De såkaldte eksperter. Mange forstår ikke cølibatet

Hvad kan en katolsk, cølibatær præst sige om ægteskabet? spørges der af og til.

En katolsk præst er typisk vokset op i en familie, har beskæftiget sig med at studere familielivet, har sin tro som et væsentligt grundlag for den viden, han bruger, når han udtaler sig om ægteskab og familie, har familielivet indskrevet i sin natur, taler med mange ægtefolk netop om deres ægteskabelige liv.

Desuden udtaler en katolsk præst sig om ægteskab og sex ud fra sin naturlige begejstring for disse og ikke ud fra foragten. Jeg er for eksempel sikker på, at hvis jeg i dag ikke var katolsk præst, ville jeg for længst have været gift med en kvinde, endda med en konkret en.

Hvad er grundlaget for, at mange, som ikke et eneste øjeblik selv har kunnet forestille sig at kunne tilbringe resten af livet i cølibatet, alligevel udtaler sig som autoriteter om katolske præsters cølibat?

Det må være de kloge bøger – skrevet enten af psykoterapeuter eller af de mere sexguruagtige "eksperter" med indgroet foragt for cølibatet som sådant. Det må være den almindelige opfattelse, som udelukker muligheden for en frivillig seksuel afholdenhed, hvis den ikke direkte udspringer af foragten for den seksuelle nærhed. Bravo!

Hvor har alle disse "autoriteter" deres påstande fra? Med hvor mange katolske præster talte "eksperterne" for at spørge dem om deres liv i cølibatet? Jeg tvivler på, at nogen af "autoriteterne" har gjort sig ulejligheden.

Kan man i så tilfælde sige, at en ekspert er ekspert?

Michal Bienkowski,
katolsk præst,
Frøgård Allé 10,
Taastrup