KIRSTINE THYE SKOVHØJ |
10. april 2010
Den katolske kirke er under konstant beskydning i pressen for at være en lukket organisation, der følger egne regler i stedet for dansk lovgivning. Kristeligt Dagblad satte sig for at undersøge, hvorvidt de 45 danske katolske kirker følger dansk lovgivning og indhenter børneattester på præster samt øvrige medarbejdere og frivillige
Hvordan kommer man pædofili og misbrug af børn og unge til livs i kirker eller andre organisationer?
Et vigtigt redskab er at indhente såkaldte børneattester på alle medarbejdere og frivillige, som arbejder sammen med eller har ansvar for børn og unge under 15 år. Børneattesten viser, om en ansat har en ren straffeattest i forhold til sager om børn og unge, og den forhindrer dermed, at tidligere misbrugere kan fortsætte misbrug i nye ansættelsesforhold. Siden 2005 har det været et lovkrav, at alle godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark skal indhente børneattester på præster og andre medarbejdere, som har direkte kontakt til unge under 15 år.
Og den katolske kirke i Danmark har da også i de seneste uger understreget, at den indhenter børneattester og dermed sikrer sig mod nye misbrug.
Kristeligt Dagblad har undersøgt, hvordan kirken i praksis håndterer det løfte til offentligheden, og her fremlægger vi resultaterne af vores undersøgelse, idet vi samtidig understreger, at resultaterne først og fremmest bygger på oplysninger fra lokale præster, menighedsrådsformænd og andre ansvarlige fra den katolske kirkes egne rækker.
De 45 katolske menigheder i Danmark er fordelt med jævn hånd ud over hele landet. I de større byer som Odense og København er medlemstallet i hver menighed langt over 2000, mens mindre kirker som den katolske kirke i Aabenraa kun har 225 medlemmer.
Selvom en kirke kun har få medlemmer, så tilbydes der alligevel i langt de fleste katolske kirker undervisning og aktiviteter for børn under 15 år. De katolske kirker tilbyder typisk børnekor, kommunionsundervisning og firmelsesforberedelse. I mange af kirkerne er det ikke kun præsten, der har kontakt til sognets børn, men også forældre, frivillige, menighedsrådsmedlemmer eller nonner, der sammen med præsten underviser og tager ansvar for de kirkelige aktiviteter.
Børneattesterne, som skal indhentes, falder i to hovedgrupper. For det første er der præsterne. Dem skal kirkens ledelse indhente oplysninger om. Dernæst er der de øvrige medarbejdere og frivillige. Dem skal de lokale menigheder sørge for at tjekke.
Undersøgelsen viser, at er præsten ansat efter 2005, så har bispekontoret indhentet en børneattest på ham. Der er seks præster i denne kategori. Deres navne og ansættelsesdato og arbejdssted fremgår af en liste på denne side.
Er præsten ansat før 2005, som 69 af de katolske præster i Danmark er, så har bispekontoret ifølge vores undersøgelse ikke indhentet dokumentation for, at præsten ikke tidligere har begået seksuelle overgreb.
I 37 af de i alt 45 katolske menigheder, som Kristeligt Dagblad har været i telefonisk kontakt med, er der ifølge menighedsrådsformænd eller præster tjek på børneattesterne, som vedrører de øvrige medarbejdere eller frivillige. Men i de resterende otte kirker indhentes der ikke børneattester.
Informationschef i den katolske kirke i Danmark Niels Messerschmidt siger til Kristeligt Dagblad, at han er klar over, at det katolske bispekontor har ansvaret for at indhente børneattester på nyansatte præster, mens det ude i sognene er præsten eller menighedsrådet, der skal sørge for at indhente børneattester på de ansatte eller frivillige, der er i kontakt med børn under 15 år.
På trods af det er det altså langtfra alle menighedsråd, der indhenter de lovpligtige børneattester.
I Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre bliver der for eksempel ikke indhentet børneattester.
– Vi er en meget lille menighed. Det er altid en fra menigheden eller en forælder, der tager sig af undervisningen af børnene. Ofte er der forældre til stede ud over den, der underviser, siger menighedsrådsformand Jette Kromayer. Og til spørgsmålet om, hvorfor der ikke er indhentet børneattester, svarer Jette Kromayer:
– Der har ikke været noget, der har gjort, at vi skulle være opmærksomme på det. Der har ikke været nogen grund til at kigge på det i vores menighed.
Heller ikke i Helligaandskirken i Vordingborg indhentes der børneattester.
– Vi er en lille menighed, så det gør vi ikke. Og vi har heller ingen aktiviteter for børn, siger menighedsrådsformand Judit Nielsen Tagànyi. I Helligaandskirken er der 143 medlemmer.
I en anden katolsk menighed, Hellig Kors Kapel i Tønder, begrundes de manglende børneattester med, at det er en nonne, der underviser børnene.
– Undervisningen foregår om søndagen, og der er forældrene der også, siger menighedsrådsformand Pia Benedikte Wolden Petersen.
Senest i marts måned i år mindede bispekontoret menighedsrådene om at sørge for at have styr på børneattesterne. Og i langt de fleste katolske kirker følges den danske lovgivning da også, når der ansættes nye medarbejdere.
– For os er det en fast procedure at indhente børneattester. De forhindrer mistanker og forhindrer, at der vil opstå overgreb, siger Kirsten Kjærulff, menighedsrådsformand i Jesu Hjerte Kirke i Randers.
I 43 af landets katolske kirker har man, ifølge menighedsrådsformænd eller præster aldrig modtaget klager over seksuelle overgreb begået af ansatte eller frivillige i kirken.
To præster ønskede dog ikke at besvare netop det spørgsmål.
– Det vil jeg ikke udtale mig om. Hvis nogen ikke udtaler sig, så kan man heller ikke tolke på det, siger Robert Showers, der er sognepræst i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde.
Heller ikke sognepræst ved Sankt Knuds Kirke i Ringsted Torsten Jortzick ønskede at udtale sig om, hvorvidt han har modtaget klager om seksuelle overgreb.
skovhoej@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad