Med næven knyttet i lommen

Klokken fire om morgenen den 9. april 1940 bliver tre danske gendarmer skudt ned på klos hold. Et kvarter senere krydser hundredvis af tyske soldater den danske grænse. Samtidig får udenrigsminister P. Munch den officielle meddelelse: Besættelsen af Danmark er i gang.

I Hvidovre uden for København vågner 29-årige Bjørn Svensson samme morgen ved lyden af en ukendt brummen. Den kommer udefra, og han stikker hovedet ud ad vinduet. Over ham er himlen dækket af fly, og han finder hurtigt sin kikkert. Flyene er tyske.

– Jeg kan huske min undren, der gik over i en forskrækkelse, som blev afløst af overraskelse. Lige som alle andre regnede jeg med, at tyskerne ville gå løs på de engelske skibe i farvandet omkring Norge. Det var kun en fordel for dem, hvis Danmark forblev neutralt. Så det tog mig lige lidt tid at forstå, hvad det egentlig var, jeg så, fortæller Bjørn Svensson.

Om få måneder fylder han 100 år, men er stadig en aktiv skribent og debattør om blandt andet begivenhederne den 9. april. Han har skrevet flere bøger om emnet, senest erindringsbogen "Bataljer med bid og baggrund". Hvad der skete, husker han stadig tydeligt.

Radioen blev hurtigt tændt, og sammen med sin kone lyttede han til stemmen, der fortalte, at landet var besat. To timer havde det taget, så selvom klokken endnu ikke var syv, var der kun spredte kampe tilbage de steder, hvor beskeden om overgivelse endnu ikke var nået frem. Udenfor var der da heller ikke umiddelbart noget at se til nogen besættelse ud over de lavtgående fly. Bjørn Svensson tog derfor cyklen på arbejde inde i København som normalt, og på vejen så han blot syv-otte tyske soldater. Ét sted var to danske betjente sat til at passe på en tysk soldat, så han ikke blev overfaldet.