DEN 22. MARTS var jeg til møde på min arbejdsplads, Aarhus Universitet, om den "faglige udviklingsproces", som universitetets ledelse har sat i gang. Kristeligt Dagblad var også til stede, og i omtalen af mødet i avisen den 23. marts siges det, at jeg i løbet af mødet meddelte, at jeg ser positivt på fremtiden. Den gengivelse kan jeg ikke genkende.

I diskussionen efter rektor Lauritz Holm-Nielsens indledning tilkendegav jeg ikke noget positivt syn på fremtiden, men spurgte blot om de akademiske råds rolle i udviklingsprocessen. Jeg tilkendegav heller ikke et negativt syn. Det er nemlig meget svært at forholde sig positivt eller negativt til processen – af den simple grund, at det er svært at se, hvad processen indebærer.

Baggrunden for udviklingsprocessen er blandt andet, at universitetet har været igennem en fusion, som har tilført det fire nye institutioner, der delvist overlapper de gamle fakulteters fagområder. Her skal der ske en bedre faglig samordning. Samtidig skal universitetets administration og ledelse forenkles, så antallet af hovedområder bliver skåret ned fra ni til formentlig fire. I den proces er det mere end tvivlsomt, om Det Teologiske Fakultet kan bevares som hovedområde på linje med for eksempel Sundhedsvidenskab og Humaniora. Min hovedinteresse i denne forbindelse er: Hvordan bevarer vi bedst teologien i denne omorganisering?

Det var derfor velgørende at læse rektor Lauritz Holm-Nielsens og dekan Carsten Riis? indlæg i Kristeligt Dagblad den 24. marts, hvor det slås fast, at "teologi er og bliver i Århus", og "der også i fremtiden (vil) være uddannelse og forskning inden for de teologiske fag". Det er også velgørende, midt i udviklingsentusiasmen at se dem minde om den stolte teologiske tradition i Århus.