Igen er det imod bedre vidende, når Dansk Folkeparti hævder, at vi vil indføre religiøse særregler for ikke-danske kulturer. Det kunne vi ikke drømme om, skriver dagens debattør. -
- Koos Schwaneberg /Stockxchng.
Christine Antorini |
21. april 2010
Vi vil ændre kristendomsundervisning til religion, hvor hovedvægten fortsat lægges på kristendommen, skriver Christine Antorini fra Socialdemokraterne
Det er ikke overraskende, at Dansk Folkepartis Martin Henriksen torsdag den 15. april endnu en gang skriver et læserbrev, hvor han fremmaner et skræmmebillede af Socialdemokraterne. Så lad os gentage én gang til for prins Knud og Martin Henriksen, hvad der er Socialdemokraternes politik om religion, historie og kultur:
Vi har altid støttet, at et af formålene med historieundervisningen er at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Det er så indlysende, at det i årevis har stået direkte i folkeskolens formålsparagraf.
Vi har aldrig foreslået at afskaffe faget kristendomsundervisning. Vi vil ændre faget til religion, hvor hovedvægten fortsat skal lægges på kristendommen, og så skal faget gøres obligatorisk. Præcis som faget altid har heddet religion i gymnasiet, uden at nogen har mistænkt det for et knæfald for islam eller andre trosretninger.
Igen er det imod bedre vidende, når Dansk Folkeparti hævder, at vi vil indføre religiøse særregler for ikke-danske kulturer. Det kunne vi ikke drømme om. Men vi vil heller ikke være med til at indføre kristne særregler i den danske folkeskole, som Dansk Folkeparti vil. Vi respekterer, at folk er troende eller ikke-troende. Det er nemlig en privat sag. Derfor skal kristendomsundervisningen i folkeskolen være ikke-forkyndende, som det fremgår af fagets formålsbeskrivelse. At vi respekterer folks private tro udelukker på ingen måde, at undervisning om dansk historie og kultur samt kristendommens betydning for det danske samfund er vigtige dannelsesfag for alle. Tværtimod.
Men at lave en national afgrænsning, som Dansk Folkeparti har foreslået ved for eksempel at indføre et særligt dansk historiefag, er mildt sagt meningsløst. Danmarks historie er én lang historie om et lille land med en åben økonomi, stærkt påvirket af udenlandske strømninger inden for ikke bare handel og viden, men også filosofi, sprog og kultur fra blandt andre Tyskland, Frankrig og i nyere tid USA. Det vil være umuligt at forstå det danske samfund og værdier som eksempelvis solidaritet og fællesskab, som den danske velfærdsmodel hviler på, hvis der var en snæver nationalistisk historieopfattelse knyttet op på de danske grænser og en forestilling om danskere som et særligt folk.
Mere overraskende er det, at Kristeligt Dagblad måske uforvarende kommer til at læne sig op ad Dansk Folkepartis meget snævre opfattelse af, hvad det særligt danske er. Kristeligt Dagblad mener i en lederartikel den 15. april, at Socialdemokraternes værdipolitiske offensiv for ikke-forkyndende religionsundervisning for alle giver værdipolitisk flimmer, når Socialdemokraterne samtidig arbejder for en stram udlændinge- og retspolitik. Men det kan kun være, fordi Kristeligt Dagblad uden videre accepterer Dansk Folkepartis fortolkning af, hvad danskhed er. Men for Socialdemokraterne har danskhed hverken at gøre med stram udlændingepolitik eller kristent forkyndende opdragelse af danskerne.
Vi synes, det er urimeligt, som Dansk Folkeparti gør sin fortolkning af kristendommen til gidsel for sit eget nationalistiske projekt, der opdeler danske borgere i "os" og "dem" – de ægte danskere og de forkerte danskere. Med et enkelt blik i historiebøgerne må man igen konstatere, at det på ingen måde svarer til den historisk-politiske tradition, der har udviklet Danmark til et af verdens mest rige og lige samfund.
Der er brug for en løbende fortolkning af, hvad såkaldt danske værdier er. Ikke mindst i en stadig mere internationaliseret verden. Ofte hviler det, vi hylder som særligt dansk, på solide internationale strømninger – ikke mindst fra oplysningstiden tilbage i 1700-tallet som de borgerlige frihedsrettigheder og senere de universelle menneskerettigheder. Det er også Socialdemokraternes fundament.
Desuden vægter vi en lille, men helt central værdipolitisk kerne, der består af: Gør din pligt, kræv din ret. Med udbygning af et velfærdssamfund, der sikrer social sammenhængskraft og giver alle muligheder for at udvikle de potentialer, de har. Og dermed bedst muligt kan bidrage til det danske samfund som medarbejdere og medborgere.
Christine Antorini er medlem af Folketinget og uddannelsesordfører for Socialdemokraterne
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad