Advokatsamfundet, som alle landets advokater er medlem af, har ikke noget imod, at retsvæsenet tager større hensyn til borgernes kulturelt, religiøst og traditionsbestemte normer – herunder elementer fra islamisk ret, kaldet sharia. Blot skal hensynene holde sig inden for rammerne af gældende dansk ret.
Det siger Søren Jenstrup, formand for Advokatsamfundet, som blandt andet har til formål at arbejde for borgernes retssikkerhed:
– Så snart disse normer ikke kolliderer med gældende dansk ret, skal man jo ikke forsøge at gøre det vanskeligt at leve efter dem. Tværtimod. Hvis man kan tolke de gældende retsregler sådan, at der også tages et vist hensyn til et andet sæt normer, som nogle personer lever efter, så har jeg for så vidt ikke noget imod det.
– Men hensynene må ikke strække sig ud over gældende dansk ret. Retssikkerhed er nemlig også, at folk på forhånd ved, hvad der gælder og ikke gælder – hvad de kan rette sig efter, tilføjer han.
Kommentaren kommer, efter at tre professorer i islam og jura i Kristeligt Dagblad i går slog til lyd for sådanne hensyn i retsvæsenet. For eksempel ved at hjælpe muslimske kvinder med at blive skilt, selvom deres ægteskaber alene er religiøst indgået og altså ikke godkendt eller gældende efter de danske regler. Og ved eksempelvis at give en større erstatning til en muslimsk kvinde, hvis mand i strid med sandheden hævder, at hun ikke var jomfru ved ægteskabets indgåelse, end til en kulturkristen kvinde i samme situation – simpelthen fordi krænkelsen ifølge gængs muslimsk opfattelse er større.
– Især erstatningseksemplet viser for mig, at man meget nemt kommer på Herrens mark her. Det er jo langt fra sikkert, at man ved lige præcis, hvem man krænker eller udtaler sig om. Og så må også krænkerens religion skulle tages i betragtning, anfører Søren Jenstrup og tilføjer, at det i det hele taget må være op til lovgiverne i Folketinget at beslutte, hvis der skal tages sådanne hensyn.
– Det kan man ikke overlade til den enkelte dommer. Dommeren i Glostrup har måske læst Koranen, men det har dommeren i Brøndby måske ikke. Derfor kræver det, at Folketinget beslutter, om der skal være undtagelser i loven eller speciel hjemmel for at tage nogle hensyn, siger han.
Allerede i dag tager domstolene en række hensyn, der minder om dem, som de tre professorer foreslår, oplyser formand for Den Danske Dommerforening Jørgen Lougart:
– Navnlig i familieretlige sager går vi nogle gange ind og vurderer, om et udenlandsk ægteskab opfylder betingelserne her i landet, og om vi efter de danske regler kan anerkende den udenlandske vielse. Mener man ikke, at de danske ægteskabsbetingelser er opfyldt – for eksempel ved, at begge parter har været til stede ved vielsen – så anerkender vi det ikke. Men har de været opfyldt, anerkender vi det.
Om hensynene skal strække sig endnu videre, vil Den Danske Dommerforening ikke blande sig i, understreger Jørgen Lougart.
– Hvis man vil gå videre ad den vej, kræver det lovændringer. Det er et rent politisk spørgsmål, og ligesom vi beder politikerne om ikke at blande sig i dommerspørgsmål, blander vi os heller ikke i politiske spørgsmål. Vi administrerer bare de regler, der er, siger han.