Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den enes død ... til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den enes død …

Emneord for denne artikel

jordskælv | Haiti | leth | libertiner
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Jørgen Leth har udgivet en bog om Haiti efter jordskælvet, som kun brændende fans af Leths dramatiske univers vil finde interessant. Andre vil snarere finde den kommerciel

Det har i nogen tid ligget i luften, at Jørgen Leth snart ville give kunstnerisk lyd fra sig efter det store jordskælv i Haiti. Filminstruktøren, digteren og cykelentusiasten har i mange år boet i Haiti, og da landet i januar blev ramt af katastrofen, betød det også en foreløbig ende på Leths bohemetilværelse i dette kaotiske land.
Med bogen "Haiti – Kuppet. Faldet. Katastrofen" forsøger Jørgen Leth at samle stumperne, og hvis nogen undrer sig over, at han har haft kræfter til et nyt værk efter at have mistet hele sit hjem, skal det straks lyde, at der er tale om gammelt stof. Jørgen Leth har fra sit midlertidige eksil i Den Dominikanske Republik skrevet et forord og et efterord, mens bogens egentlige indhold består af genoptryk. Bogen handler med andre ord ikke om jordskælvet, men er udgivet med jordskælvet som påskud. Første del er en nyredigeret udgave af dele af Leths bog fra 2000, "Historier fra Haiti", og udgør en blanding af folklore og beskrivelse af landets magtkampe, mens den anden del består af Jørgen Leths reportager fra begivenhederne, da landets præsident, Jean-Bertrand Aristide, mistede magten i 2005. Og tredje del findes reelt ikke. Det sidste led i undertitlen – "Katastrofen" – er indeholdt i Leths få tilføjelser og i læserens bevidsthed, hvilket nærmer sig en decideret frækhed i markedsføring.
Bogen opfordrer til flere overvejelser. Blandt andet er det tvivlsomt, om Jørgen Leths iagttagende og lakoniske tilgang til landet udgør den bedste kilde til forståelse. Gang på gang beskrives Haiti som en kulørt Tintin-verden, hvor reporter Leth gengiver hverdagens drama med sine velkendte drengede formuleringer. Det sker blandt andet fra restauranten på Hotel Oloffson i Port-au-Prince, hvor skydevåben tages med til bords, og journalister diskuterer politik og pludselig inviteres med til hede voodoo-seancer. Løbende filosoferer Leth over sin tiltrækning af dette næsten tragikomiske land, der udsætter ham for et "styrtdyk", hver gang han vender tilbage efter at have været væk.
Han skriver: "Det er et chok, og det er det hver eneste gang, jeg vil endda sige, at det er værst, når man som fastboende ved, hvad man går ind til. Er det da en masochistisk fornøjelse, der ligger i den selvdømte tilbagevenden til Helvede?" Jørgen Leth erkender, at han drages af forfald og af det enkle og karikerede, der gør det muligt for ham fra en ophøjet intellektuel position at aflæse mytologisk grundstof. Dette er ikke på samme måde muligt i et velordnet samfund, hvor den fremskredne civilisation udligner kontraster og gør fascination af elendighed til en noget malplaceret følelse. I Haiti kan Jørgen Leth i fred og ro dyrke skraldebunkerne i slumkvartererne som "udtryksfuld arkitektur" i samme ånd, som når han hylder cykelrytternes selvvalgte martyrium, og det virker nærmest naturgivent, at et jordskælv skulle ramme netop hans lille tegneserieunivers.

Man kan med denne bog i hånden spørge sig selv, hvilken relevans den lille anarkistiske stat langt væk har for ret mange danske læsere. Leth fremstår ærlig, man føler med hans personlige tab i murbrokkerne, og man er ikke i tvivl om, at han oprigtigt elsker Haiti. Men hans stil er ikke grundig eller sprogligt dyb nok til, at man bliver fanget, og bogen er i lange stræk en smule kedelig.
En ting er, at Haiti på verdensplan er et perifert land, men når begivenhederne oven i købet foregår i tiden, da Bill Clinton var præsident i USA, er det svært at mobilisere den helt store interesse. Skulle man alligevel falde over bogen, hvilket er svært at undgå, eftersom Jørgen Leth blot behøver rømme sig for at blive hyldet som æstetikkens orakel i samtlige danske dagblade, kan man reelt nøjes med at læse forord og efterord.
Her skriver Jørgen Leth direkte om de chokerende oplevelser ved jordskælvet og vurderer perspektiverne fremover. Han kalder sig moderat optimist på vegne af Haiti, som han ser som stående ved en slags år 0 med mulighed for at lægge et mangeårigt politisk og voldeligt kaos bag sig. Man kan kun håbe det bedste for både Haiti og Jørgen Leth, men hvad denne bog angår, er der i mistænkelig grad tale om en lige lovlig kommerciel udgivelse på baggrund af en tragisk naturkatastrofe. Det er på grænsen til spekulation i et jordskælv.
Kristeligt Dagblad bragte sidste fredag et interview med Jørgen Leth om Haiti. Læs artiklen på
kristeligt-dagblad.dk

kultur@kristeligt-dagblad.dk

4Jørgen Leth: Haiti – Kuppet. Faldet. Katastrofen. 318 sider. 299 kroner. Informations Forlag
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​