“Det bliver et Danmark med anderledes enheder”

På tre år er der blevet 171 færre biblioteker, 39 færre skoler og 30 færre daginstitutioner. Kan borgerne forvente, at antallet af enheder vil blive yderligere reduceret de kommende år?

- Jeg tror, dette år vil vise, om det er slut. Det afhænger af den budgetlægning, som foregår lige nu i kommunerne. Men det er ret firkantet, når I optæller enheder på den måde. Der er stor forskel på, hvordan man organiserer sig i kommunerne. Og der er forskel på skoler, biblioteker og daginstitutioner. Når en daginstitution lukker, skyldes det typisk et faldende børnetal i det pågældende område.

Hvad er årsagen til, at kommunerne overordnet set reducerer enheder?

- Der er flere årsager. Nogle gør det for at spare penge, andre gør det for at få en bedre organisation. Nogle steder bliver daginstitutioner eller skoler lukket , fordi bygningerne alligevel skulle fornys. Så benytter man måske anledningen til at ændre strukturen. I Fredericia, hvor jeg er byrådsmedlem, har vi for eksempel valgt at bevare de små skoler og bygge til med børnehave og vuggestue. Derfor er jeg ikke sikker på, at vi nødvendigvis får et Danmark med færre enheder, men vi får et Danmark med anderledes enheder.

Men når man på biblioteksområdet i løbet af 2007 og 2008 har reduceret antallet af såkaldte betjeningssteder, altså hovedbiblioteker, filialbiblioteker eller bogbusser, med 171, er det så ikke færre enheder? Får borgerne ikke længere til biblioteket?

- Det er uendelig forskelligt. Nogle kommuner slår skole og bibliotek sammen, så de voksne også kan låne bøger henne på skolen. Derfor er man nødt til at gå et spadestik dybere end blot at tælle enheder. Nogle steder er lukningen udtryk for, at kommunen har nedlagt en skole eller et bibliotek for at spare penge. Andre steder er det blot udtryk for, at man har skabt en ny struktur.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk