Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hjælp til selvhjælp fra Søren Kierkegaard til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælp til selvhjælp fra Søren Kierkegaard

Claus Damgaard, der er uddannet skuespiller fra England, har siden 2001 brugt sin tid på at fortolke og gengive Søren Kierkegaard for publikum.

Emneord for denne artikel

Søren Kierkegaard | filosof | Literaturhaus | Claus Damgaard
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Søren Kierkegaard har noget at tilbyde det moderne menneske, mener skuespiller og Kierkegaard-fortolker Claus Damgaard. Han er nu klar med forestillingen "Kierkegaard-Halløj", som skal gøre nationalfilosoffen mere tilgængelig

Selvom livet ifølge teologen og filosoffen Søren Kierkegaard må forstås baglæns og leves forlæns, mener skuespilleren Claus Damgaard, at langt flere danskere burde forstå og bruge af Kierkegaards visdomsord nu og her. Selv har han i ni år beskæftiget sig med at fortolke hans værker og gengive dem i forskellig udtryksformer.

LÆS OGSÅ:TEMA: Søren Kierkegaard

– Vi henter hjem i bunkevis af selvhjælpsbøger fra det store udland. Men vi har altså selv en dansk mand, som beskæftiger sig med det menneskelige liv på en langt mere berigende måde. Men vi har en berøringsangst over for ham, siger han med en iver i stemmen, der ikke efterlader nogen tvivl om, at han mener, alle fortjener at stifte bekendtskab med Kierkegaard.

Og fordi der i den store filosof ligger et så stort uudnyttet potentiale, har Damgaard netop gjort klar til to seancer, som han har kaldt "Kierkegaard-Halløj – På dybt vand med højt humør", hvor publikum indbydes til at overvære og deltage i det, han kalder "en legende introduktion" til manden. Her skal alvor og sjov gå hånd i hånd.

Annonce
– Jeg har iscenesat en virkelighed, hvor man kan opleve nogle af de her modsigelser, som Kierke-gaards univers er fyldt med. Og så har jeg udviklet nogle lege, som publikum får mulighed for selv at deltage i og lære igennem, forklarer han.

Men hvad er det, den verdensberømte Søren Kierkegaard kan give en ganske almindelig, gennemsnitsgrå dansker?

– Sådan som jeg læser Kierke- gaard, handler det om, at sandheden aldrig ligger et sted midt imellem. Jo mere man kan gå til den ene yderlighed, jo mere kan man også gå til den anden yderlighed, og så handler hans forfatterskab om, at det enkelte menneske skal handle i forhold til de to yderligheder, forklarer Claus Damgaard.

Han indrømmer dog samtidig, at det umiddelbart kan lyde langhåret, men at han netop med sin introduktion vil sørge for, at Søren Kierkegaard ikke bare bliver for de få indviede, men for enhver. Selv ville den dansk filosof heller ikke have ønsket at blive placeret på den piedestal, som danskerne ofte sætter ham op på, mener Kierkegaard-fortolkeren.

– Vel er han vanskelig at gå til, men livet er jo vanskeligt. Og jeg mener bestemt ikke, at han er utilgængelig. Og Søren Kierkegaards eget mål var at blive brugt og forstået af så mange som muligt, slutter han.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk

"Kierkegaard-Halløj – På dybt vand med højt humør" har premiere søndag den 18. april i Literaturhaus i København og kan ses igen søndag den 9. maj. Begge gange klokken 16-18.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​