Morten Mikkelsen |
17. april 2010
Socialdemokraternes støtteparti vakler imellem ønsket om en folkeskole uden fritagelsesbestemmelser og idealet om lokal selvbestemmelse
Hvis det næste folketingsvalg fører til et regeringsskifte, kan det også føre til, at det bliver forbudt at bede fadervor ved morgensamlingen på danske folkeskoler. Men i givet fald vil det kræve, at Socialdemokraternes nærmeste allierede, SF, først sluger en halv kamel.
Det står klart, efter at Folketinget i torsdags førstebehandlede et beslutningsforslag fra den socialdemokratiske uddannelsesordfører, Christine Antorini, om at præcisere, "at der ikke må ske bøn eller anden forkyndelse i folkeskolen". Forslaget bunder direkte i, at enkelte folkeskoler beder fadervor med eleverne, og at Antorini ønsker denne praksis standset af hensyn til religionsfriheden.
Hidtil har kun Enhedslisten kunnet bakke op om forslaget, men for nylig har De Radikale skiftet standpunkt og tilsluttet sig det socialdemokratiske ønske. SF finder derimod sagen så kompliceret, at partiet i går valgte at indtage en hverken-eller-holdning.
– Vi ser ikke noget problem i at præcisere, at der ikke må ske forkyndelse, for det står i forvejen i loven, siger SF?s uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge.
– Samtidig mener vi ikke, fritagelsesbestemmelser er hensigtsmæssige. Vi ser helst, at såvel undervisningen i kristendomskundskab som morgensamlinger foregår på en måde, så alle kan være med. Det eneste, vi synes, elever skal kunne fritages fra, er at skulle bade nøgen sammen med andre, tilføjer hun.
Når SF alligevel tøver med at støtte Socialdemokraterne, som partiet håber at indgå i et snarligt regeringssamarbejde med, skyldes det derimod folkesocialisternes tradition for at hylde decentrale beslutninger.
– Vi mener ikke, det skal være Folketingets opgave at lovgive om, hvordan skoler holder morgensamling. Derfor ville vi hverken stemme rødt eller grønt, men gult, hvis det ellers kom til en afstemning, forklarer Pernille Vigsø Bagge.
Det sidste refererer til, at Folketinget slet ikke kommer til at stemme om det socialdemokratiske forslag. Der er nemlig en aftale mellem parterne bag folkeskoleforliget om, at forligskredsen skal godkende et forslag for, at det bliver sendt til afstemning. Og det ønsker hverken V, K eller DF.
Debatten om fadervor hænger tæt sammen med den fortsatte debat om, hvorvidt folkeskolefaget kristendomskundskab skal skifte navn til religion og muligheden for fritagelse afskaffes. Som omtalt i Kristeligt Dagblad mandag har S planer om at fremsætte et beslutningsforslag herom til efteråret.
Men hvis fritagelsesmuligheden bortfalder, vil ethvert element, der minder om forkyndelse, kunne føre til, at en forælder rejser sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol og vinder over Danmark. Det var i hvert fald, hvad der i en konkret sag i 2007 skete for Norge, efter at landets ikke-forkyndende kristendomsfag var blevet gjort obligatorisk.
Det er en af årsagerne til, at såvel undervisningsminister, Tina Nedergaard (V), som hendes forgængere har stået fast på fritagelsesbestemmelsen. Også den undervisningsminister, som i 1978 i en pressemeddelelse slog fast, at forbudet mod forkyndelse ikke forhindrer skoler i at bede fadervor.
Hun hed Ritt Bjerregaard (S).
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad