Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Obama er tilbage som superhelt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Obama er tilbage som superhelt

CZECH REPUBLIC USA RUSSIA NEW START TREATYepa02108307 US President Barack Obama is seen upon his arrival to sign the 'New START Treaty', a new Russian-US nuclear arms control pact with Russian President Dmitry Medvedev (not in the picture) at the Prague Castle, in Prague, Czech Republic, 08 April 2010. US President Barack Obama and his Russian counterpart Dmitry Medvedev signed a nuclear arms reduction pact in the Czech Republic on 08 April. The pact marks a thaw in relations between the former Cold War enemies and sets the tone for other countries with nuclear weapons orambitions. EPA/FILIP SINGER

- FILIP SINGER/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

En generelt styrket amerikansk præsident høstede i går endnu en sejr med en skelsættende nedrustningsaftale med Rusland

Souvenirs prydet med Barack Obamas kontrafej er efter længere tids fravær igen dukket op hos gadesælgerne på Union Square i New York. For 10 dollar (55 kroner) kan forbipasserende eksempelvis anskaffe sig en T-shirt prydet af en tegning af Obama som superhelt eller en plakat med teksten "He?s the one" (han er frelseren).

Gadesælgernes varesortiment er et udtryk for et bemærkelsesværdigt skifte, som er fundet sted, efter at det lykkedes den amerikanske præsident at få Kongressen til at vedtage en monumental sundhedsreform. Hans image som en over- intellektuel – og i mange øjnes skuffende – præsident med mere talent for ord end for handling er veget til fordel for billedet af en stærk, vedholdende og visionær leder, der er i færd med at omforme Amerika.

Og Barack Obama høstede endnu en stor sejr, da han i går underskrev en skelsættende aftale med den russiske præsident, Dmitri Medvedev, om en drastisk nedrustning af de to landes lagre af atomvåben. Det skete ved en højtidelighed i den tjekkiske hovedstad, Prag, hvor Obama for nøjagtig et år siden i en stor tale fremlagde den vision om en atomvåbenfri verden, som var med til at skaffe ham Nobels fredspris senere samme år. Med aftalen har præsidenten opnået sit hidtil mest konkrete udenrigspolitiske resultat, og den vil øge hans diplomatiske gennemslagskraft i de kommende måneder.

Annonce
Også indenrigspolitisk bruger han nu sin nye tyngde til at iværksætte et hektisk politisk forårsoffensiv. Blandt andet har Obama i løbet af de seneste uger reformeret det amerikanske studielånssystem; han har trodset republikanerne ved at bruge en kontroversiel manøvre til selv at udnævne 15 topembedsmænd uden om Kongressen; og han har på en hemmelig rejse til krigszonen i Afghanistan spillet rollen som stærk øverstkommanderende foran forsamlinger af begejstrede soldater.

Det er for tidligt at sige, om Barack Obama med sundhedsreformen afgørende ændrede fortællingen om sit præsidentskab. Men det er sikkert, at Amerika lige nu oplever en anden præsident end den, som siden i sommer har kæmpet med politiske tilbageslag og dalende popularitetstal. Obamas udvisning af politisk styrke har øget hans muskelkraft både på den hjemlige og på den internationale scene og fået politiske kommentatorer til at spørge, om han som en anden Obelix er faldet i gryden med trylledrik.

Barack Obama rider på en bølge, og flere amerikanske aviser har siden vedtagelsen af sundhedsreformen portrætteret den ranglede præsident som en muskelsvulmende, kappeklædt supermand. Han høster anerkendelse for at have blæst de gældende regler for det politiske spil i Washington i stykker, og nogle analytikere taler om, at han af den grund bliver den første præsident siden Ronald Reagan, som indvarsler en helt ny politisk æra.

Men præsident Obamas popularitetstal er fortsat uimponerende. Kun knap halvdelen af befolkningen bakker ifølge meningsmålinger op om hans indsats som præsident, og han står over for udfordringer så- som et voksende budget- underskud, høj arbejdsløshed og nye vanskeligheder i Mellemøsten.

Barack Obama har stadig knap tre år tilbage som præsident, og meget kan nå at gå galt. Men lige nu ruller bølgen, og indtil videre agter Det Hvide Hus – og gadesælgerne i New York – at forlænge superheltens genkomst så længe som muligt.

Sidsel Nyholm er korrespondent i USA

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​