Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

31 debatindlæg Hold mig opdateret

Socialdemokraterne vil forbyde forkyndelse og bøn i folkeskolen. Både Radikale og Enhedslisten bakker op om beslutningsforslag, som er på dagsordenen i Folketinget i morgen

Det skal være slut med, at børn beder fadervor i folkeskolen.

Det mener Socialdemokraterne, som derfor har fremsat beslutningsforslag om helt at forbyde skolerne at forkynde gennem bøn.

- Tro er en privat sag, og det kan man dyrke ved at være en del af en religiøs trosretning uden for folskeskolen, siger Christine Antorini (S) til Politiken i dag.

I beslutningsforslaget uddybes der:

Annonce
"Det gælder al forkyndelse uanset trosretning, dvs. både det kristne fadervor og muslimske, jødiske eller andre religiøse bønner. I folkeskolen skal der undervises om religion, men ikke i gennemførelse af religiøse handlinger."

I morgen er forslaget på dagsordenen i Folketinget, hvor skal diskuteres.

Får ikke flertal
Men Kristeligt Dagblad erfarer, at selvom både De Radikale og Enhedslisten bakker op om forslaget, så er Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti imod.

Dermed ser forslaget ud til at blive nedstemt.

Uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF meddeler, at partiet på et gruppemøde i morgen vil beslutte, hvordan de vil forholde sig til forslaget.

Genganger-forslag

Allerede sidste år fremsatte Socialdemokraterne et lignende forslag om at forbyde bøn i folkeskolen.

Dengang blev forslaget nedstemt af SF, Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre og De Radikale.

Nu har De Radikale altså skiftet mening.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Hermafrodit, publiceret d.14/04 13:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
Folkevalgte vor, I som er på tinge, helliget være jeres navne, og må jeres vilje herske i himlen og på jorden.

Giv os et fast arbejde, så vi kan knokle i vort ansigts sved for at få brød på bordet.

Straf os hårdt, konsekvent og retfærdigt for alle vores synder, som også vi kræver en hård, konsekvent og retfærdig straf til dem der synder mod os.

Giv os vores religiøse neutrale frihed til at udleve alle vores helt naturlige seksuelle lyster, men sten lige de pædofile, og giv kvinden pligt til at frigøre sig fra manden.

For riget, magten og æren tilhøre folket og kun folket indtil de dør.

Skål !


--------------

Folket og jeg har ikke det fælles etiske fundament, der kan give os grundlaget for at opbygge et civiliseret samfund sammen...
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Nederby Jessen, publiceret d.14/04 13:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
Beslutningsforslaget var også fremme for et år siden - og faldt.

Nu kommer det så til behandling igen - og bør falde.

Spørgsmålet om morgensang og Fadervor på skolerne hører ikke hjemme i folketinget, men derimod hos skoleledelsen og skolebestyrelsen. Hvis skoleledelsen - i bred forstand - og skolebestyrelsen ønsker, at der skal være morgensang og fadervor på skolen og for den sags skyld også juleafslutning i en kirke, så er det op til dem at beslutte det.

Personligt ser jeg meget gerne, at der på skolerne er morgensang med Fadervor, men mener samtidig, at det er en lokal beslutning, der må træffes af skoleledelsen og skolebestyrelsen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Hermafrodit, publiceret d.14/04 14:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
citat:

- Tro er en privat sag, og det kan man dyrke ved at være en del af en religiøs trosretning uden for folskeskolen, siger Christine Antorini (S) til Politikken i dag.



Okay, jeg tror ikke på sekularister, der tror på, at troen på den absolutte Sandhed, Kærligheden og Livet er en privatsag.

Jeg tror heller ikke på psykiatri industrien, på retfærdige straffedomstole, på kvindens frigørelse...m.m....
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Morten Meiner, publiceret d.14/04 14:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
Totalt cool revision af Fadervor, Hermafrodit!
Og nej, Christina Antorini. Religion er IKKE en privatsag. Det er noget, du påstår. Religion er PERSONLIGT. Men det er noget andet.
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Jørgen Christensen, publiceret d.14/04 14:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
Er ganske enig med Hermafrodit i princippet, og går ind for BNJ i praksis.

Mne egne børn er vist ikke særligt aktive troende, men jeg lærte dem da fadervor, og ved de har haft glæde af det i krisesituationer.

Er det ikke uansvarligt for nogen med ansvar for børns udvikling ikke at videregive dem det bedste, man ved og har lært? Skal vi tro på, at noget er sandt og rigtigt, ENDEGYLDIGT, fordi et flertal evt. beslutter det?

Det er nok bekvemmere, men også en parodi på det at leve et fuldt liv - med anvendelse af alle sanser, følelser og fonuft, og sammenhæng i tilværelsen.

Tænk at skulle vælge "politiske signaler" som den primære kilde til sit liv. Når allerede ordet er af en højere kvalitet. Hvis man indretter livet på et laverestående pattedyrsniveau, gæt så, hvad der produceres i det samfund!
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Borgeren, publiceret d.14/04 14:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
religionshetz!!


Jeg er enig med Bjarne. Beslutningen om fadervor mv. skal træffes decentralt. Det er trods alt primært forældrenes børn og ikke statens. Derfor skal forældrene også have så stor indflydelse på skolens liv som muligt. Der er selvfølgelig pædadgogiske og faglige begrænsninger for deres indflydelse, men om, at man skal bede fader vor eller ej, kan på ingen måder falde ind under disse begrænsninger.
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

shansen4, publiceret d.14/04 15:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
Kære Bjarne. Igen er vi nærmest enige. Men hvorfor skal der laves lovforbud mod noget som faktisk ikke skal finde sted.

Men der skulle være opbakning om en kvalificeret undervisning i religion på flere planer.
Søren Hansen
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Frydkjær, publiceret d.14/04 15:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
Det er sørgerligt, at den enkelte skole ikke længere må bestemme, om der skal bedes Fadervor i Folkeskolen. Det er et indgreb i friheden. Det burde være forældrerer og lærerer, som i fælleskab tager beslutning.
Nogle politikere er ude på at ødelægge de enkelte skolers traditioner og frihed. Hvorfor skal vi være så ens? Der står ikke noget i Fadervor, som en muslim ikke kan sige ja til, undtagen at man kan opfatte det at sige far til Gud som respektløs.
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Hermafrodit, publiceret d.14/04 15:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
citat:
undtagen at man kan opfatte det at sige far til Gud som respektløs.




Ja, man bør da agte og ære både sin fader og moder.

Vor Fader-Moder (Abba-Amma), I som er i Himmelen....
Del Link

Re: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen

Nederby Jessen, publiceret d.14/04 17:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Beslutningsforslag: Forbyd fadervor i skolen
Tak for positive tilkendegivelser fra flere til min udtalelse om Fadervor i skolen. For mig er det helt oplagt, at det er skoleledelsen og skolebestyrelsen, der suverænt skal tage beslutning omkring morgensang og Fadervor på den enkelte skole.

Men der er en enkelt sætning i Søren Hansens indlæg, som jeg ikke helt forstår. Du skriver Søren: "Men hvorfor skal der laves lovforbud mod noget som faktisk ikke skal finde sted." Hvad hentyder du egenlig til her?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​