Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kvinde undergraver mullaherne med digte til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde undergraver mullaherne med digte

Hissa Hilal i tv-programmet "Milliondigter". --

- AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Saudiarabiske Hissa Hilal er kommet i finalen i tv-programmet "Milliondigter", hvor hun digter mod undertrykkelse af kvinder

En saudiarabisk mor til fire, hvis alder er ukendt, og som går klædt i sort niqab – en heldækkende dragt med kun en åbning til øjnene – og elsker at skrive digte, ryster for tiden hele Saudi-Arabien.

Som den første kvinde nogensinde er hun kommet i finalen i tv-programmet "Milliondigter", som afgøres i aften i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, og som er den arabiske verdens svar på programmet "American Idol" i USA. Og hun er tv-seernes favorit.

"Mange stemmer på hende vil blive set som en klar protest mod fatwaer, kønsadskillelse og teokrati," skriver en blogger.

Men digteren Hissa Hilal betaler en høj pris i form af dødstrusler, som kommer som reaktion på indholdet af hendes digte. I sit første konkurrencebidrag – et digt på 15 vers – gik hun rasende til angreb på præsteskabet og skrev, at "de ser døden som et nemt valg og spytter fatwaer ud af sig, som skader både islam, samfundet og kvinderne".

Annonce
Det statslige tv i det relativt frisindede Abu Dhabi stod imod kritikken, da det mærkede støtten fra tusindvis af seere og bloggere, og afviste at aflyse programmet, som nogle kræfter krævede. Indtil videre har juryen givet Hilal flest point, og hun fører overraskende før finalen, som via satellitkanaler kommer til at få et rekordstort publikum på 70 millioner.

I sit digt "Fatwaernes kaos" angreb hun uden navns nævnelse øverste-mullahen Abdul Rahman al-Barrack, som for nylig krævede dødsstraf til alle, som "fremmer en opblødning af kønsadskillelsen i skoler og på arbejdspladser".

– I mit hjemland er jobbene reserveret til mændene, mens vi kvinder forventes at gøre os usynlige, siger Hilal til BBC.

Men hendes angreb var meget bredere og giftigere end som så, og sjældent har muslimske digtere udtrykt sig så stærkt. Mange undrer sig derfor over, hvordan Hilal kan slippe af sted med det for øjnene af hele den arabiske verden.

Sandsynligvis skyldes det, at digtere altid har fået lov at udvide grænser mere end andre. Poesi er den mest respekterede udtryksform i Mellemøsten, og natabi, den beduinlyrik, som Hilal udøver, er en flere tusinde år gammel kulturarv.

På nettet anklages hun for at være islams fjende og "udnytte sin sorte niqabs anonymitet". Den påstand griner hun ad:

– Jeg bærer niqab for at beskytte min mand og min bror, siger hun til The National.

– Mere end noget andet ønsker jeg, at mine to døtre kan slippe for at bære klædningsstykket, når de bliver voksne.

Interessen er enorm forud for aftenens finale i "Milliondigter", hvor Hissa Hilal regnes for favorit til sejren, som giver 10,5 millioner kroner. Spørgsmålet er, om hun bagefter vil kunne vende hjem til sin familie et ukendt sted i Saudi-Arabien, eller om de alle vil blive tvunget i landflygtighed.

Oversat af Sara Høyrup.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​