Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn

Mænd, der arbejder med børn, mistænkeliggøres i stigende grad, advarer flere.

- Bettina Brinkmann/Maxppp/MAXPPP

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Stadig flere daginstitutioner indfører retningslinjer for pædagogers omgang med børn. Men de er med til at skabe en frygtkultur, der går ud over børnene, mener forskere

Toiletdøren skal stå åben, når pædagoger skifter ble eller hjælper de små på toilettet. Pædagoger må ikke gå afsides med børn alene, og mandlige pædagoger skal afholde sig fra at sætte plaster på, hvis et barn får en rift på inderlåret. Retningslinjer som disse bliver stadig mere almindelige på danske daginstitutioner. I en rundspørge lavet af pædagogernes fagforbund, BUPL, i 2009 svarer 63 procent af i alt 8o adspurgte institutionsledere, at de har regler for pædagogernes omgang med børn. 20 procent har regler specifikt for mænd.

LÆS OGSÅ: "Der er en tid før og efter pædofili-frygten"

Reglerne skal forebygge overgreb og skåne de ansatte for falske anklager om pædofili, men den store fokus på overgreb er ikke bare ude af proportioner, den kan også udvikle sig til en regulær frygtkultur med konsekvenser for både børn og voksnes trivsel, siger flere eksperter.

– Der hersker en panikagtig stemning på området i øjeblikket, som har meget lidt med virkeligheden at gøre. Alle mænd, der har mulighed for at være alene med børn, bliver mistænkeliggjort, og det er ikke hensigtsmæssigt for nogen, siger professor i sociologi Henning Bech fra Københavns Universitet.

Annonce
Ifølge BUPL er der de seneste 10 år rejst i alt 100 sager om overgreb mod børn. Kun to har ført til dom. Det får også forbundets formand, Henning Pedersen, til at advare mod stigende mistænkeliggørelse.

– Det er fint med fokus på problematikken, og vi er glade for retningslinjer, der kan skabe tryghed for både børn, forældre og pædagoger. Men reglerne kan også blive så rigide, at de ødelægger det naturlige samvær med konsekvenser for det pædagogiske arbejde. Samtidig mistænkeliggør det nogle ansatte alene på grund af deres køn.

Udover at indføre retningslinjer er der også stadig flere institutioner, der bygger om for at få bedre mulighed for at følge med i pædagogernes arbejde – blandt andet ved at lave store glaspartier ved toiletter og pusleborde.

På Aarhus Universitet er en gruppe forskere netop nu i gang med at undersøge konsekvenserne af denne voksende fokus på pædofili. Forsker ved Center for Humanistisk Samfundsforskning Else- Marie Buch Leander er bekymret:

– Der er ingen tvivl om, at det er afgørende vigtigt at forebygge overgreb på børn. Spørgsmålet er bare, om vi gør det bedst ved at indskrænke den mandlige pædagogs rolle. Faren er, at vi skaber en frygtkultur, der ikke bare er ude af proportioner, men også sætter noget så grundlæggende som tillid mellem mennesker over styr, siger Else-Marie Buch Leander og påpeger, at overgreb mod børn først og fremmest finder sted i hjemmet og begås af nærtstående familiemedlemmer.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn

Nederby Jessen, publiceret d.20/04 09:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn
Spørgsmålet om pædofili sættes med jævne mellemrum højt på dagsordenen - og det er godt. Men kan altså let komme til at bevæge for langt ned i grøften.

Når fokus er stærkt omkring pædofili - er der en tendens til at man ser pædofile alle vegne, ikke mindst i børnehaver, fritidsklubber og idrætsklubber - og det rammer i sær mandlige pædagoger og idrætsledere.

Da vi lige var flyttet tilbage til Danmark fra Grønland i 2004 talte jeg med en yngre mand i vores menighed, om han var glad for at være pædagog i børnehaven.

Det svarede han tvetydigt på. Han er glad for at arbejde med børnene, men han føler, at det bliver sværere og sværere at være mandlig pædagog, fordi man føler, at der svæver en mistænkeliggørelse i luften og det er ubehageligt. Det hæmmer én i arbejdet med børnene.

Siden da er reglerne strammet yderligere og omgangen med børnene bliver unaturlig.

Man vil så gerne have mandlige pædagoger i børnehaverne, men så må man også gøre det attråværdigt for dem at arbejde der.

Det er tankevækkende, at der i en bestemt periode har været 100 anmeldelser af mandlige pædagoger, men at kun de 2 førte til domfældelse. Skal der virkelig skabes en sådan frygt blandt mandlige pædagoger? Jeg mener nej.

Mandlige pædagoger skal have mulighed for at arbejde naturligt med børnene.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn

krullll, publiceret d.20/04 09:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn
Det er en meget trist og svær udvikling.

Drenge har sådan brug for at der også er mandelige pædagoger, så de må simpelthen ikke trække sig selvom det kan være svært at blive mistænkeliggjort.

Selv som ikke-pædagog mærker man de nervøse blikke, hvis et tillidsfuldt barn sætter sig på ens skød. En mistro jeg måske også selv ville tænke, hvis en ukendt person sad alene med mine børn på skødet.

Vi skal huske os selv på, at der findes ufatteligt få pædofile mennesker selvom vi ofte hører om dem i pressen.
Del Link

Re: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn

else sommer, publiceret d.21/04 02:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn
" Der er ingen tvivl om, at det er afgørende vigtigt at forebygge overgreb på børn. Spørgsmålet er bare, om vi gør det bedst ved at indskrænke den mandlige pædagogs rolle. Faren er, at vi skaber en frygtkultur, der ikke bare er ude af proportioner, men også sætter noget så grundlæggende som tillid mellem mennesker over styr, siger Else-Marie Buch Leander og påpeger, at overgreb mod børn først og fremmest finder sted i hjemmet og begås af nærtstående familiemedlemmer."(citat)

Den sidste påstand er simpelthen ikke rigtig.
Vist foregår de fleste seksuelle overgreb på børnene der, hvor de bor, men faktisk meget sjældent af nærtstående familiemedlemmer.
Børn misbruges således relativt sjældent af deres biologiske far eller mor. Meget oftere af "papfar" eller anden omsorgsperson.
Som vi har set indenfor den romerske kirke, er de anmeldte overgreb foretaget af voksne, der har andres børn i deres varetægt.
Således også her til lands.

Når det er sagt, er det et skrækkeligt samfund, der nødig tillader mænds omgang med børn.
Børn nu til dags lever for en stor dels vedkommende udelukkende med kvinder. Hjemme, i børnehaven, i skolens yngste klasser.
Der findes en lille historie om 2 syvårige gutter, der står og samtaler.
Per: Min far har lige fortalt mig om Einsteins relativitetsteori...
Hans: Hvad er egentlig - en far?

Kære mænd. Hvorfor finder I jer i den mistænkeliggørelse?
Alle børn, drenge og piger har brug for en far som rollemodel, for beskyttelse for mangfoldighed.
Vi kvinder har brug for gode ægtemænd og fædre til børnene.
Tro mig. Det er ikke noget ønskejob at opdrage og forsørge en børneflok helt alene.
Er man nødt til det, må børnene i det mindste møde mænd i andre sammenhænge. Ellers lærer de aldrig, hvad en far er.
Heller ikke sammenhængen mellem seksualitet og kærlighed.

Jeg spekulerer mig i øjeblikket skæv på den fascisme,de løgne, der blomstrer for mine øjne.
Skulle de mon få sin næring fra det faderløse samfund?
Del Link

Re: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn

DanaHansen, publiceret d.21/04 08:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn
citat:
Den sidste påstand er simpelthen ikke rigtig.
Vist foregår de fleste seksuelle overgreb på børnene der, hvor de bor, men faktisk meget sjældent af nærtstående familiemedlemmer.
Børn misbruges således relativt sjældent af deres biologiske far eller mor. Meget oftere af "papfar" eller anden omsorgsperson.



Og en stedfar er ikke 'nærtstående familiemedlem' i lovens forstand, Else?

Sæt dig nu ned og LÆS om emnet. Lær hvordan realiteterne er: nemlig at 90% af misbrugssager (!) involverer et nærtstående familiemedlem.
Del Link

Re: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn

else sommer, publiceret d.22/04 16:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nye pædofili-regler skader mænds samvær med børn
http://twitter.com/Gundgaard/status/5984101449

Her er et nærtstående familiemedlem til salg.

Vi trættes da vist om kejserens skæg.
Told/skat definerer et nærtstående familiemedlem som en, der har indflydelse på X.
Jeg definerer et nærtstående familiemedlem som en, der biologisk er nært beslægtet med X.
Det er jo netop forældre - især fædre, der dæmoniseres til skade for børnene især.

Hvis du som myndighederne definerer et nærtstående familiemedlem som den aktuelle omsorgsperson, kan dine tal nemt stemme.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock