Jan Lindhardt |
21. april 2010
LITTERATUR Denne bog om kristendommens betydning for den danske velfærdsmodel varmer på glimrende vis op til det store Luther-jubilæum i 2017
I 2017 er det 500 år siden, at Luther slog sine teser om aflad op på kirkedøren i Wittenberg. Han syntes, at det var for galt, at hans kirke (den katolske) tog penge (aflad) for, at folk kunne komme ud af skærsilden, hvor de fleste nok måtte påregne at skulle sidde og pines en rum tid.
Sagt på moderne dansk, så skulle der ikke være penge mellem Vorherre og os, og dette spørgsmål ville Luther gerne have diskuteret med alle, der gad. Han havde nok ikke forestillet sig, at det skulle føre så meget med sig: en ny kirke i Nordeuropa, andre nye kirker i Sydeuropa, hvor Calvin fulgte i hans fodspor, og en omskrivning af det almindelige landkort.
Vi har tidligere fejret Luther, men dengang var det mere indforstået, at det var Luthers teologi, vi mindedes. Det gør vi stadig. Frelse ved troen uden gerninger, pligten til at tage sig af næsten, reformering af gudstjenesten og mange andre gyldne indsigter. Det gør vi sikkert også denne gang, men kigger nok tillige lidt ud over det snævert kirkelige. Flere vil blande sig i koret for at undersøge, hvordan Luther har præget vor etik, skole, velfærdsstat og mange andre ting. En kultur hænger jo sammen, og hvad der sker i én sektor (den religiøse), smitter af på de andre og omvendt.
2017 bliver derfor det store selvbesindelsesår, og derfor er fornuftige folk ved at kigge på projekter og samle penge ind via Kirkeministeriet til forskning, formidling og folkelige arrangementer. Jeg er med i dette arbejde, og vi håber, at det bliver noget stort, ligesom med Grundtvig-året i 1983. Her jublede man ganske vist så meget over Grundtvig, at han fik ansvaret for alt godt i Danmark nogensinde selvom han først blev født i 1773. Men mon ikke Luther tager et mere roligt afsæt?
Allerede nu er der dog ved komme undersøgelser af Danmark og danskhed set i lyset af Luther. Syddansk Universitetsforlag har således netop udsendt bogen "I himlen således også på jorden?". De bibelstærke vil nikke genkendende til en stump af fadervor. Undertitlen er "Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det moderne samfund".
I en god indledning ridser de tre udgivere situationen op netop nu, hvorefter der fortsættes med en solid artikel af rektor for Menighedsfakultetet i Århus Kurt E. Larsen, som giver en god oversigt over en mangesidet udvikling. Der var både spændinger mellem landmission og bymission, hvor den sidste med grundlæggelse af Kirkefondet gjorde en kæmpeindsats for at bringe forkyndelsen ud til alle københavnere. Der var mange dengang, og derfor har vi endnu de store kirker, hvor der kan være op til 700 mennesker. Nogle af dem vil man sælge i dag. Synd og skam. Det var jo dengang nogle af landets førende arkitekter, der byggede dem, og de fleste har stadig solidt befolkningsunderlag.
Man var heller ikke helt enige om, hvorvidt man skulle satse på ordmission eller gerningsmisssion, særlig Vilhelm Beck, Indre Missions utrolig veltalende leder, gik ind for det første, som indebar kirker, skoler og missionshuse, steder, hvor ordet kunne lyde. Men der blev også oprettet mange sociale institutioner for folk på kanten af samfundet.
Liselotte Malmgart, lektor ved Københavns Universitet, fortsætter, hvor Larsen slipper, med at skildre de mange institutioner, der blev bygget kort før og efter 1900. Samtidig kom kirken i konkurrence med staten, som ville udvikle sit eget velfærdsarbejde. Kirken var dog et skridt foran, begyndte at uddanne en ny gruppe, socialrådgivere, og andre personalegrupper. Men staten havde pengene, og efterhånden overtog det offentlige en stor del af det kirkelige arbejde. De fleste hilste dette velkomment som en naturlig udvikling, men mange følte, der kom en upersonlig kulde ind over velfærdsarbejdet. Samtidig fik man en ny teologisk holdning. Vort succeskriterium er ikke, at folk bliver velfungerende og kan klare sig selv, men at defår hjælp. Efterhånden har også den offentlige velfærd overtaget dette synspunkt.
Bogen rummer også en spændende artikel om Grundtvig, som kan mene alt, men som regel ender med at mene det, som han og hans tilhængere kan stå ved. Grundtvig-kenderen Kim Arne Pedersen indfører os i skjaldens univers, og Torben Bramming fortæller om bevægelsen Tidehverv og dens meget stærke hævdelse af individets identitet og ret til selv at forme sit samfund.
Der er blevet plads til en omtale af to store enere i dansk teologi, Hal Koch (af Jes Fabricius Møller) og Løgstrup (af Jørn Henrik Petersen og Lis Holm Petersen). Her er vi i ikke helt tæt på bogens fælles emne, så sandt som livsytringerne ikke kan organisere samfundet, men spændende overvejelser følger heraf.
Niels Kærgaard konfronterer moderne kapitalisme fra Adam Smith og frem til moderne tid med tekster fra bibel og salmebog. I de første skal man tjene sig selv, og i de to andre skal man tjene næsten. Er der ikke en modsætning her? Jo, det må man sige, men den kan måske mildnes, som allerede Adam Smith gjorde det: Når man tjener sig selv, kommer man uafvidende til at tjene næsten. Det vil sikkert glæde Kærgaard, at Luther vistnok siger noget lignende ved at henvise til den gerrige bager, der kun kan få sin lyst styret ved at bage godt brød, altså tjene næsten gennem sin dygtighed. Til sidst er der en glimrende oversigt ved Jørn Henrik og Klaus Petersen over temaer og personer i debatten samt en god litteraturliste.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
Jan Lindhardt er tidligere biskop over Roskilde StiftNils Gunder Hansen, Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen (red.): I himlen således også på jorden? Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det moderne samfund. 243 sider. 248 kroner. Syddansk Universitetsforlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad