På tre år er antallet af biblioteker, skoler og daginstitutioner faldet betydeligt. Ifølge professor var det kommunalreformens skjulte dagsorden, at ikke kun rådhuse skulle lukkes

Siden Danmark den 1. januar 2007 fik 173 færre kommuner, har kommunerne sørget for, at der blev 171 færre biblioteker, 39 færre skoler og 30 færre daginstitutioner. Det viser en opgørelse, Kristeligt Dagblad har foretaget ud fra tal fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets statistikenhed Uni-C og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Ud over de 39 skoler, som er lukket, er yderligere 53 skoler sammenlagt med andre.

LÆS OGSÅ: Et Danmark i færre enheder

Dermed står det klart, at de omfattende kommunesammenlægninger, som for tre år siden reducerede 271 kommuner til 98, har haft store konsekvenser for ikke bare antallet af rådhuse, men også for alle de andre bygninger, kommunerne råder over.

Ifølge Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og leder af forskningsprogrammet "Reformer af velfærdsstatens institutioner", blev dette ganske vist ikke sagt så højt før reformen, men indgik formentlig alligevel i planen.

– Der var den lille finte i kommunalreformen, at hvis man lavede kommunerne større, kom politikerne lidt på afstand af den enkelte skole og fik derved lettere ved at lukke de skoler, de egentlig gerne ville have lukket tidligere. Der var ikke lagt op til skolelukninger, men måske til at gøre politikerne lidt koldere og i stand til at træffe de beslutninger, de måtte have lyst til ud fra økonomiske hensyn, forklarer Ulrik Kjær.

De fleste eksperter er enige om, at de mange lukninger af små enheder er en direkte følge af kommunalreformen. På tre år er det kommunale Danmark blevet samlet i større, mere homogene enheder. Men ifølge Jørgen Søndergaard, direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har motivet ikke kun været at spare på budgetterne. Han fremhæver, at store skoler og daginstitutioner kan have et mere kvalificeret personale. For eksempel i form af, at alle de lærere, som underviser i tysk, er linjefagsuddannet i tysk.

– Det, som kan være negativt, er specielt i tyndtbefolkede egne, at borgerne får større afstand til skolen eller biblioteket, og at små bysamfund bliver tømt for aktiviteter, hvis de mister skolen, daginstitutionen eller biblioteket, siger Jørgen Sønder-gaard.

At de færre enheder især kommer til at forandre den del af Danmark, som ligger uden for de store byområder, er Robert Klemmensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, enig i:

– Man kommer sandsynligvis til at glemme, at der er noget, som hedder Udkants-Danmark, fordi det bliver pakket ind i så store enheder, at vi ikke længere ser det, advarer han.

Ifølge Jane Findahl, formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening og byrådsmedlem for SF i Fredericia, er det nye danmarkskort med færre rådhuse dog ikke mere homogent, end at der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvorfor og hvordan man har slået enheder sammen.

Nogle steder samles for eksempel skole og bibiliotek eller skole og børnehave, så borgerne fortsat har disse tilbud tæt på.

– Mange steder har man lukket skoler og biblioteker af sparehensyn. Men det er for forenklet bare at tale om et Danmark med færre enheder. Vi har fået et Danmark med anderledes enheder, siger hun.

holtze@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk