthe Rønn Hornbech (V) svare på, om forestillingen om ægteskabets ukrænkelighed kun gælder danskere med indfødsret?

Georg Klinting,
forhenværende sognepræst,
Hunderupvej 27, 1.,
Odense C