Teenagerens vigtige valg

Tror du på Gud, og hvorfor skal det markeres med en konfirmation?

– Jeg bliver konfirmeret, fordi jeg tror på Gud, men også lidt for at få opmærksomhed. Det er en dag, hvor man er midtpunkt, og hvor man sagtens kan tillade sig det.

I min familie går vi ikke i kirke hver søndag, men vi taler om kristendom, og de spørger ind til, hvad vi laver til konfirmationsforberedelse.

Jeg kan godt lide at tro på Gud, og derfor vil jeg gerne konfirmeres. Troen betyder meget for mig, for Gud er overalt, og så kan man ikke føle sig helt fortabt, selv når man har det svært.

Hvad skal der ske i løbet af den dag, du bliver konfirmeret?

– Jeg har både lavet takkesang og tale, og jeg har lavet min egen sangskjuler, og i kirken regner jeg med, det vil gå helt fint.

I søndags læste jeg indgangsbøn og udgangsbøn, og jeg skal læse indgangsbøn til konfirmationen. Og jeg kender de fleste, der kommer, så der er ikke noget at være bange for.


Maja Risager, 14 år, vælger at blive humanistisk konfirmeret hos organisationen Humanistisk Samfund

Hvorfor valgte du humanistisk konfirmation?

– Først valgte jeg, at jeg ikke ville konfirmeres. Jeg gik til præst for at vide, hvad jeg sagde nej til, og for at lære mere om kristendommens filosofi. Men jeg endte med at beslutte, at det ikke var noget for mig.

Så fandt min mor frem til Humanistisk Samfund, der sendte mig nogle mails om deres konfirmation, og det syntes jeg lød fedt.

For mig er det ikke selve konfirmationsceremonien, der er vigtig, det er mere forløbet, hvor man diskuterer menneskerettigheder og filosofi, som jeg også interesserer mig for til daglig. På konfirmationskurset var det superspændende at tale med andre om de emner.

Hvilke tanker har du gjort dig om ikke at blive konfirmeret?

– Jeg startede til konfirmationsforberedelse med en tanke om, at jeg ikke skulle konfirmeres, men jeg ville gerne vide mere om kristendommen. Og så var det måden, forberedelsen blev fremlagt på.

Altså præsten var ikke dårlig, men vi skulle lære fadervor og trosbekendelsen, og det ville være fint, hvis jeg troede, men det gør jeg ikke.

Jeg interesserer mig mere for det der med næstekærlighed; der er jo mange ting i kristendommen, der er smukke og vigtige, men det var ikke det, vi skulle lære så meget om.

Hvad mener dine forældre om, at du ikke skal konfirmeres?

– Mine forældre lod mig selv bestemme, hvad jeg ville. De er ikke selv troende, men de bestemte, at jeg skulle prøve at gå til præst. Min mor blev konfirmeret, da hun var ung, og min far gik også til præst. Man skal vide, hvad man siger nej til.

Hvis kristendommen havde kaldt på mig, altså at den gav mening for mig, så ville jeg have snakket med mine forældre om at blive konfirmeret.

Hvad har dine venner valgt at gøre?

– Der er faktisk mange, der ikke er blevet konfirmeret i min klasse. De fleste af drengene blev konfirmeret, de fleste af pigerne gik til præst, men valgte selve konfirmationen fra.

Hvorfor skal det markeres, at du ikke tror på Gud?

– Jeg tror, at det har meget at gøre med, at jeg er i en periode af mit liv, hvor der virkelig sker noget. Det er fint at markere.

Men det med humanistisk konfirmation er ikke vigtigt, altså ceremonien er ikke så vigtig. Det vigtige for mig er, at jeg udvikler mit livssyn og min forståelse af andre.

Hvad skal der ske i løbet af den dag, du skal humanistisk konfirmeres?

– Vi skal selv bestemme, hvad der skal ske. Vi skal fremføre noget, for eksempel et digt eller en tale, eller spille musik. Hende, der har ledet kurserne, skal holde tale for os. Og så kan vi arrangere, at der kommer et band og spiller, eller hvad vi har lyst til.