Morten Mikkelsen, Christina Agger |
22. april 2010
Mens der bliver set skævt til enhver form for rygning, er det kun ekstrem druk, som problematiseres. Høje afgifter har halveret alkohol- forbruget i Grønland
For 93 procent af de voksne danskere er alkohol en central del af hygge og socialt samvær. Øl, vin og spiritus spiller en rolle både til hverdag og fest, i familien og sammen med venner. Men den passion for hyggedrikkeri er farligere, end vi tror.
Det siger Mette Grønkjær fra Aarhus Universitet, som er uddannet sygeplejerske og om kort tid offentliggør en ph.d.-afhandling om, hvorfor danskerne drikker så meget, som de gør, og hvilke sammenhænge det sker i.
Hun mener, at hvis man skal gøre op med de danske alkoholproblemer, er det nødvendigt at udvide fokus, så man ikke kun problematiserer de danske mænd, som drikker over 21 genstande om ugen, og de kvinder som drikker mere end 14 ugentlige genstande.
– Der er sket en kulturændring i synet på rygning, så man anerkender, at enhver grad af rygning er usund. Men i forhold til alkohol er der en udbredt opfattelse af, at kun et meget stort indtag er et problem, siger Mette Grønkjær, som mener, at der er brug for et opgør med opfattelsen af, hvor meget og i hvilke sammenhænge det er normalt at drikke alkohol.
Ud over denne bearbejdning af normalkulturen er hun også tilhænger af kendte tiltag som anbefalede genstandsgrænser og afgifter. Men når statslige tiltag som afgifter har det svært, skyldes det ifølge Mette Grønkjær, at de støder sammen med den danske tradition for, at alkohol nu engang hører sig til i sociale sammenhænge.
– Afgifter klinger bare ikke godt i den danske befolknings ører, siger hun.
Hendes vurdering bekræftes af en ny undersøgelse af europæernes alkoholholdninger fra Eurobarometer, som viser, at kun 17 procent af danskerne vurderer, at de ville drikke mindre alkohol, hvis priserne blev sat op med 25 procent. Dermed hører danskerne til blandt de folk, som erklærer sig mindst påvirkelige af alkoholafgifter.
Ikke desto mindre kommer danskerne til at vænne sig til, at staten vil snuppe en større afgift end hidtil, hver gang vi køber alkohol. Det bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede den 24. februar i år uden dog at sætte tal på, hvor meget afgifterne skal sættes op:
– Vi vil gøre det dyrere at ryge og drikke alkohol – ikke mindst for at begrænse unges alkoholforbrug. Vi vil gå så langt, vi kan, for at sætte afgifter op på alkohol og tobak, uden at der kommer en ketchupeffekt i grænsehandlen, sagde han dengang til Ritzau.
Og måske kan den danske regering få en lektion eller to om alkoholreduktion ved at skele til Grønland. Her har øgede afgifter nemlig medvirket til, at alkoholforbruget er halveret i løbet af de seneste 20 år.
Og selvom grønlænderne fortsat trækkes med et ry som drukfældige, har vi danskere faktisk overhalet dem. I 2008 drak hver indbygger i Danmark over 14 år således i gennemsnit 11,7 liter ren alkohol. Det tilsvarende tal var 10,55 liter i Grønland samme år, viser tal fra Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Ifølge Peter Bjerregaard, som er professor, læge og dr.med. samt leder af "Forskningsprogrammet sundhed i Grønland" ved Statens Institut for Folkesundhed, tyder intet på, at der gemmer sig et større skjult forbrug fra hjemmebrænding bag tallene fra Grønland. Med andre ord er der tale om et reelt fald, som kan tilskrives en kombination af flere tiltag.
– Man har i Grønland brugt nogle ganske heftige afgiftsinstrumenter. Det er hundedyrt at købe øl, vin og spiritus. Samtidig sker der i det hele taget en omlægning af forbrugsmønstret i Grønland i retning af det mere kontinentale. Ligesom de pæne danskere drikker man til maden, eller man drikker et glas vin for nydelsens skyld i stedet for at gøre det for rusens skyld, siger Peter Bjerregaard.
Økonomisk afmatning, kampagner og et generelt fokus på det uacceptable i et stort alkoholforbrug har også medvirket til, at grønlænderne i dag drikker markant mindre, siger Peter Bjerre-gaard.
agger@kristeligt-dagblad.dkmikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad