Jørgen Gustava Brandt har skrevet en salme "Tænk at livet koster livet". For at vi kan få et fuldt liv skal vi være villige til at ofre det. At bestemme over vort eget liv og hvad vi vil bruge det på har vi længe betragtet som en menneskeret her i landet. Det var også dengang vi ikke alle sammen var enebørn - vi lærte at tage hensyn til hinanden (nogle mere end andre). Vi kunne bestemme over vort eget liv, men skulle tage hensyn til andres.
Efterhånden kan vi også synge "tænk at friheden koster friheden". I bestræbelserne på at beskytte borgerne og give dem den ultimative frihed begrænser man friheden mere og mere.
Islamistiske ekstremister angriber vores frihed, og hvad er vores svar: Vi går deres ærinde og forsvarer den højt besungne frihed ved at begrænse den. Og i forreste række ser vi USA, "the land of the free", som der står i deres nationalsang.
DET KAN KOSTE LIVET AT LEVE DET. Vi vil ikke fratages vores ret til at leve livet. Med en ret følger der også et ansvar. Men jo mere man fratager et menneske dets ret, jo mindre ansvar føler dette menneske, for sig selv - og for sine medskabninger. Vi er på vej ind i nutidens enebarnsagtige egocentrisme via denne automatik, som er selvforstærkende. Skruen uden ende. Indtil vi ender i Aldous Huxleys "Brave New World".
Skal vi virkelig helt over i den ene grøft før vi begiver os over mod den anden? Ja, historien bekræfter det. At vi mennesker aldrig bliver klogere før vi er gået for langt. Og så begiver vi os lige lukt over mod den anden grøftekant - uden at hæfte os ved at der faktisk er en midte, hvor der er ganske udmærket at være. For ubegrænset frihed findes ikke. I et SAMfund er der altid andre at tage hensyn til. Men dette hensyn skal være en opdragelse til ansvar. Det ansvar, der følger med friheden, ikke et spørgsmål om flere og flere ... og flere regler.

Naturligvis skal samfundet kunne gribe ind, hvis en adfærd skader andre - som det ses med passiv rygning. Og naturligvis ville der være tale om en overdrivelse hvis man forbyder folk at ryge ved stoppesteder, eller i deres egne lejligheder .

Men når stadig mere puritanske sundhedsapostle vil stramme eksempelvis alkoholforbruget stadig mere blot fordi befolkningen ikke retter sig efter deres »råd«, så går man for vidt. Der er forlængst mange der som følge af de stadige stramninger i »anbefalingerne« ikke stoler på dem over en dør - så de kan faktisk »risikere« at deres korstog får den stik modsatte virkning af den tilsigtede.

Som jeg i øvrigt husker den oprindelige statistiske undersøgelser fra Hvidovre Hospital for en 20 år siden, så var det den optimale ugentlige genstandsindtagelse der lå på 21 for mænd og 14 for kvinder. Jo mindre man drak under det antal, des større blev dødeligheden. Alkohol er nemlig i sig selv sundt, så længe det ikke overdrives. Og afholdenhed er usundt.

Det samme kan siges om mad, og endda om motion. Gad vide hvornår det foreslås at hver bebyggelse skal ledes af en sundhedskaptajn, der dagligt skal sikre at beboerne kommer ud på gaden for at få den foreskrevne folkegymnastik ...

Hvor sundhedsskadelig er den skam, som straffeloven kaster af sig ?

Hvis psykiatri industrien havde haft bare en lille smule forstand på det, så ville de udstede en advarsel mod skamkastende politikere og deres månesygdomsfremkaldende straffelove.

Men psykiatri industrien handler jo mere om adfærdsregulering end om befolkningens sundhed og helbred.