I en tid, hvor der tales meget om landsbydød og tilbagegang i Udkantsdanmark, er der dog også eksempler på, hvordan lokale ildsjæle puster nyt liv i landsbyerne.
I landsbyen Høje Kolstrup, der i dag er forstad til Aabenraa, har en gruppe borgere efter flere års kamp fået støtte til at skabe et moderne gadekær, hvor alle beboere kan mødes både til formelle aktiviteter og for at få en uformel snak.
Projektet hedder Aktivt Torv og udgør langt størstedelen af et byfornyelsesprojekt i området, der løber op i et beløb imellem 8 og 11 millioner kroner, og som er blevet til virkelighed med støtte fra Aabenraa Kommune, Bygge- og anlægsfonden og Realdania. Projektet omfatter foruden selve gadekæret også amfiteatralske siddepladser, spejlbassin til vandleg og skøjtebane, petanquebaner, klatrevæg og små bakker.
Erik Uldall Hansen fra Torvegruppen, som borgergruppen kalder sig, har svært ved at "få armene ned" over, at det er lykkedes at få projektet virkeliggjort.
– Aktivt Torv er et lokalt initiativ, der er skabt af lokale ildsjæle og udviklet af lokale interesser. Efter mange års arbejde er det en stor forløsning, der bringer fornyet energi til de aktive i området – det kan lade sig gøre, siger Erik Uldall Hansen.
Høje Kolstrup er ikke den eneste landsby, hvor man i de senere år har forsøgt at rejse midler til at skabe eller genskabe landsbygadekæret. Ifølge Pia Heike Johansen, der er adjunkt på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, og som har skrevet ph.d. om betydningen af uformelle mødesteder i landsbyerne, er det netop projekter som gadekæret i Høje Kolstrup, der skal redde landsbyerne fra at visne hen.
– Uanset om det er gadekær, grillhytter, petanquebaner eller forsamlingshuse, man forsøger at skabe, er den slags uformelle mødesteder nøglen til alt liv og udvikling i landsbyerne, siger Pia Heike Johansen.
Hun mener, at man fra politisk hold såvel som på lokalt plan burde arbejde endnu mere for at skabe flere steder, hvor landsbybeboerne kan mødes – især de steder, hvor de naturlige mødesteder som skoler, købmænd og virksomheder forsvinder.
– Hvis ikke landsbyerne får noget nyt liv, så mister de simpelthen deres legitimitet som bosætningssted. Derfor er tiltag som de her centrale for, at der fortsat er liv i landsbyerne, siger hun.