Det danske retssystem kan også i højere grad tage hensyn til kulturelle og religiøse forskelle på erstatningsområdet, mener han. Beskylder en mand for eksempel sin hustru for ikke at være jomfru ved ægteskabets indgåelse, er det en større krænkelse af en muslimsk kvinde end af en kulturkristen dansk kvinde. Og det bør erstatningens størrelse ved en injuriesag afspejle, mener Jørgen S. Nielsen, som tilføjer, at det især er inden for det familieretlige område, at der er brug for et mere fleksibelt retsvæsen.

Dermed ikke ment, at sharia skal inkorpereres som system, eller at der skal oprettes særlige muslimske familieretlige domstole. De kulturelle og religiøse hensyn skal tages inden for det eksisterende retssystem, understreger han.

Hanne Petersen, professor i retskultur ved Københavns Universitet, og Lisbet Christoffersen, professor i religion, ret og samfund ved Roskilde Universitet samt adjungeret professor i kirke- og religionsret ved Københavns Universitet, er enige.

– Det handler ikke om, at vi skal indføre sharias strafferet med stening. Men vi er nødt til at forholde os til, at der er mennesker, som lever på kant med det danske retssystem, som lever efter regler og normer, der udspringer af sharia, siger Lisbet Christoffersen og tilføjer:

– Vi skal ikke anerkende disse parallelle retssystemer, men vi kan altså heller ikke tvinge folk til ikke at leve efter disse normer og regler. Derfor går jeg ind for en mellemløsning, hvor vi forsøger at skabe nogle koblinger – selvfølgelig kun på områder, hvor det ikke strider mod dansk retspraksis. Gør vi ikke det, udelukker vi nogle grupper i samfundet fra basale rettigheder.

Justitsminister Lars Barfoed (K):

– En retstilstand, hvor man inkorporerer hensyntagen til sharia, er helt uhørt i et dansk samfund. Det ville være et knæfald for de undertrykkende mekanismer, der er over for kvinder i den kultur, som vi simpelthen ikke ville kunne acceptere. Der er visse grundlæggende værdier i det danske samfund, som vi må stå fast på.

agger@kristeligt-dagblad.dk