Sharia er ikke én ting

Stening, håndsafhugning og piskeslag som straffemetoder er nok det, de fleste danskere forbinder med sharia. Men det muslimske norm- og regelsæt er meget andet og mere end det.

"Sharia" betyder "Guds åbenbarede lov" og handler om alle mulige menneskelige handlinger: Hvad der er tilladt og ikke-tilladt, og hvad der er påbudt for en god muslim at gøre – for eksempel at bede fem gange om dagen.

Der er altså ikke alene tale om jura inden for eksempelvis familie-, arve- og strafferet, men også etiske og rituelle anvisninger. Og så er sharia på ingen måde en fast størrelse.

– Der er ikke en bog, der hedder "sharia". Det har været op til mennesker at finde ud af, hvad "Guds åbenbarede lov" egentlig er. Det har man for eksempel haft Guds åbenbaring, Koranen, til. Men faktisk er der meget lidt lovstof i Koranen, modsat hvad mange tror, oplyser Jakob Skovgaard-Petersen, professor i islam ved Københavns Universitet.

Muslimske lærde har derfor også lænet sig op ad beretninger om, hvad profeten Muhammed har gjort og sagt – de såkaldte hadith. Men der har altså aldrig været tale om bare én tolkning af begrebet.

Sharia har været forstået og praktiseret "kolossalt forskelligt" – også fordi det var op til lokale dommere og imamer at vurdere, om handlinger var i overensstemmelse med sharia eller ej, oplyser han. På den vis spiller sharia slet ikke den fremtrædende rolle i de muslimske landes retssystem i dag, som mange måske tror, siger Jakob Skovgaard-Petersen og tilføjer:

– Stort set hele den muslimske verden har de seneste 200 år haft en nedskreven statslov. Det er moderne territoriale stater med et moderne lovsæt, der er defineret i paragraffer og artikler, som typisk er givet af lovgivende forsamlinger. Man har med andre ord fået et domstolssystem, der ligner det danske med byret og ankemuligheder til landsret og højesteret.