En ung dansk muslim fejrer dronning Margrethes fødselsdag. Men hvordan integrerer man bedst islam i det danske samfund. I hvert fald ikke med særlige hensyn til sharia, mener læser.
- Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix Denmark
Rachel Adelberg Johansen |
22. april 2010
Det er kapitulerende kulturrelativisme, når den er allerværst, når man overvejer særlige hensyn til sharia, skriver Rachel Adelberg Johansen
DET MÅTTE JO KOMME. Den danske befolkning er fra tid til anden, når deres bekymring for de omsiggribende muslimske særrettigheder er blevet italesat, blevet forsikret om, at det aldrig ville komme så vidt som til, at det danske retsvæsen skulle tillempes den islamiske, gudgivne lov, sharien.
Det plæderer tre danske professorer i islam og jura nu for i deres nye bog, som refereret til i Kristeligt Dagblad i går den 21. april. Professorerne gør sig til talsmænd for, at kultur, religion og traditioner bør spille en større rolle i retsvæsenet, og at det handler om at skabe et mere retfærdigt samfund.
Det vil de så opnå ved at anbefale hensyn til blandt andet implementering af "elementer af sharia i retsvæsenet", forstås. Det er notorisk nonsens. Sagens kerne er, at professorerne med deres ædle hensigt om at skabe et såkaldt mere retfærdigt samfund i virkeligheden underminerer Grundloven, som sikrer alle borgere i dette land lighed for loven.
DET SYNES, SOM OM professorerne ikke betragter vore muslimske medborgere som danskere, men som en befolkningsgruppe uden for landets lov og ret. Det er kapitulerende kulturrelativisme, når den er allerværst. Følgelig vil de professorale sharia-fortalere bane vejen for endnu mere opsplitning i muslimske parallelsamfund og en stadig forværrelse af muslimske kvinders vilkår og rettigheder i visse kulturkredse i Danmark.
Dersom man vender blikket mod udlandet, for eksempel Storbritannien, så har man i dag etableret cirka 80 shariadomstole, som tager sig af familieretlige anliggender. Gad vide, hvordan det har påvirket de muslimske kvinders retsstilling, eftersom shariaen diskriminerer kvinder konsekvent. Kvinder har ifølge islam kun halv arveret, børnene tilfalder manden, og kvinders værdi som vidne er laverer end mandens.
DE TRE PROFESSORER påstår, at dersom "retsvæsenet inden for de nuværende rammer udviser fleksibilitet og tager stilling fra sag til sag og tager den enkelte borgers kulturelt, religiøst og traditionsbestemte normer i betragtning ved afgørelserne", så skulle der være tale om en mellemvej. Det er en total misforståelse. Hvordan vil man virkeliggøre denne utopi, når de traditionsbestemte normer er svært kvindeundertrykkende, så som krav om intakte jomfruhinder ved ægteskabets indgåelse, og som stiller kvinden ringere i enhver henseende inden for islamisk lov?
Det er en vildfarelse at tage hensyn til elementer af en uforanderlig, gudgiven lov som shariaen i et moderne demokratisk samfund, hvor lovgivningen er menneskeskabt og kan ændres af folkets repræsentanter, de folkevalgte.
Det ville være en katastrofe for princippet om lighed for loven i vores gældende retssystem, hvis professorernes drømmerier om shariaens indtog blev til virkelighed. Professorerne agiterer under dække af plusord som "for retfærdighedens skyld" og "for at sikre alle borgere en lige adgang til retsvæsenet" for en afvikling af dansk retspraksis og i stedet for en indførelse af en multikulturalistisk illusion.
Rachel Adelberg Johansen,
sygeplejerske,
Uraniavænget 19, Odense NV
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad