Er overskriften mon rigtig? "Færre danskere vil læse aviser". Skulle den måske hellere have heddet "Færre danskere køber aviser"?

Jeg tror, at mange danskere har skiftet "de go´e gamle" aviser ud med "gratisaviser". Et dårligt bytte, men man sparer penge. Gratisaviserne kører med nyheder i kort form og kun få baggrundsartikler.

Personligt vil jeg ikke kunne undvære "en rigtig avis", men jeg abonnerer alligevel ikke på nogen avis. Jeg er dagligt på biblioteket for at læse avis i 1-1½ time. Her er de fleste af de danske aviser og jeg har hver dag 4-5 aviser i hånden. Noget bliver skimmet, andet bliver læst grundigt. Derudover har jeg netabonnement på Horsens Folkeblad, da jeg er folketingskandidat i Hedenstedkredsen.

Jeg er ikke den eneste, der klarer sin avislæsning på bibliotekerne. Jeg ser dagligt nogle af de "faste kunder" på vores bibliotek.

Jeg er overbevist om, at rigtigt mange fortsat læser avis, men at der er færre, der køber dem - og det er naturligvis uholdbart i længden. Flere aviser gået ind og flere vil ganske givet følge efter.

Her kan jeg glæde mig over, at Kristeligt Dagblad efter en krise og efter at have fået ny chefredaktør, Erik Bjerager, har været på konstant fremgang. Tillyke med det.

Bjarne Nederby Jessen

Det kan vel næppe undre nogen, som følger en smule med, at danskerne fravælger aviserne. De gør det for det første ikke på grund af prisen. De gør det på grund af kvaliteten. Kvaliteten af dansk journalistik bliver stadig dårligere, og selvom de fleste mener, at bunden nu endelig må være nået, er der ikke noget, der tyder på det. Pressen praler selv af at være demokratiets vagthund; det er i så fald en skidt vagthund, som er både døv og blind og halvdød. Der er for eksempel ingen kritisk dækning af pampercirkusset i Bruxelles, som for tiden bliver ristet af tysk presse med den konsekvens, at Merkel agter at nedsætte et udvalg, der skal komme med spareforslag mht. driften af Bruxelles ud fra devisen: skal tyskerne spare, skal bureaukraterne i pamperparadiset Bruxelles også spare.

Dertil kommer, at journalisterne tilsyneladende mener, at det er deres opgave at hovmesterere befolkningen og gør nar af den, når den ikke følger disse journalistiske, ret beset åndeligt indsnævrede, københavnske cafeeksistensers meninger. Den seneste dronningefødselsdag er et godt eksempel. Alle aviser, Kristeligt Dagblad inkluderet, førte op til fødselsdagen en fjendtlig, til tider direkte hadsk kampagne mod kongehuset; men da fødselsdagen oprandte, var der over 50.000 danskere i alle aldre og fra alle sociale lag, som fejrede dronningen på slotspladsen; der var tale om en sand folkefest. Hvorfor skulle danskerne dog bruge deres penge på at finansiere høje lønninger til journalister, som sidder i deres lille, selvbyggede, elitære elfenbenstårn, hvor de dyrker sig selv og gør nar af den almindelige dansker?

Man må håbe, at den skærpede konkurrence om stadig færre avislæsere lærer journaliststanden ydmyghed og respekt. En fjernelse af statsstøtten vil sikkert gavne endnu mere i så henseende. Avisernes forsvinden vil ikke være nogen katastrofe for folkestyret, hvis folkelige debat foregår helt andre steder nu.

Og hvad angår Kristeligt Dagblad selv, som lovpriser sig selv i artiklen: Det er efterhånden blevet svært at se forskellen mellem Kristeligt Dagblad og Politiken; begge aviser dyrker de dårlige historier om folkekirken og arbejder på dens nedbrydning og har en til afguderi grænsende stilling til EU, den nye politiske religion. Jeg synes ikke, der er grund til at juble, hvis økonomisk fremgang sker på bekostning af journalistisk indhold.

Hej Bjarne

Personlige synes jeg bedst om Kristeligt Dagblad og JP, men med et prisniveau 15-20 kr for en dansk avis på hverdage og 17-25 kr pr avis lørdag/søndag er bare for dyrt. Husk på aviserne har særstilling iforhold til andre varer ved at være fritaget for moms. Læser meget lidt gratisaviser hvis nyheder man let kan finde på internettet.

Er enige i det er godt at Kristeligt Dagblad har kontant fremgang.


Kim Thomassen