Kristendemokraterne - 40 år

Men som en tidligere formand udtrykker det, er det før lykkedes at løfte sig over Folketingets spærregrænse og de fløjkrige, der har præget partiet, lige siden det blev dannet i 1970 på Unge Hjems Højskole ved Århus. Drivkraften var protesten mod frigivelsen af pornografien og den frie abort. Begge dele var blevet frigivet under VKR-regeringen fra 1968 til 1971 med den konservative justitsminister Knud Thestrup som primus motor.

En svært pessimistisk vurdering af selve partiets eksistensgrundlag kom for nogle år siden fra Jens Møller, der var landsformand 1973-1979. Han mente, at det var en fejltagelse at lave et kristeligt parti. Man kan nemlig kun samle dem, der er engagerede kristne, og de vil ofte være politisk uenige, lød hans analyse. Jens Møller er siden vendt tilbage som æresmedlem, men fløjkrigene har sat sine spor.

Allerede i 1973 smækkede den første formand, Jacob Christensen, med døren, fordi partiet i hans øjne var blevet både for fromt og for borgerligt. Han ønskede i stedet et bredt folkeligt parti, der også skulle appellere til humanister uden særlig kirkelig tilknytning.

Partiet forsøgte, som Jann Sjursen, formand fra 1990 til 2002, senere formulerede det, at bygge bro mellem fløjene ved at definere det som et midterparti med klart "hold i højre side af nakken." Endnu senere gik Jann Sjursen selv i protest mod Bodil Kornbeks linje. Sådan fortsætter listen med slagsmål.

Bedst gik det Kristeligt Folkeparti i 1970'erne. Nok manglede partiet omkring 600 stemmer for at komme ind i Folketinget ved valget i 1970. Til gengæld fik det syv mandater ved folketingsvalget i 1973. De følgende år markerede partiet sig med ovennævnte Jens Møller som en stilfærdig og populær frontmand og i høj grad også med Inge Krogh. Furien fra Fyn blev overlægen fra Nyborg kaldt, når hun kastede sig ind i kampen for menneskeværdighed. Hun meldte sig eksempelvis ind i en pornoklub for at bevidne kvindefornedrelsen. Og hun færdedes på Istedgade i København for at tale med prostituerede, sprittere og narkomaner.

I 1977 fik Inge Krogh en næse af Lægeforeningens etiske råd, da hun i tale og med lysbilleder sidestillede abortindgreb med drab i koncentrationslejre. En anden næse fik hun, da hun på et offentligt møde kaldte Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, for en af "Danmarks største psykopater".

I 1980'erne fik Kristeligt Folkeparti også mere traditionel politisk pondus, da partiet trådte ind i firkløverregeringen sammen med Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD. I 1993 kom Kristeligt Folkeparti igen i regering og denne gang med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og CD.

Efter en længere periode uden for Folketinget er der ifølge Bjarne Hartung Kirkegaard et særligt behov for Kristendemokraterne. Der sker samme skred i samfundsmoralen og i de store partier, som dengang Kristeligt Folkeparti blev dannet, mener han. Der er brug for familiepolitik, fokus på abort og værdige forhold omkring livets afslutning. Klima- og miljøpolitikken skal opprioriteres. Og det udkants-Danmark, som Bjarne Hartung Kirkegaard selv kender fra hjemegnen Bornholm, sjofles af politikerne på Christiansborg.

Samtidig hævder landsformanden, at Kristendemokraterne har lagt de interne stridigheder bag sig.

– Det, du snakker om, er historie. Hvis man kigger tilbage på landsmødet i 2008, indrømmer jeg gerne, at det ikke var særlig kønt. Men på landsmødet i 2009 fik vi faktisk snakket politik og indhold. Jeg synes i det hele taget, vi har en helt anden tone i partiet – man ønsker at nå hinanden og resultater, siger han og forklarer, at partiet hverken støtter de borgerlige eller oppositionen.

– Det ene valg er ikke meget bedre end det andet i øjeblikket. Vi peger på indholdet i Kristendemokraternes politik. Nej, vent. Der står én ved siden af mig og siger, at vi peger opad, fortæller Bjarne Hartung Kirkegaard og griner længere denne gang.

beck@kristeligt-dagblad.dk