Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Katolske præster angriber Lindhardt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katolske præster angriber Lindhardt

Tidligere biskop Jan Lindhardt har skabt vrede hos danske katolikker efter at have sammenkædet cølibatet med sager om sexmisbrug.

- Nils Meilvang/scanpix

35 debatindlæg Hold mig opdateret

Tidligere biskop Jan Lindhardts sammenkædning af cølibat og pædofili er urimelig, mener tre katolske præster, hvoraf en kræver undskyldning

Tre katolske præster rejser nu hver for sig en skarp kritik af tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i sidste uge gav han cølibatet skylden for de sager om pædofili, der plager den katolske kirke verden over. Præsterne forsvarer cølibatet som en Guds gave og beskriver Jan Lindhardts debattone med ord som "mudderkastning", "nedladende" og "hån."

LÆS JAN LINDHARDTS INDLÆG

Præst ved den katolske domkirke i København, Sankt Ansgars Kirke, Daniel Nørgaard går så langt som til at forlange en offentlig undskyldning af den tidligere biskop.

– Hans måde at argumentere på minder om forfatter og debattør Lars Hedegaards generaliserende bemærkninger om, at muslimske fædre voldtager deres børn. Hvis man kan bede Hedegaard om at sige undskyld, så kan man også bede Lindhardt om det, siger Daniel Nørgaard, som spørger, hvor Jan Lindhardt har beviserne for sine "populistiske" påstande fra.

Annonce
Jan Lindhardt skrev blandt andet i sin Kirkeligt Set-kommentar sidste onsdag:

"Det er et problem, som breder sig over hele kloden, hvor katolikkernes håbløse cølibatskrav viser sig at have meget alvorlige bivirkninger i form af fordærvelse af den sunde fornuft og instinkt angående, hvad man kan tillade sig, og hvad man slet ikke kan i forhold til børn."

Katolsk præst i Esbjerg Benny Blumensaat har også reageret på biskoppens udtalelser.

– Vi står i så pinagtig en situation, at vi hellere skulle forsøge at finde nogle fælles løsninger end at udtrykke os på den måde, siger Benny Blumensaat, som også mener, at en undskyldning er på sin plads.

Katolsk præst i Taastrup Michal Bienkowski vil dog ikke forlange en undskyldning.

– Men kunne han selv finde ud af det, så ville det være godt, siger han.

Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, beklager også den tone, som Jan Lindhardt har anlagt, og afviser, at cølibat og pædofili har noget med hinanden at gøre.

– Selvom de seksuelle overgreb i kirken er en forfærdelig ting, bør kritikken og diskussion af emnet foregå på et sagligt grundlag. Der er desuden tale om en fejlagtig sammenkobling af cølibat og pædofili. Hvis en mand har pædofile anlæg, er det noget, han tager med sig i præstegerningen, og ikke noget, der udvikles dér på grund af den cølibatære livsform. Yderligere begås pædofili i høj grad også af gifte personer og andre, der ikke er forpligtet til at leve i cølibat. Så beklagelige og forfærdelige, de seksuelle overgreb i kirken er, er de begået af et absolut mindretal af præster, siger Czeslaw Kozon.

Hvis Jan Lindhardt undskylder, vil han ikke være den eneste kirkelige leder i verden, som har gjort det. Ærkebiskop i den anglikanske kirke Rowan Williams måtte i påsken beklage sine udtalelser om, at den katolske kirke i Irland har tabt al troværdighed på grund af sager om sexmisbrug.

Politiet vil ikke umiddelbart gå videre med de 15 gamle sager, der er kommet frem om overgreb på børn i den katolske kirke i Danmark. Der er for lidt konkret viden om sagerne, siger politidirektør Johan Reimann til DR Nyheder. De forlydender, der har været i medierne, har jo været meget lidt konkrete, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jan Lindhardt.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Katolske præster angriber luthersk biskop

BCB, publiceret d.07/04 02:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Lindhardt har jo fuldstændig ret.

Det, de katolske præster ikke gerne vil se i øjnene, er, at pædofile i større grad har kunnet søge ind som præster i det katolske præsteskab uden at blive afsløret, end hvis de levede udenfor - ligesom i øvrigt bøsser, som der også har været nogle skandaler omkring i den katolske kirke. Her var det dog blot en en intern skandale i den katolske kirke - noget som ingen andre gad bekymre sig om, fordi ingen blev krænket.
Men når de katolske præster slår korsets tegn for sig denne gang, så er det jo endnu engang blot at ikke at ville se hvilke systematiske problemer denne kirke indeholder.
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

BCB, publiceret d.07/04 02:34 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
I øvrigt, pudsigt billede I bruger: en burkaklædt muslimsk kvinde på en talerstol.
Men, OK
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Borgeren, publiceret d.07/04 08:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Lindhart må hellere kontakte Tøger Seidenfaden på Politiken. Han ved jo om nogen hvordan man skal sige undskyld, når man har fornærmet religiøse følelser.

Jeg synes en undskyldning vil være grotesk. Det kan ikke undre, at der kommer påstande i pressen om sammenhængen mellem pædofili og cølibatet, når man tager antallet af pædofile forbrydelser i den katolske kirke i betragtning.
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Lars Vangslev, publiceret d.07/04 09:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Jan Lindhardt skal naturligvis ikke undskylde nogetsomhelst. Inkvisitionen bedes holde sig til Vatikanstat, hvor den kan forsøge at kvæle tanke-, tale- og ytringsfrihed, så meget den vil. Lindhardt siger i virkeligheden blot, hvad det store flertal af katolske lægfolk tænker. Den katolske gejstlighed følger vel med i, hvad der rør sig blandt kirkens lægfolk? I stedet for at komme med flere udflugter og afværgemanøvre og ynkelige fremstillinger af sig selv som forfulgte ofre for pressehetz (den katolske gejstlighed er vel enig i, at det er de misbrugte, som skal hjælpes?) må den katolske kirke rydde op i egne rækker, inden de tusindevis (eller er det efterhånden hundredetusindvis?) af pædofiliskandaler ødelægger ikke bare den katolske kirke, men alle kristne kirker derved, at skandalerne mistænkeliggør enhver, der virker som præst.
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Erik_Haaest, publiceret d.07/04 10:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Tak til Jan Lindhardt, som både i KD og i EB har turdet sige sin - og vist mange andres - mening.
Min er indeholdt i det gamle ord: "Når nogen slår i en flok hunde (ulve), hyler kun dem, som bliver ramt."
Jeg har boet mange år i et katolsk land (Spanien), og der husker jeg udmærket den hviskende snak om en lokal præst, som ikke kunne holde sig fra drengene og de unge mænd, som han havde lavet en 'klub' for.Ingen vovede at sige et ord om 'en hellig mand' (sådan ser katolikker åbenbart på præsterne.
Det er så sandelig på høje tid, at ikke-katolikker tager bladet fra munden. Katolikkerne gør det åbenbart ikke selv.
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Dominican, publiceret d.07/04 10:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
At mennesket (læs: Lindhardt samt øvrige debattører) i al almindelighed har en tendens til at udtale sig om emner det ikke har nogen videre forstand om, kan efterhånden næppe være en overraskelse.

Når nu I ikke selv kan finde ud af at finde beviser eller information der kan bevise jeres absurde påstande om at cølibatet er lig med pædofili, så skal jeg gerne være behjælpelig med at finde lidt til jer der til gengæld afviser denne påstand.

I kan evt. begynde med at læse følgende videnskabelige undersøgelse foretaget ved Penn State University tilbage i 1990'erne, hvor det umiddelbart kan konstateres at der ikke blandt præster er en forøget tendens til pædofili end i forhold til andre personer i samfundet. Blandt præster er der ca. 2% af som er potentielle pædofile, ligesom det forholder sig i resten af samfundet!

Artiklen hedder "Pedophiles and Priests: Anatomy of a Contemporary Crisis" (Oxford University Press, 1996), og er skrevet af professor Philip Jenkins.

Skulle I støde på beviser, dvs. videnskabelige undersøgelser som kan bevise jeres egne påstande om at dét at være katolsk præst er lig med pædofili, så hold jer endelig ikke tilbage, men hvis ikke det er tilfældet så lad dog være med at udstille jer selv på denne måde, dvs. at I blot er gode til at komme med populistiske holdninger uden at underbygge det på bare én eneste måde... ;-)
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Lehmann-Poulsen, publiceret d.07/04 10:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Det er således, at katolske præster lever i cølibat. Det er
normen. Et krav som stilles i den katolske kirke. Det er jo ikke således, at den katolske præst frit kan vælge om han vil leve i cølibat. Derfor pådrager den katolske kirke sig også et ansvar for de forhold som oprulles - på ganske samme måde som andre i selvsamme situation.
Og når man så håndterer det ansvar som man tilsyneladende gør, ja så beder man jo selv om den udvikling der finder sted.
Artiklen fra Jan Lindhardt indeholder ikke noget som kan afføde krav om undskyldning - tværtimod synes jeg vi skal glæde os over selvsammes mandsmod.
Misbrug af børn er livslang invaliderende handlinger, som der skal sættes alt ind for at sætte en stopper for - og det er ikke det indtryk den katolske kirke efterlader i offentligheden.
Indtrykket er, at man i stedet dækker over forholdene, uden
at komme det livs. Og dersom cølibatet er problemet - så er ddet legitimt at diskutere det i den frie presse.
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Dominican, publiceret d.07/04 11:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Man må endnu en gang konstatere at det er en fejlagtig påstand når I siger at det hele skyldes den Katolske Kirkes cølibat.

Læger og psykologer kan uden tvivl holde et længere foredrag om at det enkelte individs seksualitet reelt dannes og udvikles i barndommen og puberteten, og ikke først når man er blevet ordineret til præst, hvilket i den Katolske Kirke tidligst kan ske når man er fyldt 25 år.

Jeg kan kun anbefale nedenstående artikel der netop forklarer at seksualiteten dannes meget tidligt i personens liv.

http://www.fyens.dk/article/849392:24timerXtra--Paedofili-opstaar-i-barndommen

Vi er absolut enige om at pædofili er modbydeligt, men man bør ikke være blind for hvad der er det reelle problem, som er noget psykisk hos gerningsmanden, fremfor at det endnu en gang fremstilles som om at den Katolske Kirke udelukkende er fyldt med pædofile, og at det således er Kirkens cølibatskrav som er årsagen til problemerne.
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Rinus, publiceret d.07/04 11:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Jeg har heller ikke læst nogle steder at katolske præster skulle være mere pædofile end andre mennesker. Derfor ville det være bedre for mig som lutheraner at Lindhart brugte krudtet på folkekirken istedet. Ex. Bent Feldbæk Madsen bliver smidt ud pga. af præpositioner, mens Grossbøl kunne blive som ateist.
Del Link

Re: Katolske præster angriber luthersk biskop

Nederby Jessen, publiceret d.07/04 11:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Katolske præster angriber Lindhardt
Jeg tager naturligvis klart afstand fra enhver form for sexuelt misbrug af børn - uanset hvor det sker og hvem der er krænkeren. Og offeret skal have den nødvendige hjælp. Desværre kan det være svært, fordi offeret ofte går med sit problem alene i mange år.

Jeg har som sjælesørger i Grønland talt med mange, rigtigt mange, der er blevet sexuelt misbrugt som børn og i ingen af tilfældene var krænkeren katolsk præst og i flere tilfælde var krænkeren gift. Her var bestemt ikke tale om at leve i cølibat. Vi skal passe meget på med i den aktuelle debat at skyde alle katolske præster over én kam og vi skal også passe på med at sætte lighedsteng mellem cølibat og en krænkerrolle.

Ethvert sexuelt misbrug af et barn er ét for meget, uanset hvem krænkeren er. Men husk lige, at der findes flere seksuelle krænkelser, end der findes katolske præster.

Man skal være meget forsigtig med at sætte lighedstegn mellem cølibat og sexuelle krænkelser.

Når det så er sagt, har jeg svært ved at se den bibelske begrundelse for, at en præst skal leve ugift og dermed i cølibat. Men det er en diskusskon, den katolske kirke selv må tage.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​