De seneste dage er den katolske kirkes modvilje mod at undersøge seksuelle overgreb blevet understreget endnu en gang i artikler i dagbladet Politiken. Her kunne man lørdag læse, at biskopperne i den katolske kirke pr. brev i 1962 og igen i 2001 fik ordre om at behandle sager om seksuelle krænkelser med "den yderste fortrolighed"

Det er virkelig en usaglig påstand at forordningerne fra 1962 og 2001 på nogen måde beordrer kirkens folk til slet ikke at undersøge sager om seksuelle krænkelser. Det er en meget hård og nedværdigende anklage som Kristeligt Dagblad bringer frem.

Forordningerne fra 1962 og 2001 handler om at der er tavshedspligt når der internt i kirken kører en sag mod en præst, hvor det skal afgøres om præsten skal miste sit præsteembede og endog ekskommunikeres. Forordningerne skriver at det gælder i meget alvorlige sager, såsom blasfemi, brud af tavshedspligten under skriftemålet, samt seksuelle krænkelser af personer under 18 år.

Det er selve sagsbehandlingen mod præsten, som er omfattet af tavshedspligt - der står intetsomhelst i forordningerne om at præstens krænkelse ikke må anmeldes til myndighederne, ikke må omtales udenfor kirken og ikke skal politiundersøges i henhold til de stedlige love.

I danske myndigheder har vi det begreb som hedder "tjenestemandssager". Det vil sige at en myndighed internt undersøger og afgører om en tjenestemand har begået noget som kræver en fyreseddel eller en skideballe. Der er også tavshedspligt i tjenestemandssager i danske instanser - dem som behandler sagen kan ikke fortælle om sagens detaljer til alle mulige mennesker.

Det samme gælder den Katolske Kirkes embedsfolk når de internt behandler alvorlige sager mod præster, og når de er i færd med at afgøre om en præst skal miste sit hverv. Og det er den slags tavshedspligt som understreges i de forordninger fra 1962 og 2001, som Politiken og Kristeligt Dagblad omtaler.

Som sidebemærkning skal det i øvrigt nævnes at forordningen fra 2001 udvidede forældelsesfristen for sager om seksuelle krænkelser af personer under 18 år.

Jeg vil godt klart og tydeligt understrege at der intet står i forordningerne om at katolske gejstlige helt skal holde politiet udenfor i sager om seksuelle krænkelser, og at det er en pligt ikke at anmelde sådanne sager. Det er simpelthen ikke tilfældet. Det ville være en særdeles grov og kriminel forordning hvis Vatikanet på nogen måde beder bispedømmerne ignorere den stedlige lovgivning i seksuelle krænkelser af mindreårige, og det er umådeligt ubehageligt at Kristeligt Dagblad antyder at det skulle være tilfældet.

Forordningen fra 2001 har i øvrigt længe været offentlig tilgængelig på Vatikanets website.

http://www.vatican.va/roman_curia/congregations/cfaith/documents/rc_con_cfaith_doc_20010518_epistula_graviora%20delicta_lt.html (latinsk tekst)
http://www.bishop-accountability.org/resources/resource-files/churchdocs/EpistulaEnglish.htm (engelsk tekst)

Det ville unægtelig være temmeligt mærkværdigt hvis Vatikanet klart og tydeligt beordrer alle bispedømmer om at undlade at anmelde seksuelle krænkelser til myndighederne, og så i øvrigt åbent fremviser den beordring på Vatikanets website til offentlig beskuelse. Det er ikke lige en adfærd der giver ret meget mening.