Henrik Hoffmann-Hansen |
17. april 2010
Socialdemokraternes partitop mener, at SR-regeringen blev for kulturradikal i 1990'erne. Margrethe Vestager (R) siger, at det er "en ny politisk korrekthed" at jage kulturradikale spøgelser
Døde kulturradikalismen med arkitekten Poul Henningsen i 1967, eller var der tværtimod fortsat alt for meget liv i kulturradikalismen under SR-regeringen i 1990'erne?
Det sidste mener Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Som omtalt i Kristeligt Dagblad forleden har han lagt kraftig luft til især retspolitikken, udlændingepolitikken og skolepolitikken, som den blev ført under Poul Nyrup Rasmussen (S).
– Vores politik var på en række områder blevet for kulturradikal, sagde han i et interview med internetavisen Altinget.dk.
LÆS OGSÅ: Socialdemokraterne i kamp mod kulturradikalismen
Men hvad siger Radikale Venstre til den kritik? Partiet er i dag formentlig det nærmeste, man kommer et kulturradikalt parti.
Partiformand Margrethe Vestager bekender åbenlyst, at hun ikke selv har brug for at låne den kulturradikale mærkat, der forlængst er gulnet.
Hun er socialliberal, men mener alligevel, at der er meget at hente i kulturradikalismen. Og at det danske samfund i praksis er kulturradikalt på mange områder.
– Jeg skal ikke gøre mig til af at have en dyb kulturhistorisk forståelse, siger hun.
– Men jeg har taget den kulturradikale grundholdning med om, at man skal gøre op med traditionerne. Tag ansvar, tænk selv, bliv myndig. Det væsentlige i dit liv er ikke, at du gør som dine forældre, det væsentlige er, at du selv lever det.
– Meget af Poul Henningsens digtning, hans revyviser, hans måde at arbejde med lys på, hans provokationer gennem årene er båret af, at det ikke er traditionen, der er vigtig. Det er måden, vi lever vores liv på, der er vigtig, siger Margrethe Vestager.
LÆS OGSÅ: Den nye politiske værdikampHun nævner, at det er det samme budskab, vi forsøger at give videre til unge førstegenerationsindvandrere. De skal tage ansvar og ikke finde sig i et arrangeret ægteskab eller et tvangsægteskab.
I folkeskolen priser vi eleverne for at kunne tænke selv, og det samme gælder i erhvervslivet, hvor medarbejderne også helst skal være selvstændige.
Så i praksis lever kulturradikalismen i det danske samfund?
– Præcis. Jeg oplever så, at nogle gerne vil bruge det kulturradikale spøgelse. Der er en ny politisk korrekthed, som handler om, at lang uddannelse gør dig dummere. Og at ordentlig omgang med andre mennesker gør dig konfliktsky, siger hun.
Adressen er ikke til at tage fejl af. I interviewet med Altinget.dk langer Henrik Sass Larsen ikke kun ud efter SR-regeringen, men også efter dagbladet Politiken.
– Når det gælder Politiken, bliver de aldrig glade, før vi har ændret udlændingepolitikken og nedsat chefredaktørernes topskatter så meget, at de får råd til en ekstra lækker terrasse oppe i Gentofte. Her kan de så sidde og passiare om, hvordan de mindre dannede folk på Vestegnen bør tage sig bedre af alle områdets udlændinge, sagde Henrik Sass Larsen.
Ifølge Margrethe Vestager er det farligt at lægge de veluddannede for had ved at gøre det til en debat om eliten over for almindelige mennesker.
– Hele den diskussion er ekstremt farlig for Danmark. At det ikke skulle være værdifuldt, at man uddanner sig, at man driver det til noget, at man søger indsigt.
Den nye politiske korrekthed gør det nærmest diskvalificerende at have en lang uddannelse, men det har aldrig været nogen dansk værdi at være dum, siger hun.
– Man opbygger et fjendebillede. Vi har brug for at sige, at nogen ikke er egnede, fordi de ikke taler om problemerne, som vi mener, man skal tale om dem.
Problemerne med kriminalitet er ikke større på Københavns Vestegn end andre steder. Der er ikke flere børn på Vestegnen, der har problemer, end der er andre steder. Ledigheden er heller ikke højere på Vestegnen end andre steder. Hvorfor skal Vestegnen så bruges til et billede på, at her samles alle problemer, spørger Margrethe Vestager.
Hvad er din forklaring på, at der er kommet disse fjendebilleder?
– Jamen, det er, fordi de, man generaliserer imod, er få. Det er en komfortabel måde at sige, at der er noget galt med et lille mindretal. Vi, der er flertallet, er der ikke noget galt med.
– Løgnen i det er, at hele Danmark har glæde af, at danskerne tager ansvar, tager stilling, tænker selv og ikke er særlig autoritetstro. Det er det, der flytter os, siger den socialliberale politiker.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad