Øh, det tror jeg ikke særlig mange katolikker verden over er enige med dig i. Heller ikke herhjemme.

En inklusiv kultur er et ønske om en med-kultur eller et ønske for det som er normativt. Altså hvad der p.t. er almindeligt i samfundet, skal gøres normalt i menneskets kultur. Men hvad der er normativt skifter jo. F.eks. om 200 år. Desuden er Kirken måske advaret mod normativ kultur. Så i det lange perspektiv skal man være forsigtig med at normalisere til menneskelig kultur. Kirkens liv er en del længere end et enkelt menneskes liv - og det er samfundets i øvrigt også. En anden tilsvarende debat om økologi, svarende til mennesket og civilisationen, findes i debatten om naturen, som vi også har svært ved at beskytte til samfundet i stedet for, at de mennesker der er her nu destruerer dens balance. Også EU er bekymret. Det største problem i Europa er demografisk, altså befolkningstallene. Men mange politikere har ikke lyst til at rejse debatten. En fremskrivning viser vist et stort fald i indbyggertallet i EU. Det spiller allerede en rolle i forhandlinger i dag og er en væsentlig årsag til, at Tyrkiet har problemer med sin optagelse pga. de vil blive den største nation i Europa. Tyskland bliver mindre end Frankrig osv. pga. en gn. fam. får kun 1 barn i tyskland. Katolikkerne er fremskrevet til omkring 1.5 milliarder om 50 år med primær vækst i sydamerika og afrika.
Jeg tror ikke, at den næste pave bliver europæisk. Kirken har kun sit hovedkvarter i Europa.

Så Kirken er bestemt ydmyg overfor sin opgave.

Det er ikke et magtapparat. Hvis det var så ufleksibelt, havde vi nok ikke set indledningen, som kunne bane vejen for skandalerne i så stort et omfang.

Men det er et solidt apparat - også historisk set overfor Kirkens opgave og mission, som er funderet på solide fødder, som det normative aktuelle samfund så kan opfatte som urokkelige eller rigide. Kirken er ikke altid beregnet til at være en med-kultur - ligesom de problemer der er med at menneskelig kultur normativt interesse sig for at definere samfundet omkring ud fra sig selv og relativisme i dag - i stedet for selve kulturens behov. Altså at tjene andre mennesker også fremtidige. Vi elsker os selv for højt - så kærligheden til andre er blevet mindre. Den verdslige kultur går mod den kultur, som Kirken skal fastholde udviklingsperspektivet for. At det er svært, viser hele debatten p.t. i verden om personlig frigørelse kontra Guds ønske for menneskelig civilisation. Relativismen kommer måske i spil fordi det også er en Verden rig på muligheder vi lever i - og så oplever de fleste sikkert man blæser lidt rundt i vinden og har svært ved at fokusere på et udviklingsperspektiv eller tænke langsigtet. Så rigdom eller mange muligheder giver også udfordringer med styringen. Men heldigvis har vi dygtige ledere i Verden, som vi håber vil gøre det rigtige for fremtiden.

Om arbejdet sker på Guds ønske, så gør det bestemt det. Så Kirken er ikke i tvivl om udfordringerne. Nu tager vi katolikker jo ikke biblen helt bogstaveligt, men forholder os til den levende Gud her og nu - og komunikerer med ham bl.a. gennem bøn og når han ellers giver sig til kende.

Fatima-profetierne fra 1917 har også haft betydning for Kirkens arbejde i det 20. århundrede. Profetierne advarede bl.a. om de ateistiske systemer med udspring i Rusland ville forsøge at vende mennesket mod Gud (eks. først fornægtelsen, herefter ville menneskene kunne begynde at kunne skade hinanden). 3. og sidste del blev først offentliggjort af vatikanet i år 2000. Bl.a. blev profetierne brugt som motivation til at vælte de ateistiske systemer fra 1978, Polen, Østeuropa osv. Så er det jo op til dig om du kan forholde dig til det overnaturlige og Guds ønsker. Jeg kan give dig ret i, at det kan være svært at opvokse som katolik i et af de mest social liberale lande, som Danmark er i dag i Verden. Måske det mest social liberale. Men her er folk også begyndt at tænke over, hvad de vil bevare af kultur - i stedet for at ofre dette gode for kompromisløs personlig frihed - og de unge er måske blevet mere troende - og søger et åndeligt forhold. Profetierne advarede også om 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. Indtil 1930 var Kirken vist skeptisk - da den slags først skal bekræftes - men indtil 2. verdenskrig var ved at bryde ud kunne jeg forestille mig.

Ratzinger har arbejdet med profetierne i årevis.

Men Kirkens mission er stadig det væsentlige og det vigtige er den indre sammenhængskraft mellem mennesker, kærligheden.

Ratzinger har tidligere udtalt - næsten 2 årtier før han blev Pave, at Kirken ikke kommunikere den slags ud i medierne, fordi det ikke er sensationsstof eller uheldigvis skal opfattes sådan, men virkelighed.

Her er et link til vatikanets originale publikation af 3. del i år 2000:
http://www.vatican.va/roman_curia/congregations/cfaith/documents/rc_con_cfaith_doc_20000626_message-fatima_en.html

Her er links til de danske oversættelser:
http://www.catholic-web.dk/Fatima1.htm
http://www.catholic-web.dk/Fatima2.htm
http://www.catholic-web.dk/Fatima3.htm