Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Presset på Israel øges fra alle sider til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Presset på Israel øges fra alle sider

ILLUSTRATION SUR LA RELIGION

- colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

Den diplomatiske krise mellem Israel og USA får både EU og de arabiske lande til at skærpe tonen over for Israel. Samtidig vokser den interne israelske kritik af Netanyahus regering

Der er uro i Israels udenrigsministerium i øjeblikket. Mange af landets førende diplomater har travlt med at analysere, hvordan det internationale pres på landet vil se ud om få måneder. Og hvis der er en følelse af utryghed på de bonede gulve, skyldes det, at udsigten ikke er lovende.

Israelske diplomater forudser, at den nuværende krise med USA, der i løbet af de seneste uger har fået Washington til at stille en række ikke offentliggjorte krav til den israelske regering, også vil medføre en kommende diplomatisk krise med EU og de moderate arabiske lande.

Frygten, der for nylig blev luftet på en videokonference mellem syv israelske ambassadører umiddelbart efter premierminister Benjamin Netanyahus mislykkede besøg hos den amerikanske præsident, Barack Obama, er, at et vedvarende amerikansk pres på Israel vil få EU til også at skærpe tonen over for landet. EU vil kunne fremsætte diplomatiske initiativer, som Israel vil have svært ved at acceptere, men som samtidig vil nyde bred støtte lige fra USA til de arabiske lande.

Annonce
Efter afslutningen på Den Arabiske Ligas møde i Libyen i sidste uge sagde formanden, Amr Moussa, i truende vendinger, at de arabiske lande skal forberede sig på, at der ikke bliver fred med Israel. Om han spår krig med Israel vil nok være en overfortolkning, men Moussas udtalelse er et udtryk for de arabiske landes konsensus om, at Israels nuværende regering ikke er nogen værdig samarbejdspartner. I begyndelsen af denne uge satte kong Abdullah II af Jordan ord på sine egne frustrationer over Israel ved at sige, at han fortryder den 16 år gamle fredsaftale mellem de to lande.

De arabiske lande har ikke mange politiske midler at presse Israel med. Men snakken om at droppe det såkaldte saudiarabiske fredsinitiativ, der handler om anerkendelse af Israel til gengæld for tilbagetrækning til grænserne før den israelske besættelse af Vestbredden og Golan-højderne, får mange is-raelske analytikere til at frygte, at Israel også vil skubbe den moderate del af den arabiske verden fra sig.

Groft sagt skal de arabiske lande hver for sig vælge at placere sig i den ene af to mulige lejre. Enten sammen med de lande, der har gode forbindelser til Israel og den vestlige verden, eller sammen med dem, der hælder mere i retning af Iran. Det er derfor meget sigende for de arabiske landes syn på Israel i disse dage, at en af beslutningerne på Den Arabiske Ligas møde var at forbedre forholdet mellem Iran og de arabiske lande.

– Vi er blevet ramt af en af de værste plager, siger dagbladet Ha-aretzs korrespondent Akiva Eldar og hentyder til det mørke, Israels politiske ledelse lever i.

– Israel lader, som om man aldrig har hørt om det historiske arabiske initiativ om normalisering til gengæld for besættelsens ophør, siger han.

En nylig undersøgelse, foretaget af Truman Instituttet på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, støtter Akiva Eldars udpegning af den israelske ledelse som synderen – og som den enhed, der har mistet forbindelsen til befolkningen, og dermed også virkeligheden. Ifølge undersøgelsen støtter 70 procent af den samlede israelske befolkning en to-statsløsning med palæstinenserne. Altså en israelsk tilbagetrækning fra Vestbredden og oprettelsen af en palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad.

En EU-diplomat med bopæl i Østjerusalem bekræfter, at de europæiske lande også er ved at sadle om i forholdet til Israel. I øjeblikket føres en heftig debat i EU om, hvorvidt man skal begynde at føre en officiel dialog med Hamas i Gaza. Tanken er at vriste det mere moderate Hamas i Gaza ud af kløerne på bevægelsens dogmatiske ledelse i Damaskus. Men over for Israel betyder en eventuel EU-dialog med Hamas, at Israel selv i fremtiden vil få meget vanskeligere ved at undlade at tale direkte til Hamas.

Andre mulige EU-initiativer, der får Israels embedsmænd til at frygte for den diplomatiske vejrudsigt, er en eventuel genoplivelse af det tidligere svenske EU-formandskabs idé om at anerkende Østjerusalem som palæstinensernes hovedstad, allerede inden en selvstændig palæstinensisk stat bliver erklæret.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​