Politisk kompromis gør kirken til den store taber, mener sogenpræst i Lyngby-Taarbæk. Her ses konfirmander til undervisning.
- Bo Amstrup/Scanpix Danmark
Tobias Stern Johansen |
22. april 2010
Børneudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune indgik i aftes et kompromis om placering af konfirmandundervisningen. Frustrerende, siger præst
Børneudvalget i Lyngby- Taarbæk Kommune afsluttede i aftes en månedlang strid mellem kommunens skoler og sognekirker ved en salomonisk løsning. Under højlydte protester fra præster og menighedsråd har skolerne med lokalpolitikeres opbakning længe ønsket at fjerne konfirmandundervisningen fra skolernes formiddagstimer og lægge dem om eftermiddagen efter skoletid.
Nu foreslår Børneudvalget at lægge konfirmandlektionerne om formiddagen i skoletiden i det ene halvår og om eftermiddagen i det andet halvår. Meget tyder på, at børneudvalgets indstilling vil afspejle kommunalbestyrelsens endelige afgørelse, som træffes den 3. maj.
– Hvis parterne ikke selv kan blive enige, vil et flertal bestående af S, K og V indføre en model med konfirmandforberedelse om eftermiddagen i forårshalvåret og om formiddagen i efterårshalvåret, siger kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Brade Johansen (R).
Beslutningen gør folkekirken til den store taber, mener Mette Enevold, sognepræst i Lundtofte Kirke i Lyngby.
– Det er dybt frustrerende, at det skal ende på den måde. Vi står jo stadig med en masse problemer det ene halvår, hvor undervisningen skal ligge om eftermiddagen efter skoletid. Det bliver sværere at være konfirmand, og det bliver sværere at være kirke. Jeg opfatter det som vejen til adskillelse mellem stat og kirke, siger hun.
Lignende kritik kommer fra Torben Bramming, sognepræst i Ribe Domsogn og medforfatter til en ny bog om kristendom og den moderne velfærdsstat.
– Det her handler ikke bare om et praktisk ønske blandt lærerne, men om et ideologisk felttog, hvor lærerkredse tilsyneladende følger oppositionens paroler om, at alle religioner skal stilles lige, siger han.
Ifølge Jes Fabricius Møller, lektor og ph.d. ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, er skolernes krav – som altså nu har ført til et kompromis – et "typisk udtryk for, at folkekirkens privilegerede stilling er under pres".
– Her er man helt inde at røre ved Grundloven. For grundlovsfædrenes formulering om, at folkekirken understøttes af staten, indebar for dem også, at den konfessionelle undervisning skulle indrømmes en særlig plads i den offentlige skole. Men den grundlovssikrede særstilling er under pres, når skolerne ikke vil gå med til at have konfirmandforberedelse i skoletiden. Spørgsmålet er derfor, hvor længe folkekirkens særstatus kan opretholdes, siger han.
johansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad