Jan Lindhardt har rigtig gode meninger om mange ting. Men når han her i avisen den 31. marts søger at forklare de åbenbart mange seksuelle overgreb på børn i den katolske kirke, går han galt i byen.

Det er muligt – ja, endog meget sandsynligt – at kravet om cølibat skaber problemer for de katolske præster. Men der er et stort spring fra at være seksuelt frustreret og så til at leve denne frustration ud ved at begå overgreb på børn.

Det er i god overensstemmelse med den nuværende danske holdning og moral, at enhver kan dyrke sin seksualitet, som han eller hun nu vil. Men grænsen for vor accept af andres sexliv går – eller bør gå – dér, hvor den seksuelle udfoldelse direkte involverer andre, som ikke ønsker at være involveret! Derfor bør vi på ingen måde respektere eller acceptere synspunkter, som kan undskylde endsige bortforklare seksuelle overgreb som det, det er: overgreb og tvang.

DET HAR I DEN aktuelle debat været anført, at børn selv kan sætte grænser. Men det er jo netop det, mange børn ikke kan. Og slet ikke, hvis der som i disse tilfælde eksisterer et afhængigheds- og tillidsforhold mellem børnene og den voksne! De børn ligger næsten altid under for den voksne og hans behov, og de vil finde sig i at blive udnyttet for på den måde måske at bevare en form for kontakt til den voksne, selvom han krænker barnet.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at seksuelle overgreb på mindreårige er og bliver en perversion i ordets egentlige forstand, hvor ofrene – børnene – dybest set udsættes for en form for psykisk (snig)mord! Overgreb, man godt kan undlade, selvom man lever i cølibat!

John Aasted Halse, autoriseret psykolog, tidligere medlem af Børnerådet og formand for Børns Vilkår.
Gl. Taastrupvej 5, Holbæk

Hvad mener du?

@Brød.webdebat u indryk: Send din mening til Kristeligt Dagblad eller deltag i debatten om sexmisbruget i den katolske kirke på kristeligt-dagblad.dk