Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Politikere begraver konfirmandstrid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere begraver konfirmandstrid

Politisk kompromis gør kirken til den store taber, mener sogenpræst i Lyngby-Taarbæk. Her ses konfirmander til undervisning.

- Bo Amstrup/Scanpix Danmark

Kommenter Hold mig opdateret

Børneudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune indgik i aftes et kompromis om placering af konfirmandundervisningen. Frustrerende, siger præst

Børneudvalget i Lyngby- Taarbæk Kommune afsluttede i aftes en månedlang strid mellem kommunens skoler og sognekirker ved en salomonisk løsning. Under højlydte protester fra præster og menighedsråd har skolerne med lokalpolitikeres opbakning længe ønsket at fjerne konfirmandundervisningen fra skolernes formiddagstimer og lægge dem om eftermiddagen efter skoletid.

Nu foreslår Børneudvalget at lægge konfirmandlektionerne om formiddagen i skoletiden i det ene halvår og om eftermiddagen i det andet halvår. Meget tyder på, at børneudvalgets indstilling vil afspejle kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, som træffes den 3. maj.

– Hvis parterne ikke selv kan blive enige, vil et flertal bestående af S, K og V indføre en model med konfirmandforberedelse om eftermiddagen i forårshalvåret og om formiddagen i efterårshalvåret, siger kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Brade Johansen (R).

Beslutningen gør folkekirken til den store taber, mener Mette Enevold, sognepræst i Lundtofte Kirke i Lyngby.

Annonce
– Det er dybt frustrerende, at det skal ende på den måde. Vi står jo stadig med en masse problemer det ene halvår, hvor undervisningen skal ligge om eftermiddagen efter skoletid. Det bliver sværere at være konfirmand, og det bliver sværere at være kirke. Jeg opfatter det som vejen til adskillelse mellem stat og kirke, siger hun.

Lignende kritik kommer fra Torben Bramming, sognepræst i Ribe Domsogn og medforfatter til en ny bog om kristendom og den moderne velfærdsstat.

– Det her handler ikke bare om et praktisk ønske blandt lærerne, men om et ideologisk felttog, hvor lærerkredse tilsyneladende følger oppositionens paroler om, at alle religioner skal stilles lige, siger han.

Ifølge Jes Fabricius Møller, lektor og ph.d. ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, er skolernes krav – som altså nu har ført til et kompromis – et "typisk udtryk for, at folkekirkens privilegerede stilling er under pres".

– Her er man helt inde at røre ved Grundloven. For grundlovsfædrenes formulering om, at folkekirken understøttes af staten, indebar for dem også, at den konfessionelle undervisning skulle indrømmes en særlig plads i den offentlige skole. Men den grundlovssikrede særstilling er under pres, når skolerne ikke vil gå med til at have konfirmandforberedelse i skoletiden. Spørgsmålet er derfor, hvor længe folkekirkens særstatus kan opretholdes, siger han.

johansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​