Kommunerne håber på stordriftsfordele ved at lukke mindre skoler, biblioteker og institutioner. Men ikke alle er tilfredse

Ægteparret Ole Berthelsen og Eva Broni bor i landsbyen Grønbjerg nær Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune. En meget lille by i den kommune, der i areal har været Danmarks største, siden Videbæk, Egvad, Holmsland, Ringkøbing og Skjern den 1. januar 2007 blev til én enhed.

Inden den dato havde Grønbjerg en kommunal folkeskole, som Ole Berthelsen som medlem af skolebestyrelsen kæmpede en brav kamp for at bevare. Og Grønbjerg havde et bibliotek, som Eva Broni holdt af at besøge for at skaffe sig læsestof.

LÆS OGSÅ: Biblioteker og skoler forsvinder fra små kommuner

Men kort efter at fem kommuner blev én, blev 29 kommunale skoler til 24 og 13 kommunale biblioteker til seks, og både bibliotek og skole i Grønbjerg Skole var blandt de enheder, som blev sparet væk.

Nu er biblioteksudlånet begrænset til de 35 minutter hver mandag mellem klokken 17.00 og 17.35, hvor bogbussen holder på parkeringspladsen ved Brugsen i Grønbjerg. Og de bygninger, som før husede såvel skole som bibliotek, er på lokalt initiativ omdannet til Grønbjerg Friskole med Ole Berthelsen som skolebestyrelsesformand.

– Vi vidste, at hvis ikke en by som vores har en skole og et lokalt handelsliv, er vi færdige, forklarer Ole Berthelsen, som ikke er ovenud begejstret for kommunalreformen og dens reduktion af enheder:

– Vi føler os lidt tilsidesat. Det er blevet ringere at bo her på landet, men vi klarer os.

Grønbjerg er bare et enkelt af de små og større bysamfund, som har mærket, at børnene har fået længere til skole eller børnehave, og at afstanden til biblioteksbøger er vokset tilsvarende, siden kommunalreformen trådte i kraft for tre år siden.

Reformen reducerede antallet af kommuner i Danmark fra 271 til 98 og inddelte Danmark i fem regioner i stedet for de 14 amter. Hensigten var blandt andet at reducere de offentlige udgifter og opnå gevinst ved stordriftsfordele – i første omgang ved at nedlægge rådhuse og sammenlægge embedsværket bag.

Men på lidt længere sigt har det også haft konsekvenser for antallet af folkeskoler, daginstitutioner og biblioteker. Det viser en opgørelse, som Kristeligt Dagblad har udarbejdet. Siden 2007 er der blevet nedlagt 39 folkeskoler og sammenlagt 53. Der blev i 2007 nedlagt 131 hovedbiblioteker, filialer og bogbusser og i 2008 yderligere 40. Og antallet af daginstitutioner er faldet fra 3314 til 3284.

Og netop den udvikling får professor i statskundskab og leder af forskningsprogrammet "Reformer af velfærdsstatens institutioner" Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet til at kalde kommunalreformen for "en pudseløjerlig reform". For der var oprindelig lagt op til, at rådhusene skulle lægges sammen – ikke de kommunale institutioner.

– Men finten i kommunalreformen er, at i takt med man gjorde kommunerne større og fik politikerne mere på afstand, blev det nemmere at lukke de skoler, man gerne ville have lukket længe, siger han.

For der er ifølge Ulrik Kjær ikke mange penge at spare ved bare at lægge kommuner sammen, da størstedelen af udgifterne ligger i institutionerne. Derfor ligger de egentlige stordriftsfordele der, hvor man kan udnytte lokaler bedre, have færre pedeller og mindre ledelse.

Tendensen til at lukke og sammenlægge institutioner rundt om i landet er blevet ekstra udpræget, som årene er gået, og måske især efter at sidste års kommunalvalg er vel overstået, vurderer lektor og ph.d. i statskundskab ved Syddansk Universitet Robert Klemmensen.

– Nu er kommunerne ved at hente nogle af de rationaliseringsgevinster, som man mener, man kan opnå ved at nedlægge små enheder og samle driften rundt omkring i større enheder, siger han.

Med lukningen af 171 biblioteker og bogbusser frem til den 1. januar 2009 har biblioteksområdet gennemgået en voldsom enhedsreduktion. Det har været udmærket med lukninger i visse tilfælde, mener Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. Men det afhænger af, hvor langt folk så vil få til det nærmeste bibliotek. I visse kommuner er det op mod 25 kilometer.

Selvom den digitaliserede verden i stigende grad giver mulighed for, at folk selv kan finde, hvad de skal bruge, på internettet, betyder lukningen af det lokale bibliotek, at en lang række brugere ikke længere kan få hjælp, når de skal bruge materiale fra biblioteket.

– Så det er kun de stærke brugere, der ikke lider under det her, siger hun.

I disse sparetider kan Pernille Drost ganske vist godt forstå, at det er et vanskeligt valg, politikerne står over for, når de skal vælge mellem at spare på børnepasningen eller bibliotekerne.

– Men det er ekstremt problematisk, for biblioteket er ikke kun et sted, man går hen for at låne en skønlitterær bog. Vi løfter også en stor opgave i forhold til, at folk skal blive bedre uddannet og være bedre til at læse, understreger hun.

Daginstitutionerne er ikke nær så hårdt ramt som bibliotekerne. Lukningen af institutioner har snarere fulgt det dalende børnetal, forklarer Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforbund, BUPL.

Desuden kan han godt se, at det i nogle tilfælde kan være fornuftigt at sammenlægge institutioner, sålænge man kan bevare nærheden i de nye større institutioner.

Antallet af skoler på landsplan er heller ikke helligt for Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening. Men omdrejningspunktet for at lukke en skole bør være, hvordan man kan lave et endnu bedre skoletilbud, frem for hvordan man kan spare flere penge, som det i de fleste tilfælde handler om, mener han.

Så selvom ordet "lukning" skurrer i manges ører, behøver det ikke være ubetinget negativt. Jørgen Søndergaard er økonom, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen og nuværende formand for undervisningsministerens særlige rejsehold, der skal gennemføre et eftersyn af folkeskolen.

Han gør opmærksom på, at lukninger og sammenlægninger også et udtryk for en specialisering. Når skoler og daginstitutioner sammenlægges, kan det betyde, at niveauet bliver højnet, fordi man eksempelvis kan få råd til at ansætte flere linjefagsuddannede lærere, mener han.

Men hvis man studerer danmarkskortene her på siden, kan man se, at der i udkantsområder er blevet længere afstand til især den kommunale skole og det kommunale bibliotek. Ikke kun i Grønbjerg, men også mange andre steder. Og det kan være problematisk, vurderer Ulrik Kjær.

– For der er nogle områder, hvor børnefamilierne fraflytter, og der bliver relativt flere ældre. Det betyder, at nogle af kulturtilbuddene og skolerne lukker. Og så bliver det jo i endnu højere grad folk uden børn, der bosætter sig der, så man kommer på den måde ind i en ond spiral, siger Ulrik Kjær, som påpeger, at det i sidste ende kan betyde, at landdistrikterne uddør.

Den udvikling vil Landsforeningen for Landsbysamfund kæmpe for at undgå. Ifølge næstformand Erik Rytoft Jensen er der mange, som gerne vil bo på landet, men kun hvis det er attraktivt:

– Vi skal huske at bevare et ordentligt serviceniveau ude i landdistrikterne og dermed bevare skoler, daginstitutioner og biblioteker, hvis vi skal holde folk på landet, siger han og tilføjer:

– Jeg kan godt forstå, at kommunerne vil prioritere ressourcer, men så forstærker man også bare den udvikling, der er. Og så vil vi på sigt få øde områder, hvor ingen andre end sociale tabere og gamle mennesker vil bo.

Senest har regeringen imidlertid bebudet, at der skal spares 24 milliarder kroner på de offentlige budgetter i 2011, 2012 og 2013. Derfor er både eksperterne og repræsentanterne fra de forskellige forbund og foreninger overbevist om, at vi vil se en fortsat udlugning i antallet af folkeskoler, daginstitutioner og biblioteker i fremtiden.

– Jeg frygter, at besparelserne bliver så store, at man bliver nødt til at gå mere drastisk til værks end hidtil, siger Henning Pedersen.