Latterlig friskolekontrol. Terrorister iført lineal og passer

UVANER BEGYNDER som bekendt tidligt. Men at sandkasser med spredt legetøj og skolekøkkener med margretheskåle skulle være mulige rugekasser for ekstremisme og radikalisering kommer vist som en overraskelse for selv de mest ivrige kontrollanter.

Ikke desto mindre har mistænkeliggørelsens fangarme nået vore yngste poder i dette land – vel at mærke hvis de går i skole på en af de 25 frie skoler, som undervisningsministeriet har udvalgt til særlig kontrol for ekstremisme og radikalisering.

Det selvmodsigende i undervisningsministeriets demokratieftersyn er, at det strider direkte mod to af demokratiets grundpiller – tillid og frihed – som de frie skoler altid har værnet om og bygget på.

Det danske undervisningssystem med den rige tradition for frie skoler, der bygger på N.F.S. Grundtvigs tanker, har altid bygget på tillid. Tillid til forældrenes valg, tillid til lærernes kompetencer, tillid til elevernes vilje til at være aktive demokrater og positive medspillere for Danmarks udvikling.

Denne tillidstradition har altid været tæt forbundet med det grundlæggende frihedsprincip, som selvsamme Grundtvig er fortaler for – at den frihed, vi ønsker for os selv, den må vi også give vores næste. Tendensen med øget kontrol er et klart brud med den århundredlange tradition.

AT FORMANDEN for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, har ret i, at kontrollen af alle typer af frie skoler blot er endnu et skalkeskjul for en ny kontrol af de muslimske friskoler, er ikke utænkeligt. I hvert fald virker en kontrol af, hvorvidt kristne frie skoler opdrager deres elever til demokrati og folkestyre, direkte unødvendig, når man tænker på den iboende sondring mellem de to regimenter, som den evangelisk-lutherske kristendom forkynder, og som praktiseres på den type af frie skoler. Ligesom det generelt set ikke virker oplagt at kontrollere en hel skoleform, som i årtier har oplyst, dannet og dueliggjort inden for rammerne af Grundtvigs tankesæt.