Er staten gået for langt i forhold til vores vaner? Tegning: Peter M. Jensen.
-
Lea Holtze |
9. april 2010
Der indføres flere og flere forbud, regler og reguleringer i Danmark i kampen for at sikre vores egen og næstens sundhed
Det er sengetid, og Rina Baram læser godnathistorie for sine to døtre inde i børneværelset. Men det er ikke duften af nyvasket sengetøj, farveblyanter og prinsessesminke, der fylder rummet. For gennem sprækker i paneler og gulvbrædder siver røg fra underboen lige så stille op. Rina Baram er fortvivlet over døtrenes passive rygning. Så fortvivlet, at hun har sendt et læserbrev til dagbladet Politiken, hvor hun appellerer til politikernes indblanding.
Fire dage senere stiller sundhedsordfører Katrina Feilberg (R) et forslag i Københavns Borgerrepræsentation om, at der i kommende almene boliger oprettes røgfrie opgange, så indflytterne kan vælge en bolig uden cigaretrøg. For nye undersøgel- ser fra Statens Byggeforsknings- institut har vist, at helt op til 10 procent af cigaretrøgen og dens sundhedsskadelige stoffer siver igennem boligen og ind til naboen, som derfor udsættes ufrivilligt for passiv rygning.
– Der skal selvfølgelig være steder, hvor man gerne må ryge i sit eget hjem, men vi må også tage alvorligt, at der er mennesker, der føler sig generet af, at røgen fra naboen siver op i deres lejlighed, siger Katrina Feilberg.
Tilbage i august 2007 blev det forbudt at ryge i blandt andet tog, skoler og mange indendørs serveringssteder. Men rygning er langt fra den eneste trussel mod den nationale sundhed, der i stigende grad sættes til debat. Også diskussionen om minimumsalderen for køb af alkohol, prisen på usund mad og sukkerfrie børnehaver indtager i stigende grad dagsordenen og politikernes bevågenhed. Og så sent som i tirsdags førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra oppositionen, der skal forbyde solariebrug for unge under 16 år.
Men med diskussionen om nye forbud, regler og reguleringer vinker vi så småt farvel til den danske tanke om frihed og liberalisme, som hidtil har kendetegnet vores samfund. I stedet for disse kerneværdier har sundhedshensyn, klimahensyn, risikoen for terror og frygten for utilpassede unge medført, at vi i stigende grad accepterer, at der bliver indført alverdens forbud og reguleringer, vurderer fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for Fremtidsforskning.
– Der er sket et holdningsskifte, når vi sammenligner med, at vi tidligere talte nedladende om Forbudssverige. I dag er vi på vej til at have selvsamme reguleringer og forbud, siger han.
Der kan være tale om to typer af forbud, forklarer han. Dels forbud, der indskrænker den personlige frihed på områder, som kan have konsekvenser for vores medmenneskers sundhed og velfærd – for eksempel passiv rygning. Og dels forbud, der skal fungere som en hjælp til selvhjælp, fordi vi ikke selv træffer de valg, der er gode for os, når vi for eksempel vil hente lidt ekstra kulør i solariet. Og med denne bølge af nye love og regler kan vi få lettet en byrde fra vores skuldre, forklarer Niels Bøttger-Rasmussen.
– For det ligger i den individu-alistiske tankegang med mange frie valg, at vi hele tiden skal reflektere og tage stilling, og det kan være stressende. Så det kan være en måde at reducere den stress på, der er forbundet med selv at tage ansvar og træffe egne valg, siger han og understreger, at vi formentlig vil se mange flere nye regler og forbud i fremtiden.
Det er fremtidsforsker og direktør for Instituttet for Frem/ tidsforskning Johan Peter Pa/ ludan også overbevist om. For grænsen mellem moralske opfordringer via kampagner og reelle forbud er flydende og derfor også en grænse, der flytter sig hele tiden. Vi opnår større viden om, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser vores handlinger har, og har dermed også et stigende behov for nye regler og forbud, forklarer han.
– Og så er der en faldende tolerance over for folk, der opfører sig på en måde, der ligger samfundet og sundhedssystemet til last. Derfor føler man, det er rimeligt at blande sig mere og mere i blandt andet folks rygevaner og solariebrug, siger han.
Det er kun godt, mener professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, der er formand for Det Nationale Forskningsråd og medlem af Forebyggelseskommissionen. For erfaringer har vist, at oplysningskampagner og snak om sundhed ikke har rykket tilstrækkeligt ved de alvorlige sundhedsudfordringer, mener hun.
– Det, der virkelig virker, er strukturelle ændringer, hvor man for eksempel gør det sunde valg mere tilgængeligt, siger hun.
Der er naturligvis forskel på, om man laver forbud mod en adfærd, der er til skade for den enkelte selv, eller man laver forbud mod, at den enkelte skader andre, mener hun.
– Men min holdning er, at vi har brugt strukturelle ændringer for lidt, når det gælder alvorlige tilstande som for eksempel unges rygestart. Statsministeren har en drøm om, at vi skal være blandt de 10 lande i verden med den længste middellevetid. Og det er fuldstændig umuligt og utænkeligt, at vi kan opfylde den vision, hvis vi ikke regulerer på sundhedsområdet, siger hun.
Mener du, at mængden af love, regler og reguleringer på sundhedsområdet er gået for vidt?
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad