Re: Opfattelsen af universet krakelerer
Flemming H, publiceret d.16/04 13:31 (for 2 år siden)
Ja, hos mig er den da helt krakeleret. Så jeg er ikke længere interesseret i fysik, som det primære fag. Det kan ikke stå alene. Istedet er datalogien mere interessant til at arbejde med systeminteraktioner. Nu mangler der bare phyinformatics ...
På grund af den forståelse for dynamik, der indfinder sig i dag, så er det strukturelle syn på naturen under udfordring.
Det kan man f.eks. se i både fysikken, biologien osv. Et interessant sted at se det er i datalogien, som bruger ofte metaforer over paradigmer fra de andre videnskaber i praktiske sammenhænge for at lave hybrider i jagten på teknologiske fremskrdt. Her er der f.eks. bioinfomatikken, som udfordrer de pæne klassifikationstræer - som man også har renset for hvad der måtte være "fejl". Fremadrettet er det så hybrider og transgene organismer, når det kommer til teknologiske konstruktioner, men det er jo det samme som "naturen" - der også bare består af transgeneorganismer, hybrider eller alt muligt. Man ser tingene i et længere og bredere perspektiv. Objektorientering gik oprindeligt ud på noget abstrakt simulation af virkeligheden med udgangspunkt i "struktureret" adfærd. Det er fint i dag, hvis man ønkser at fastholde nogle regler, men javascript, python osv. er netop karakteriseret ved, at det er en størere mulighed at blande konstruktionerne ligesom "prototyper" eller konkrete
eksempler over noget abstrakt.
De gamle videnskabsmænd som Newton, Darwin osv. var jo troende. Darwin mistede dog sin tro, da han mistede sin søn.
Det forstyrrer f.eks. fysikken i dag, at den har en metafysisk arv, som nogle betragter som naturvidenskab. Læser man sin fysikbog bagfra, bliver det helt tydeligt at der jo er en gammel og praktisk interesse for bevægelselærer som fandt vej helt frem til partikelfysikken - hvor Verdenen eller Universitet så begynder at blive lidt mere virtuel eller dynamisk, hvor jeg mener formålet må det første.
F.eks. giver det jo mening, at Gud, Jesus og helligånden kan være alle steder, ligesom at en partikel eller noget andet kan være imaginær og endeligt ikke behøver at være lokaliseret i 3D. Vi designer også selv efter, hvor en tjeneste i f.eks. Internettet ikke er noget bestemt sted, men fortræder der, hvor nogen ønsker at observere den. Er det ikke noget med at en partikel kan nogenlunde det samme eller mere? Men det er interessant at tænke på formålet, hvis man kan tillade sig det (metafysik). I datalogien har vi også udifferentieret materiale. Det er f.eks. værdifuldt, hvis man skal koble forskellige ting sammen. XML er sådan en konstruktion der giver et superlavt koblingspunkt, nemlig "0" . I stedet bliver grænsefladen eller koblingen først bestemt på interaktionstidspunktet vha. en parser eller processor. Indholdet kan desuden være hvad-som-helst, fordi modtageren sidder med fortolkningsansvaret.
Men hvis vi selv kan se formålet i at skrue tingene sammen sådan - f.eks. et imaginært Internettet, hvor vi kan instantiere aktuelt alle steder - når vi arbejder bevidst med konstruktionerne, er det svært at se naturen ikke er designet på samme måde. Det kan man jo bruge til at finde god inspiration der. Sådan kunne de tidligere videnskabsmænd tillade sig at arbejde med noget metafysik i tankerne for at komme lidt hurtigere frem eller opsporer nogle sammenhænge. F.eks. vil give nogle fysikere væsentlige fordele i arbejdet, hvis man f.eks. ikke skal forstå en "computers" natur ved at observere trafikken på printpladerne (naturvidenskab uden kultur og design), men kan forsøge at identificere noget der svarer til Von Neumann arkitekturen - der er stadig central i den ansvarsfordeling, der ligger i nutidens maskiner. Det vil være svært at skrive software uden forståelse, selvom printpladerne virker spændende. Et brugbart univers er for mig det mest spændende. Sci-fi film er f.eks. fede.
Tid og lignende formuleringer bør heller ikke betragtes som en del af naturen. Det er en metafysisk faktor og udtrykker i et eller andet omfang ikke "tid", men hjælper os med at modellere tilstandsforandringer. Så tid burde være betegnet "c" for change i stedet for "t" for time. Så jeg kan ikke se, at tid findes.
Er man lidt filosofisk, kan man udemærket henfører det til noget som udsagn om, at kroppen eller skabningen gennemgår en række tilstandsforandringer - mens mennesket har den samme værdi. Et menneske som barn, voksen eller gammel er nøjagtig det samme - bort set fra kroppens tilstandsforandringer, der også kan gøre en hjælpeløs - f.eks. sygdom.
Der må da være noget andet liv et sted, ligesom da Columbus sad og kiggede udover det flade hav. På den anden side opdagede de dengang også at Verden var imaginær - altså Verdenen her aldrig "endte et sted" eller i en afgrund fordi den var rund. Imidlertid tog man de fremmede og primitive væsener som slaver. De var heller ikke mennesker, men mærkelige skabninger. Det var ikke kun Europæer, tidligere var det jo nærmest modsat (ligesom Englænderne kaldte tyskere for hunnere under krigen pga. noget afstamning fra Atillerne).
Men finder vi overhovedet andre mennesker. De er bevidste og kan defineres som mennesker? En god karakterstik vil måske være om der også er mennesker med pesudo-kroppe iblandt dem. Altså mere sind end 1 krop.
Et menneske er jo defineret som noget abstrakt og overnaturligt - og ikke noget konkret. Så et bevidst væsen vil være et menneske - såfremt det også kan skabe (se længere nede), for en "Engel" er f.eks. ikke et menneske. Imens en mand og en kvinde er konkrete eksempler på et menneske i naturen.
Imidlertid kan mennesker også godt lide at skifte kroppen.
Det jeg kan finde på at kalde pseudo-kroppe:
f.eks.
-"en dykker" (-dragt) ... som har man en "krop" til havet
- "en astronaut" men en "kunstig krop" som kan leve i rummet,
- en "nørd" foran computer, hvor kroppen fryser og er sulten i mange timer - men opdager det ikke, fordi bevidstheden er projecieret ind i computer,
- en person der ser TV og er lidt hypnotiseret - og ikke bemærker den "naturlige støj" fra naboen
- en mand, der vil have en kvindekrop ...
- en kvinde, der vil have en mandekrop ....
- en mand, der vil have en fiskekrop ...
- en, der vil have en marskrop (robotten på mars ...)
osv.
Det bliver interessant at se, om de også har homoseksuelle, sidden nogen tror det er en naturlov efterhånden.
Jeg ser det mere som menneskelig kultur.
Måske skal et menneske, der gerne vil leve med en astronautkrop eller fiskekrop også have beskyttelse mod diskrimination, når man møder på arbejdspladsen. Jeg har vel også den personlige frihed til at møde op i en dykkerdragt eller med 2 store uhyggelige kunstige øjne på størrelse med tennisbolde?
(beklager, men pga. overstående !filosoferen! kunne jeg ikke lade være med at fyre den af ...)
Men det er en interessant diskussion, fordi det jo er sandsynligt i fremtiden, at vi begynder at lave nogle ændringer på kroppen der gør, at den kan fungerer i andre miljøer - så vi f.eks. slipper for dykkerdragten.
Imellemtiden jvf. almindelig straffret, som samfundet stadig disponerer efter, må man ikke skade andre mennesker.
Jvf. lovgivning for personlig frihed kontra strafferet.
F.eks. er et lidt uhyggeligt perspektiv, at nogen bruger menneskeliget DNA i hybrider, for så måske at lave et menneske uden rettigheder i samfundet jvf. de love her på stedet. Altså lave slaven "robotten" i "cybernetisk biologi" uden rettigheder. Så får vi nok noget slemt vold ud af det, på et tidspunkt. De mennesker med "kunstige kroppe" eller radikaliserede kroppe vil selvfølgelig også kæmpe for deres rettigheder.
Lad os håbe det ikke sker ...
Nogen kalder også mennesker for Guds ingeniører. Skabt i hans billede kan de også selv skabe. Måske er mennesket ved at få indsigt i noget, det også vidste før. Men nu bliver det åbenbaret igen - men skabermagien i os vil kun virke, hvis ikke vi skader hinanden med det - ligesom den fordømmende kraft vi desværre fik med ved syndefaldet. Det er nok ikke godt at "ingeniører" af den kaliber bygger eller handler for at skade. Men det ved vi jo allerede selv med lidt bekymring, mens der i øvrigt ikke er nogen udfordring så stor, at vi formentlig ikke kan skabe os ud den igen.
Hvad gjorde Gud så rasende, at vi røg her hen. Det må have været noget alvorligt, som det æble er et symbol på til vores degraderede forfædre og degraderede os. Måske ødelagde vi med den skaberhandlekraft mere end et univers.
Heldigvis har vi har hans kærlighed ...